Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Uddannelse » Nyheder » Aktivér din trænerlicens

Nyhed

Aktivering af trænerlicens og vigtig info ang. trænerlicensnr. i scoringsprotokol

Rekord mange har været på trænerkursus under SUW. Det betyder at en masse nye trænere nu skal have styr på deres trænerlicenser så de bliver aktiveret. I denne artikel kan du se hvordan en trænerlicens bliver gjort aktiv.  
Alle trænere der skal på kursus/clinic udbudt af DGI/DBBF i løbet af sæsonen, vil automatisk få en trænerlicens der gælder i 2 år. Licensen bliver oprettet af DBBF og i vil modtage en mail som bekræftelse på at i har en trænerlicens.

Alle trænere som skal træne licens-krævende hold i år og som ikke har haft en licens før, og som endnu ikke er tilmeldt noget kursus, får 1 års trænerlicens. Det kræver dog at trænerens klub sender info på træneren til turnadm@basket.dk. Så sørger forbundet for at træneren bliver registreret og får 1 års trænerlicens.

Forbundet skal bruge følgende info på en ny træner for at oprette en trænerlicens:
  • Navn
  • Adresse
  • Køn
  • E-mail
  • Fødselsdato
Nu kommer så det vigtige punkt! Alle trænerlicenser er passive indtil træneren bliver tilknyttet et hold. Er man træner i en licens-krævende række skal man bruge en aktiv licens.

OBS: ALLE Trænere SKAL skrive deres trænerlicens nummer i protokollen før kampstart.

Hvordan finder jeg mit trænerlicens nummer?

1.Gå ind på www.basket.dk
2.klik på kampe &resultater. Under søg resultat klikker du på Trænerlicenser.
3. Skriv dit navn i feltet og marker om din trænerlicens er passiv eller aktiv. Herefter vil du kunne se hvornår din licens udløber, samt dit trænerlicens nummer. 

Hvordan får man så aktiveret sin passive trænerlicens?


En trænerlicens bliver gjort aktiv når træneren bliver tilknyttet et hold i vores system. Det betyder at trænerens klub skal gå ind på klubportalen og tilknytte den gældende træner til et hold. Når dette er gjort bliver trænerens licens aktiveret.

Her er en step-by-step forklaring på hvordan klubben aktivere sine træneres licens:

1.Login på klubportalen klubportal.basket.dk 

Som udgangspunkt er det kun turneringslederen i klubben som har adgang til portalen. Kan i ikke finde jeres login informationer så kontakt DBBF’s administration.

2.vælg forening → trænerlicens

Her kan i se en liste over nuværende og tidligere trænere i klubben.

3.Tilknyt et hold til en træner og gør dermed trænerlicensen aktiv
  1. Når i er inde på siden: Forening/Trænerlicens vil i kunne finde alle oprettede trænere.
  2. Klik på knappen ”ny træner” ude til højre og søg på trænerens navn. Klik så på trænerens navn som kommer frem på en resultatliste.
  3. Herefter klikkes der på ”søg og tilføj hold”. OBS! Vær opmærksom på, at såfremt trænerens licens er udløbet, så vil feltet ”Søg og tilføj hold” ikke komme frem og det vil ikke være muligt at føje træneren til et hold.
  4. Her finder du så det hold som træneren skal være træner for og tilføjer træneren til holdet ved at klikke på det.
Du kan finde meget mere info om trænerlicensordningen her: http://www.basket.dk/Tr%C3%A6nerlicens

Har du spørgsmål til trænerlicensordningen kan du skrive til DBBF’s uddannelsesansvarlige: William Bond på wbo@basket.dk
OBS! En træner kan først tilføjes til et hold når den gældende række hvor holdet spiller er oprettet i systemet.
Du kan finde en oversigt over kommende kurser ved at klikke på nedenstående links:

► Kommende Trænerkurser 

 

Uddannelseskontakter

William Bond
Udviklingskonsulent

Tlf. +45 2084 5615
E-mail: wbo@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420