Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Turnering » Nyheder » 4 forbundsdommere til Scania Cup 2017
Støt vores sponsorer:

Nyheder

4 forbundsdommere var med til Scania Cup 2017

Fra 14. - 17. april blev der afholdt Scania Cup 2017 i Sverige. Hertil havde DBBF udvalgt 4 forbundsdommere som skulle op og dømme kampene og samtidig deltage på en 3PO clinic under stævnet. Nedenfor kan du læse om dommernes erfaringer fra Scania Cup 2017. Skrevet af Jesper Lundsgaard.
Det var Torsdag morgen den 13. april da Jesper Melchjorsen, Kenneth Olsen og Jesper Lundsgaard mødtes i Billund lufthavn for at flyve til Stockholm. Her mødtes vi med Edon Morina og Rune Ressel Larsen (FIBA National Instructor) som havde taget den lange køretur fra København. Vi repræsenterede den danske dommer delegation til Scania cup 2017.
 
I Billund lufthavn blev der udvekslet historier fra tidligere ture så som Limfjordscup, CPHI (Copenhagen invitational) NSDBC (North Sea Development Basketball Cup) NM (Nordisk Mesterskab for ungdom) m.m.
Vi talte om de gode oplevelser vi har haft sammen, samt den udvikling vi har gennemgået på baggrund af de clinics vi har været på, de forskellige feedback vi har fået til hver clinic gennem årene. Dette har skabt et godt fundament som vi bliver ved med at bygge på, med tuneringer/clinics som denne.
 
Efter en kort flyvetur blev vi samlet op i lufthavnen i Stockholm og kørt til vores hotel, hvor der efter lidt udpakning var gennemgang af mechanics i den nærliggende hal af Richard Stokes director for dommerne i Euroleague.  Derefter gik turen tilbage til hotellet, hvor vi gennemgik kriterier for forskellige forseelser så som fejl, skridt m.m. Herefter fik vi noget at spise, for derefter at genoptage foredraget af Richard Stokes.
Richard har et mantra der hedder ”every foul is a contact not every contact is a foul” ”hver fejl er en kontakt, men ikke hver kontakt er en fejl”
Efter vores kampe fredag stod den på et foredrag af Luigi Lamonica, den bedste dommer i Euroleague.

Han fortalte lidt om hans vej til toppen, og hvad man kunne gøre for at forbedre sine dommer færdigheder. Han kom med følgende pointer.

-Se kampe (dog ikke som tilskuer, men som dommer)
-Se så mange kampe som mulig da du lærer noget fra hver kamp.
-Analysere sig selv, hvad gjorde man godt, hvad skal man arbejde på?
 
Luigis mantra er ”See all, but don’t call all”, ” Se alt, døm ikke alt”
 
Luigi bad os om at drømme og drømme stort for derefter at arbejde målrettede hen mod drømmen.
 
Luigi nævnte flere gange I løbet af dette stævne at han lærte en masse af vores spørgsmål og fejl som vi begik.
De efterfølgende dage stod på mange kampe med forskellige dommer crews, bestående af mange forskellige nationaliteter, efter hver kamp evaluerede de forskellige dommer crew hinanden og kom med ris og ros. Nogle kampe havde man bedømmer på som kom med konstruktiv kritik til hvad man skulle arbejde på i fremtiden, samt hvad man kunne gøre her og nu.
 
Hver aften stod på snak og socialisering dommerne imellem og udveksling af dagens oplevelser samt historier fra tidligere stævner.
Dette var med til at skabe netværk dommerne imellem og på tværs af køn, alder, nationalitet og landegrænser.
 
Det jeg tager med mig herfra, nye kontakter, nye færdigheder som dommer samt nye fokus punkter til den kommende sæson.
Jeg tager også Richards mantra med mig ”every foul is a contact not every contact is a foul”
På billedet ses DBBF dommer, Jesper Lundsgaard, sammen med Euroleague dommer, Luigi Lamonica.

Turneringskontakter

Rune Ressel Larsen
Sportskoordinator

Tlf. +45 4326 2421
E-mail: rla@basket.dk
Sona Camara
Turneringsansvarlig

Tlf. +45 31774896
E-mail: soc@basket.dk
Dommeradmin

E-mail: domadm@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420