Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Landshold » Nyheder » Herrelandsholdet » Danmark slutter sommeren af med succes i Estland 20.07.15
Støt vores sponsorer:

Nyheder

Danmark slutter sommeren af med succes i Estland

Det danske herrelandshold spillede sommerens sidste 2 kampe i Estland. Det blev et par yderst tætte kampe som Danmark trak sig sejrigt ud af begge gange.

Den første kamp var i lørdags. Her var danskerne overlegne fra start af både offensivt og defensivt gør danskerne det rigtig godt. Efter omkring 8 minutters spil fører Danmark 18-4. Estland tager så en timeout og kommer lidt bedre i gang i slutningen af perioden som ender med en dansk føring på 22-13.

I 2. periode bliver der leveret stærkt forsvar i begge ender og holdene presser hinanden til mange turnovers og hårdt pressede skudforsøg. Danmark bliver de første til at finde en løsning i angrebet og alle spillere byder ind med gode beslutninger og høj energi. Danmark er foran 44-35 ved pausen.

Efter halvlegen kommer danskerne stærkt ud med høj intensitet og flere gode forsvarsaktioner. Dette betød at danskerne af flere omgange er foran med 2 cifrede føringer. Midtvejs i perioden vendte momentum og esterne kom et par gange indefor 4-5 point. De kommer dog aldrig nærmere og danskerne får stabiliseret føringen og har et 8 points forspring med sig ind i den sidste periode.

Estland kom stærkt ud til 4. periode og bringer sig hurtigt indefor 4 point. En dansk timeout og lidt justeringer i angrebet stabilisere dog danskernes spil og resten af kampen bølger lidt frem og tilbage. Med 1.20 tilbage af kampen er Danmark foran med 5 point, men efter en usportslig fejl af Zohore og et scoret straffekast er spændingen fortsat intakt. Esterne scorer 2 point mere inden Darko Jukic lukker kampen af med en lang 2’er med 20 sekunder tilbage af kampen. Esterne misser deres skud, danskerne tager rebounden og trækker en fejl. Iffe scorer 1 af 2 på linjen og Danmark vinder 74-71 mod Estlands B-landshold. En flot sejr til et hårdt kæmpende dansk landshold.

Darko Jukic der til den kommende sæson kan opleves i Basketligaen for Bakken Bears blev topscorer med 17 point. Jakob Enevold Jensen slutter med 11 point.

Se et sammendrag af kampen her:
2. kamp blev spillet i søndags og denne gang var Estland med fra start af i en super intens og tæt kamp. Første periode byder på høj intensitet og godt forsvar og ender med en snæver estisk føring på 12-11.

I 2. periode bølger stillingen fortsat frem og tilbage. Daniel Mortensen holder danskerne godt inde i kampen med 3 flotte 3 point scoringer, esterne svarer dog igen i slutningen af perioden og tager en snæver 35-32 føring med til pausen.

Efter pausen er det fortsat Estland som hele tiden bevarer føringen og de er på et tidspunkt oppe at føre med 8 point. Darko Jukic svarer dog stærkt igen i slutningen af 3. periode med 6 point i træk og udligner til 52-52.

I 4. periode er det Danmark der begynder at have en lille føring mod slutningen af kampen. Spændingen var dog på ingen måde slut og med 5 sekunder tilbage af kampen står det 68-68 efter en 3 point scoring fra esterne. Dansk bold med 6 sekunder igen, Mathias Seilund spiller bolden ind til Darko Jukic. Darko forsøger at drive mod kurven, han trækker 2 mænd til sig og aflevere ud til Mathias Seilund som iskoldt sænker en buzzerbeater 3’er!
Danmark vinder 71-68 og slutter sommerens kampe af med en fantastisk følelse.

Darko Jukic blev kampens topscorer med 18 point. Iffe Lundberg som spiller for Horsens IC til næste sæson sluttede med 16 point. Daniel Mortensen som sidste sæson spillede for Hørsholm 79’ers endte med 15 point.
 
Flot spil af de danske herrer som nu kan gå på en velfortjent sommerferie. 
Se den fantastiske afslutning på kampen her:
Se et sammendrag af kampen her:
Husk at damelandsholdet er i fuld gang med en masse kampe i Kina og du kan følge med på vores facebook side her: https://www.facebook.com/danskbasket 

Der vil komme en opsamlingsartikel her på hjemmesiden når damerne vender hjem. 

Landsholdskontakter

Steen Guido
Sportschef

Tlf. +45 4326 2423
E-mail: stg@basket.dk
Jens Døssing
Elitekoordinator

Tlf. +45 2536 8298
E-mail: jdo@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420