Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Landshold » Nyheder » Herrelandsholdet » Danmark var sekunder fra en sejr mod Holland
Støt vores sponsorer:

Nyheder

Danmark var sekunder fra en sejr mod Holland

De danske basketball herre spillede i går 14.09 ude mod Holland. Danskerne førte i størstedelen af kampen, men hollænderne udlignede med 46 sekunder tilbage af kampen. Det endte med en ny overtidskamp for Danmark som denne gang desværre blev besejret, 98-88.

Danskerne fik efter deres sensationelle sejr over Tyskland i lørdags, tanket godt op på selvtilliden. Holdet tog deres spil fra Tysklandskampen med sig til Holland, hvor danskerne i det meste af kampen holdte en lille føring.  Danskerne skød flotte procenter og var foran fra starten af 2. periode og helt indtil de sidste 46 sekunder i 4. periode. Holland var kun 4 point bagud da kampens 4. periode startede, men 2 hurtige scoringer fra først Jonathan Gilling og herefter Alan Voskuil gav en dansk føring på 60-69 med 9 minutter igen.

Hollænder halede i resten af 4. periode langsomt ind på den danske føring og med 2:23 tilbage af perioden scorede Worthy De Jong en 3’er som reducerede stillingen til 74-75. Jonathan Gilling svarede igen med sin egen 3’er, men hollænderne var ikke færdige. Med 46 sekunder tilbage af kampen udlignede N. De Jong kampen til 78-78. Et misset forsøg i begge ender og et par turnovers fra begge mandskaber gjorde at kampen skulle i overtid.

I overtiden tog Holland kontrol fra start og kom foran 87-80 med under 2 minutter tilbage. Danmark svarede dog flot igen med scoringer fra Jonas Zohore og Adama Darboe. Kampen blev igen en tæt affære og med 23 sekunder tilbage scorede Iffe Lundberg på 1 af 2 straffe og reducerede stillingen til 90-88. Herfra gik alt desværre galt for Danmark mens alle de små marginaler var på hollændernes side. 6 straffekast senere førte Holland 95-88 med 4 sekunder tilbage. I sidste sekund lykkedes det endda hollændernes Y. Franke at score en 3’er som lige nøjagtigt slap hans hænder inden slutfløjtet. 
Danmark tabte dermed kampen 98-88 efter overtid. Holland har dermed stadig gode chancer for at kvalificere sig til EM. Danmark kan derimod ikke længere nå at kvalificere sig. Holdet har dog fundet troen og viljen til sejr og spiller som et forvandlet hold. De danske herrer har over de sidste par kampe bevist at de kan spille op med hvem som helst i gruppen.
Sidste kamp for Danmark bliver imod Østrig på hjemmebane i Arena Næstved. Kampen starter kl. 19:00 lørdag den 17. september.

Du kan købe billetter til kampen her: https://billetto.dk/da/events/landkamp-danmark-oestrig-embasketball-kval-2017

Vi tror og håber at Danmark kan slutte flot af og vinde på den nye hjemmebane i Næstved, hvor de i sidste weekend, helt sensationelt slog Tyskland. Østrig tabte i deres seneste kamp mod netop Tyskland med hele 20 point og virker til at have tabt modet i de sidste par kampe.

Dermed er der lagt op til danske forhåbninger om en flot afslutning på EM-kvalen i Arena Næstved. 

Landsholdskontakter

Steen Guido
Sportschef

Tlf. +45 4326 2423
E-mail: stg@basket.dk
Jens Døssing
Elitekoordinator

Tlf. +45 2536 8298
E-mail: jdo@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420