Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Turnering » Nyheder » Bakken Bears videre i Europe Cup
Støt vores sponsorer:

Nyheder

Følg Bakken Bears under 2. runde af FIBA Europe Cup her

Bakken Bears i kamp under FIBA Europe Cup. Foto: MD Medier / Fiba.basketball
Efter 6 kampe i gruppespillet ved årets FIBA Europe Cup er Bakken Bears nu godt igang med 2. runde af turneringen hvor 16 af de oprindelige 32 hold er tilbage. I 2. runde spilles der et puljespil bestående af 4 grupper med 4 hold i hver. De to bedst placerede hold fra hver gruppe går videre til 1/8-dels finalerne sammen med 8 hold fra Champions League. Nedenfor kan du følge med i hvordan det går for Bakken Bears i det 2. gruppespil.

De danske mestre er kommet ind i gruppe K i 2. hvor holdet skal spille 2 kampe mod hver af følgende hold:

Mornar Bar fra Montenegro: Vinder af gruppe C med 4 sejre og 2 nederlag.

Tsmoki-Minsk fra Hviderusland: Vinder af gruppe F med 4 sejre og 2 nederlag.

 Szolnoki Olaj fra Ungarn:  nr. 2 i gruppe H med 4 sejre og 2 nederlag.

2. runde spilles fra den 20. december til den 7. februar, hvor de to bedste hold i hver gruppe går videre til 1/8-delsfinalerne sammen med 5. og 6. pladserne fra Champions League gruppespillet.


Bakken Bears kampe i 2. runde


Kamp 1: Tsmoki-Minsk 85 - Bakken Bears 86


Bakken Bears vandt den første kamp i det andet gruppespil i FIBA Europe Cup, da holdet på udebane vandt 86-85 over Tsmoki Minsk. Sejren i den hviderussiske hovedstad blev sikret efter Bears fik indhentet Minsk i kampens døende minut og holdets normale topscorer DeVaughn Akoon-Purcell scorede et straffekast med otte sekunder igen og efterfølgende havde et block i forsvarsenden.

Michel Diouf blev topscorer for Bakken Bears med 19 point.

Se statistik fra kampen her: www.fiba.basketball/europecup/17-18/2012/Tsmoki-Minsk-Bakken-Bears

Gense kampen i videoen nedenfor: 

Kamp 2: onsdag den 10. januar 2018 hjemme mod Mornar Bar

To kampe, to sejre, målscore +2 – det er status for Bakken Bears efter anden runde af FIBA Europe Cup, hvor KK Mornar Bar fra Montenegro blev besejret 93-92 efter fem minutters ekstra periode. De ordinære 40 minutters spilletid endte – efter noget så sjældent som et selvmål af Bakken Bears – 82-82, men Bears havde dygtigheden og heldet i afslutningsfasen, hvor Bears-topscorer DeVaughn Akoon-Purcell scorede med 0,4 sekunder tilbage.
 
Mest scorende i kampen var Akoon-Purcell med 25 point, mens Michel Diouf scorede 20 point.
 
Blot tre af de 16 hold, der spiller med i FIBA Europe Cups andet gruppespil er ubesejrede, og Bakken Bears er et af dem. Bjørnene fører dermed gruppe K.

Næste opgør i den turnering er på onsdag, når Bakken Bears på hjemmebane møder Szolnoki Olaj fra Ungarn, der fik deres første sejr ved at slå Tsmoki Minsk fra Hviderusland.

Se statistik fra kampen her: http://www.fiba.basketball/europecup/17-18/1001/Bakken-Bears-Mornar-Bar

Kamp 3: onsdag den 17. januar 2018 hjemme mod Szolnoki Olaj

Bakken Bears fik holdets tredje sejr i lige så mange kampe, da ungarske Szolnoki Olaj blev besejret 100-96 i en næsten fyldt Vejlby-Risskov Hallen. Bears fører nu gruppen med seks point efter tre kampe.
 
