Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Turnering » Nyheder » GP slutspilsstævne øst
Støt vores sponsorer:

Nyheder

Grandprix slutspilsstævne i Amagerhallen

Lørdag den 20. og søndag den 21. maj afholder DBBF i samarbejde med BK Amager Grandprix slutspil øst for U14 og U16 i Amagerhallen. Få information om GP-slutspillet her.
Holdene der deltager i årets Grand Prix slutspil er følgende: ALBA, Værløse, BMS Herlev, Hvidovre, Jonstrup, BK Amager, Næstved, Birkerød, Falcon, Brønshøj, Glostrup, Køge Bugt, Ringsted, Virum, Fredensborg, SISU og Solrød
 
DBBF vil gerne takke de deltagende klubber for deres positive tilkendegivelser omkring deltagelse i GP-slutspillet, vi håber at alle hold får nogen gode oplevelser til stævnet.

Efter at have afviklet U12-mesterskabet med double-knockout, har DBBF besluttet at anvende samme format for Grand Prix-afslutningen. Det betyder at selvom man taber en kamp, har man chancen for at vinde turneringen, dette gælder alle hold, undtagen det hold som kvalificerer sig direkte til finalen uden at tabe undervejs.
 
Nedenfor har vi samlet en oversigt over turneringsstrukturen for de forskellige rækker:

Vær opmærksom på at U16 holdene spiller lørdag fra 09:00 - 18:00 og U14 holdene spiller søndag i samme tidsrum.
U16 Damer
U16 Herrer
U14 Damer
U14 Herrer
DBBF ser frem til 2 gode dage med masser af god stemning og sjov for både spillere, trænere, dommere, frivillige og tilskuere.

Vi beder desuden alle i hallen om tage et medansvar i at sørge for den gode stemning, jf. billede. 
  • Børn er ikke små eliteidrætsudøvere
  • Dommere er også mennesker
  • Trænere er frivillige
  • Forældrene hepper på alle
  • Børneidræt bygger på leg og glæde

Praktisk info om GP-slutspillet


- De 8 øverste hold i GP-sæsonen (6 hold fra pulje 1 og de 2 bedste fra pulje 2) er kvalificeret til finalestævnet. Derudover udtages der 2 reserver som kan indtræde ved afbud.

- DBBF påsætter dommere i samarbejde med BK Amager, 1 DBBF-dommer og 1 klubdommer pr.kamp. 
Spillere som har deltaget i et Mesterrækkeholds (A og B) seneste 3 kampe i samme alderskategori kan IKKE deltage i GP-afslutningsstævnet.

- Det førstnævnte hold i programmet regnes som hjemmehold, og spiller i lyse trøjer. Sidstnævnte hold i programmet regnes som udehold, og spiller i mørke trøjer. Vi gør opmærksom på, at DBBF forventer reglementerede spilletøj af alle hold. Ensfarvede shorts og spillertrøjer (nr.0-99 er tilladt).

- Der kan ikke garanteres megen tid til opvarmning før kampene, men der kan varmes op (uden bold) i områderne uden for banerne.

- Holdene medbringer selv bolde til opvarmning.

- Efter hver finale vil der være præmieoverrækkelse. Begge finalehold bedes derfor umiddelbart efter kampens afslutning tage opstilling på banen til sejrceremoni. Til de 2 deltagende hold i finalen i hver række vil der blive uddelt en t-shirt til hver spiller (16 pr. hold).

- Alle hold spiller første kamp med 4x7 min. Også i de første kampe i ”loserbracket”.
Kamp 7-14 spilles 4x6 min.(U14) og 2x12 min(U16).

- Der spilles efter de gældende børneregler.

Turneringskontakter

Rune Ressel Larsen
Sportskoordinator

Tlf. +45 4326 2421
E-mail: rla@basket.dk
Sona Camara
Turneringsansvarlig

Tlf. +45 43 26 25 16
E-mail: soc@basket.dk
Dommeradmin

E-mail: domadm@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420