Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Forening » Nyheder » DBBF modtager FIBA støtte
Støt vores sponsorer:

Nyheder

DBBF modtager FIBA støtte til 2 Børnebasket projekter

DBBF og BørneBasketFonden ansøgte tidligere på året FIBA Youth Development Fund om støtte til 2 projekter der skal få flere til at spille basketball i Danmark.

I august måned har forbundet så modtaget svar på ansøgningen til FIBA Youth Development Fund og svaret var positivt.

De 2 projekter handler begge om at give indskolingsbørn i hhv. Aalborg og Aarhus, muligheden for at spille basketball. Dette gøres ved at tilbyde skolebasket-forløb på i alt 17 folkeskoler i de 2 byer. I Aalborg starter man forløb op på 9 folkeskoler, hvilket svarer til ca. halvdelen af byens folkeskoler.

I alt er der modtaget 40.000 euro i støtte, hvoraf størstedelen af beløbet bruges til de 2 projekter og resten vil gå til andre breddeaktiviteter. 

For at håndtere alle skolebasket-forløbene i de 2 projekter har BørneBasketFonden allieret sig med de lokale klubber: Aalborg Basketball Klub og de Aarhusianske basketballklubber: Viby, Aabyhøj og Skovbakken.
Det er forventningen at mange af børnene oplever mødet med basketball så positivt at de efterfølgende melder sig ind i de lokale basketballklubber.
Basketball er en holdsport og en global sportsgren med rollemodeller af forskellig etnisk oprindelse, der ikke kræver andet end en bold og en kurv. Det giver god basis for at skabe interesse for sporten - også i udsatte byområder - og gode rammer for at engagere børn og voksne i meningsfyldte fællesskaber.

I regi af projekterne udbydes der intensive skoleprojekter for alle 1., 2. og 3. klasser på i alt 17 strategisk udvalgte skoler i Aalborg og Aarhus. Projekterne startes op i efteråret 2016, og løber frem til udgangen af 2017.

Projekterne er skræddersyet til den nye åbne skole (folkeskolereformen) og skaber en masse kvalitetsbevægelse for de deltagende børn. Projektet bringer basketballsporten ud til børnene på deres skoler, hvilket gør basket tilgængeligt for langt flere børn, idet de nu ikke er afhængige af at skulle transporteres af deres forældre.
Skolebasket-forløbene som er kernen i projekterne drejer sig om at gennemføre 6-ugers basket undervisningsforløb for de nævnte klassetrin på de i alt 17 skoler.

Folkeskolerne er strategisk udvalgt i forhold til nærhed til den eksisterende basketballklub for at give de børn, der får interesse for basketballsporten, størst mulighed for at fortsætte med at spille basket i klubregi efterfølgende.

DBBF og BørneBasketFonden er meget taknemmelige for støtten fra FIBA og glæder sig til at komme i gang med projekterne i samarbejde med de lokale basketballklubber og få flere børn til at spille basketball. 

Foreningskontakter

Mads Bojsen
Udviklingskonsulent (Øst)

Tlf. +45 51 41 61 50
E-mail: Mad@basket.dk
Thomas Johansen
Breddechef/konsulent (Vest)

Tlf. +45 3118 6793
E-mail: tjs@basket.dk
Anton Elsner
Udviklingskonsulent (vest)

Tlf. +45 30 27 55 28 
E-mail: 
Anton@bornebasketfonden.dk
William Bond
Udviklingskonsulent (Fyn)

Tlf. +45 2084 5615
E-mail: wbo@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420