Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Turnering » Nyheder » Børneregler for sæsonen 2016-17
Støt vores sponsorer:

Nyheder

Børneregler for sæsonen 2016-17

De differentierede regler for børn, som vi har, er en styrke. Børnereglerne tager udgangspunkt i spillernes (børnenes) udgangspunkt, deres udvikling og de præmisser som vi i DBBF mener, at børn skal dyrke konkurrenceidræt på. Derfor skal vi også hele tiden sikre, at de er så gode som muligt. 

Børn og Ungeudvalget har i den netop afviklede sæson brugt meget tid på at gennemgå og drøfte de regler vi har, hvordan de fungerer og på sammenhængen mellem reglerne og de anbefalinger vi har såvel i SMART-basket materialet, fra TeamDanmark og Danmarks Idrætsforbunds talentudvikling. Vi har, udover egne møder i udvalget, haft tre dialogmøder forskellige steder i landet, et møde sammen med turneringsudvalget, dommerudvalget og børnebasketfonden og senest et større møde med deltagelse af turneringsudvalget, DGI, administrationen,  eliteudvalget og trænerudvalget.

Med baggrund i ovennævnte er vi nået frem til nogle væsentlige justeringer af børnereglerne for næste sæson. Justeringerne er lavet under hensyntagen til, at reglerne skal være så enkle som muligt, men også, at de skal fremme de positive ting ved sporten og nedtone de uhensigtsmæssige, med udgangspunkt i følgende elementer: fairplay, spillernes individuelle udvikling, fastholdelse af spillerne gennem sjove og udviklende aktiviteter, fremme de sociale og bevægelsesfremmende dele af basketball og først og fremmest være med til at sikre alle så gode oplevelser som muligt, ved at spille basketball. De vigtigste ændringer er:

·       Indførelse af 3-point i U10-12 ved alle scoringer udenfor 3-sekundsfeltet

·       Screeninger er ikke tilladt i U10-12

·       4-4 i U10-12 (undtaget evt. mesterrækker med kampe på stor bane)

·       Helbaneforsvar ikke tilladt i U10-12

·       Ingen indkast fra baglinjen ved kampe på tværbaner – undtaget herfra er indkast efter scoring

·       Ved indkast fra egen banehalvdel behøver dommeren ikke at røre bolden

·       Trænerkommentarer om modstanderholdets spillere anses fremover som usportslig optræden og skal håndteres som sådan af dommerne

·       I U14 mesterrækker er dobbeltteam/traps tilladt

·       Ændring af boldstørrelser for U14 piger til størrelse 6 (Rigsdagsbeslutning)

I kan finde oversigten i skemaform her: Børneregler 2016-17

Endvidere anbefaler vi, at man læser ”Vejledninger, præciseringer og gode råd”, der tydeliggør hvordan de forskellige regler skal og kan tolkes. Dette dokument kan ligeledes findes på siden: "Børneregler 2016-17"

I løbet af august vil de nye foldere for børnereglerne være tilgængelige. Har du spørgsmål til ovenstående bedes du henvende kontakte DBBF på info@basket.dk eller direkte til undertegnede på ungebball@live.dk

 

God sommer – vi ses i hallerne. 

På udvalgets vegne, Jesper Nielsen Fmd, Børn- og Ungeudvalget

Turneringskontakter

Rune Ressel Larsen
Sportskoordinator

Tlf. +45 4326 2421
E-mail: rla@basket.dk
Kim Lippert Andersen
Turneringsadministrator

Tlf. +45 8611 3353
E-mail: turnadm@basket.dk
Sona Camara
Administrativ medarbejder

Tlf. +45 4326 2420
E-mail: soc@basket.dk
Dommeradmin

E-mail: domadm@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420