Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Forening » Nyheder » Fokus på pigebasket
Støt vores sponsorer:

Nyheder

Fokus på pigebasket

DBBF, DGI og BørneBasketFonden ønsker flere piger i dansk basket for at kunne opretholde og udvikle et godt og spændende basket miljø for pigebasket. 

Med rapporten ”Spiller piger basketball?” af forsker Søren Østergaard fra CUR, blev det klarlagt at antallet af børnepigespillere var faldet fra 2006 til 2012. Dette er en udvikling der ikke skal fortsætte særlig længe, før det bliver vanskeligt at opretholde et godt og spændende basket miljø for pigebasket. Udover den lavere rekruttering af piger, skal der heller ikke falde mange piger fra, før dette bliver et problem.

Fastholdelse af pigerne er netop et problem som klubberne kæmper med. Frafaldet ses især hos de ældre pigespillere, hvor hverdagens mange gøremål begynder at konkurrere med sporten.
 
Som tidligere meddelt har DGI Basket, BørneBasketFonden og DBBF ansat Simone May Agger som projektleder på pigeprojektet i Århus. Pigeprojektet går ud på at fremme pigebasketball, hvilket skal ske gennem promovering og implementering af konkrete tiltag i samarbejde med de lokale klubber.

Som første led i Simones arbejde, har hun undersøgt de jyske klubbers successer og barrierer med pigebasket, og herfra udarbejdet en rapport (hent rapport her). Rapporten berører nogle af de centrale problemstillinger såsom rekruttering og fastholdelse af piger, og kommer ligeledes med forslag til rekrutteringsstrategier. Alt sammen baseret på klubbernes erfaringer. En vidensdeling der ses som et meget centralt redskab for, at vi i fællesskab kan løfte opgaven, om at få flere piger i dansk basket.

For at lykkes med pigebasket er det erfaret hvor vigtigt det er, at klubber virkelig ønsker det – ønsker at gøre en indsats, og bruge nogle gode haltider på det. Men herudover kræver det også en fælles indsats klubberne imellem. Klubberne skal huske at det er en fælles interesse at få flere piger helt generelt, for at udvikle det spændende basket miljø med ligeværdige hold at spille imod.

Til februar mødes Simone May Agger med de århusianske klubber til et netværksmøde, der skal have fokus på at fremme pigebasket i fællesskab.

Simone May Agger står klar til at hjælpe din klub på: simone@bornebasketfonden.dk.


Derudover har DGI Basketball og DBBF en række af tilbud og pakker, der kan hjælpe din klub.
Deres tilbud er gratis og kan findes på: https://www.dgi.dk/basketball/basketball/om-basketball-i-dgi/dgi-pige-basketball/saadan-faar-i-flere-piger-i-klubben

Foreningskontakter

Mads Bojsen
Udviklingskonsulent (Øst)

Tlf. +45 51 41 61 50
E-mail: Mad@basket.dk
Thomas Johansen
Breddechef/konsulent (Vest)

Tlf. +45 3118 6793
E-mail: tjs@basket.dk
Anton Elsner
Udviklingskonsulent (vest)

Tlf. +45 30 27 55 28 
E-mail: 
Anton@bornebasketfonden.dk
William Bond
SMARTkonsulent (Fyn)

Tlf. +45 2084 5615
E-mail: wbo@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420