Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Forening » Nyheder » Dansk finale til EGBL SuperFinals
Støt vores sponsorer:

Nyheder

Aabyhøj vandt EGBL SuperFinals i dansk finaleopgør

Aabyhøjs U-16 basketpiger vandt EGBL SuperFinals og kan dermed kalde sig nordeuropæiske mestre. Søndag besejrede de nemlig BMS Herlev i en ren dansk finale ved det internationale basketballstævne i Viby. 
Med cifrene 60-44 vandt Aabyhøjs basketballpiger en intens finale mod BMS Herlev ved det internationale EGBL-basketballstævne i Aarhus. Hjemmebanesejren i det rene danskeropgør blev sikret med en god opbakning fra de omkring 450 tilskuere i Vibyhallerne.

Dermed forsvarede Aabyhøj Basketballs årgang-2001-piger titlen, som de også vandt i fjor i Polen.
Holdet vandt samtlige fem kampe ved stævnet, der blev indledt i fredags og sluttede søndag med en stor reception.

Aabyhøjs cheftræner Peter Madsen er stolt over holdets guldmedaljer: ”Det var jo alle tiders. Pigerne er rigtigt seje og gode. De træner meget, så det her er et slutprodukt på året - det de har trænet frem til fra sommerferien og frem til nu og så slutte på den her måde, det er jo alletiders. ” siger Peter Madsen.

Et internationalt finalestævne med 8 hold, hvoraf de 2 danske hold ender i finalen, er ret stort og noget vi kan være stolte af i Danmark. TV 2 Sports basketballkommentator og studievært, Thomas Bilde, var speaker ved finalen og han var imponeret over, at turneringens to danske hold distancerede de mere fysiske udenlandske hold og nåede i finalen, hvor han oplevede et højt niveau.

”Det viser jo, at teknik og individuel spilforståelse det belønner sig for de danske spillere og trænere. ” 

siger basketballeksperten, der giver sit bud på, hvorfor Aabyhøj trak det længste strå:

”Ret firkantet skåret op, så er BMS Herlev jo bare større og mere fysiske end Aabyhøj, mens Aabyhøj er bredere og har lidt flere våben og deres profil er lidt bedre med bolden – de er bedre til at penetrere. Jeg ser det tempo som Aabyhøj spiller med være den store faktor. ”

Ud over de to danske hold, deltog hold fra Letland, Hviderusland og Luxembourg ved superfinals. Bronzevindere blev: SDJSOR Nr. 7 Prinemanie fra Hviderusland.

Stævnet igennem har tilskuerne kunnet opleve et sandt basketmekka i Vibyhallerne med Skills Challenge, besøg af Børnebasketfonden og skudkonkurrencer. Desuden har der været underholdning med cheerleading, danseshows, sanger og gymnastikopvisning.

Aabyhøj og BMS tørner sammen igen onsdag den 31. maj i deres tredje og sidste opgør i den danske U17-DM-finale. 
Du kan få en masse reaktioner og se billeder fra EGBL SuperFinals her: https://www.facebook.com/aabyhoj01basketball 

Foreningskontakter

Mads Bojsen
Udviklingskonsulent (Øst)

Tlf. +45 51 41 61 50
E-mail: Mad@basket.dk
Thomas Johansen
Breddechef/konsulent (Vest)

Tlf. +45 3118 6793
E-mail: tjs@basket.dk
Anton Elsner
Udviklingskonsulent (vest)

Tlf. +45 30 27 55 28 
E-mail: 
Anton@bornebasketfonden.dk
William Bond
Udviklingskonsulent (Fyn)

Tlf. +45 2084 5615
E-mail: wbo@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420