Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Landshold » Nyheder » Damelandsholdet » DBBF søger Damelandsholdstræner
Støt vores sponsorer:

Nyheder

Damelandsholdstræner til Danmarks Basketball Forbund


Danmarks Basketball Forbund søger en ny landstræner til det danske
seniordamelandshold.
 
Vi leder efter en person, der vil være drivkraften i videreudviklingen af dansk kvindebasketball på eliteplan. Den nye landstræner vil med entusiasme og faglighed bringe os til næste sportslige niveau, og sikre såvel gode sportslige resultater som kontinuitet og fremtidigt sigte.
 
Vi ønsker en person, som er stærk inden for talentudviklingsarbejde, så vi sikrer en kvalificeret udvikling, integrering og fastholdelse af vores talenter i landsholdsprogrammet, og en sammenhæng mellem ungdoms- og seniorbasket. Landstræneren skal i samarbejde med Eliteudvalget og de ansatte talentansvarlige, opbygge et langsigtet landsholdsprogram, med fokus på udvikling, kontinuitet og samarbejde.
 
Landstræneren skal være organisatorisk kompetent og kunne udvælge, lede og motivere spillere, trænere og ledere omkring holdet, samt kunne igangsætte nye tiltag, og følge op på eksisterende initiativer – ikke bare på seniorsiden, men også i talentudviklingsarbejdet.
 
De primære arbejdsopgaver vil være:
• At planlægge landsholdssæsonen, indholdet af træningerne, samt stå i spidsen for
holdet under kampe
• At stå i spidsen for trænerteamet, inklusiv manager og fysioterapeut
• At sikre en løbende dialog med Dameligaen og klubtrænere omkring spillernes
udvikling og forhold
• At være i tæt dialog med spillerne og rådgive om deres individuelle udvikling
• Løbende at holde sig orienteret om kommende/aktuelle landsholdsspilleres
præstationer og udvikling, både herhjemme og i udlandet
• At påtage sig administrative opgaver i forbindelse med træningssamlinger,
træningskampe, spillerformalia m.m.
• At fungere som faglig og strategisk sparringspartner for Eliteudvalget og eliteansatte
• At være i kontakt med ungdomslandsholdstrænere om kontinuitet og
udbredelse af spilkoncept
• At udvikle strategi, mål og metode for damelandsholdet på længere sigt
 
Vi leder derfor efter en person med følgende kompetencer:
• Visionær træner med evne til at drive en sæson med få samlinger og konkurrencer, men med aktiv dialog med alle involverede hele året
• Har solid basketball-baggrund og -uddannelse
• Har godt kendskab til kvindebasketball
• Har erfaring med talentudvikling
• Har gerne international erfaring
• Gode samarbejdsevner
 
Ansøgningsfristen er den 15. februar, hvorefter vi vil tale med udvalgte kandidater og træffe vores valg. Landstræneren tiltræder medio marts 2016, hvor arbejdet med at planlægge sommerens aktiviteter, herunder tage kontakt til spillerne, straks igangsættes i samarbejde med de eliteansatte og EU. Efterfølgende vil det langsigtede arbejde med strategi, mål og aktiviteter pågå.
Vi kan tilbyde 30.000 kr. pr. sæson, og hensigten er at indgå en flerårig aftale, der understøtter ideen om et langsigtet landsholds-program.
 
Ansøgninger sendes til stg@basket.dk
Spørgsmål til stillingen sendes til Susie Heede: susie.heede@yahoo.dk
 
Hent jobannonce som PDF her (0.3 Mb)

Landsholdskontakter

Steen Guido
Sportschef

Tlf. +45 4326 2423
E-mail: stg@basket.dk
Jens Døssing
Elitekoordinator

Tlf. +45 2536 8298
E-mail: jdo@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420