Kampe & Resultater »    Klubber »     Dokumenter »      Kalender »      Kontakt »
Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Forening » Nyheder » Fortsat fokus på pigebasket
Støt vores sponsorer:

Nyheder

Fortsat fokus på pigebasket

DGI Basket, BørneBasketFonden og DBBF ansatte i november måned Simone May Agger som projektleder på pigeprojektet i Århus. Pigeprojektet går ud på at fremme pigebasketball, hvilket skal ske gennem promovering og implementering af konkrete tiltag i samarbejde med de lokale klubber.
I Februar måned har Simone afholdt netværksmøde for og med de århusianske klubber, hvor der var fokus på pigebasket. En del klubber deltog og man blev enige om at gå sammen om en fælles indsats for at få flere piger i dansk basket.
Første skridt hertil bliver at klubberne skal arbejde henimod, at få rekrutteret en masse piger i deres lokalområde, til at deltage i Pigebasket festivalen i vest, i april måned. Derudover blev der også snakket lidt om muligheden for et samarbejde, hvor de få piger som de århusianske klubber har kan træne sammen, sådan så de får en større gruppe til at spille sammen og på den måde kan give pigerne nogle gode oplevelser.  
 
Simone arbejder 10 timer om ugen for BørneBasketFonden og har målet om at få flere piger i basket i vest (primært Århus kommune). Hun hjælper gerne klubber i vest med følgende ang. pigebasket:
  • Råd, overvejelser og idéer
  • Rekruttering og fastholdelse
  • Udarbejde materiale: flyers, posters, facebook opslag, etc.
  • Søge støtte til et pigeprojekt
 
Du kan kontakte Simone på simone@bornebasketfonden.dk
 
Derudover er der en masse muligheder for at søge om støtte og hjælp til at få gang i et pigeprojekt i jeres klub. Blandt andet har DGI nogen pakkeløsninger, med henblik på at få flere piger til at spille basketball, som alle klubberne i Danmark med fordel kan benytte sig af. DGI’s pakkeløsninger er følgende:
 
  • Klub søger træner: Vi hjælper jer med at finde, opkvalificere og lønne dygtige pigetrænere til klubbens pigehold.
  • Klub søger piger: Vi finder sammen ud af, hvordan jeres klub kan få fat i flere piger. Jeres trænere kommer på kurset 'Pigetræneren', og I får en PR-pakke til at skabe opmærksomhed om jeres pigehold.
  • Eventpakken: Vi hjælper jeres klub med at arrangere et event, fx en camp målrettet piger eller et stævne for U8- og U10-spillere.
  • Sattelitpakken: Vi rådgiver jer i, hvordan I starter nye afdelinger eller pigehold uden for jeres nærområde, eventuelt som SFO basketball.
 
- Du kan finde meget mere info om pakkerne på DGI’s hjemmeside her: https://www.dgi.dk/basketball/basketball/om-basketball-i-dgi/dgi-pige-basketball/saadan-faar-i-flere-piger-i-klubben
 
Din klub kan også søge støtte fra DGI basketball, med op til 2.500kr – til et konkret pigeprojekt.
Send ansøgning til Mads Bojsen fra DGI.  (Mads.Bojsen@dgi.dk).

Ansøgningen skal indeholde:
- Hvad vil i gøre helt konkret
- Hvornår vil i gøre det (tidsplan)
- Hvad er udgangspunktet (hvor mange piger har i pt)
- Hvad er jeres mål og delmål

Simone May Agger kan hjælpe jer med at konkretisere jeres ansøgning og i kan finde ideer i hendes pigerapport. Hent den nedenfor:
Pigebasket erfaringer (1.1 Mb)
Slutteligt kan man også søge støtte gennem de lokale udviklingspuljer i Århus Kommune, Idrætssamvirket eller ulf.aarhus.dk.

God arbejdslyst med jeres pigeprojekter.

Foreningskontakter

Mads Bojsen
Udviklingskonsulent

Tlf. +45 51 41 61 50
E-mail: Mad@basket.dk
Thomas Johansen
Breddechef

Tlf. +45 3118 6793
E-mail: tjs@basket.dk
William Bond
SMARTkonsulent

Tlf. +45 2084 5615
E-mail: wbo@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420