Det blev en hæsblæsende første halvleg, hvor der i alt blev scoret 111 point – Bears scorede marginalt flest og førte 57-54 ved halvlegspausen. I anden halvleg fulgtes holdene ad inden Bakken Bears slog et lille hul i starten af fjerde periode (88-76 efter 32 minutter). Det lykkedes næsten de ungarske mestre at komme tilbage, men stærkt spil på reboundsene og i forsvaret gav Bears sejren til sidst.
 
Mest scorende for Bakken Bears blev Darko Jukic og Jaye Crockett (20 point hver), mens den normale topscorer DeVaughn Akoon-Purcell og Michel Diouf sluttede på hver 19 point.
 
Der er stadig lang vej til kvalifikation til turneringens 1/8-finaler, om end sejren i onsdagens kamp var et godt skridt i den rigtige retning. Det er aldrig sket tidligere, at et dansk hold har vundet mere end en kamp i det andet gruppespil – Bakken Bears har nu vundet 3 og skriver altså dansk basket historie for tiden.

Se boxscore fra kampen her 

Kamp 4: onsdag den 24. januar 2018 hjemme mod Tsmoki-Minsk

Bakken Bears var efter 12 minutters spil foran med hele 15 point, men endte med at gå helt i opløsning i fjerde quarter, som blev tabt 28-11, og tabte 75-96 til et velspillende Tsmoki Minsk-hold. Bakken Bears fører fortsat gruppe K med tre sejre efter fire kampe, ligesom Mornar Bar har. De to hold mødes i næste runde i Montenegro, og vinderen vil kvalificere sig til turneringens 1/8-finaler. Inden da venter dog en pokalfinale på lørdag i Forum Horsens.

Se boxscore fra kampen her

Kamp 5: onsdag den 31. janauar 2018 ude mod Mornar Bar

Bakken Bears er videre til 1/8-finalerne i FIBA Europe Cup efter en fantastisk sejr på udebane over KK Mornar Bar fra Montenegro. Nøjagtigt som i den første kamp mellem holdene vandt Bakken Bears efter fem minutters overtime, denne gang 87-76 efter den ordinære spilletid endte 74-74.

Med sejren har Bakken Bears fire sejre i fem kampe og har allerede vundet gruppen selvom holdet mangler den sidste kamp der venter onsdag den 7. februar. Det er første gang i dansk basketball historie at et dansk hold går videre fra 2. runde i FIBA Europe Cup, så Bakken Bears har altså leveret et imponerende og historisk resultat.

Mest scorende for Bakken Bears i kampen blev turneringens topscorer DeVaughn Akoon-Purcell, der scorede 22 point.

De to bedste fra hver af de fire grupper i FIBA Europe Cups andet gruppespil går videre til 1/8-finalerne, hvor de mødes af otte hold fra Basketball Champions League. Der er lodtrækning torsdag den 8. februar, dagen efter sidste spillerunde.

Kamp 6: onsdag den 7. februar 2018 ude mod Szolnoki Olaj

I Bakken Bears sidste kamp af 2. gruppespil blev det til et klart nederlag, da Bakken Bears tabte mod Szolnoki Olaj fra Ungarn. Førerholdet i den ungarske liga vandt 91-68. Resultatet ændrer dog ikke på at Bakken Bears vandt puljen med fire sejre i seks kampe, mens Szolnoki Olaj slutter sidst med blot to sejre.

Bakken Bears har som det første danske hold i historien sikret sig deltagelse i FIBA Europe Cups 1/8-finaler der spilles 7. og 14. marts. Modstanderen findes ved lodtrækning i dag, torsdag. 
Du kan følge FIBA Europe Cup på turneringens hjemmeside: http://www.fiba.basketball/europecup/17-18

Turneringskontakter

Rune Ressel Larsen
Sportskoordinator

Tlf. +45 4326 2421
E-mail: rla@basket.dk
Kim Lippert Andersen
Turneringsadministrator

Tlf. +45 8611 3353
E-mail: turnadm@basket.dk
Sona Camara
Administrativ medarbejder

Tlf. +45 4326 2420
E-mail: soc@basket.dk
Dommeradmin

E-mail: domadm@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420