Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Landshold » Nyheder » Herrelandsholdet afslutter træningssamlinger
Støt vores sponsorer:

Nyheder

Herrelandsholdet afslutter træningssamlinger med et positivt indtryk

Billede fra 1. træningssamling i BGI Akademiet. Foto: Allan Høgholm
Torsdag aften afsluttede herrelandsholdet den anden og sidste træningslejr henover sommeren som forberedelse på de kommende to EM-kval kampe i november måned. I år har det været et meget nyt setup med en ny trup, ny træner og nyt staff omkring holdet. Både spillere og trænere melder positivt ud efter samlingen.
2 træningssamlinger á 5 dage, er ikke meget forberedelsestid til vigtige landskampe med henblik på kvalifikation til EM. Når man så samtidig har en helt ny landstræner og en ny måde at spille på, så kan det hurtigt blive til et presset program.

I nedenstående video udtaler Gabriel Iffe Lundberg fx følgende om det nye setup:
 

”Det er et helt nyt setup, og det virker meget mere professionelt end de første 4 år jeg har været med.”

Kevin Larsen som efter et år i Europa skal spille for Horsens IC til næste sæson har også været positivt overrasket over forløbet:

"Forløbet omkring træningssamlingerne har faktisk været bedre end jeg troede det ville blive. Træneren har gjort et godt stykke arbejde med at fortælle os hvad han vil have og har ikke gjort det alt for kompliceret, fordi han ved vi kun er samlet i de her 10 dage og så skal videre til vores klubber. Han har gjort et godt arbejde, med at holde det simpelt og har ikke prøvet at gøre for meget med for lidt tid. Så jeg har været positivt overrasket. ”
Spillerne har generelt kun rosende ord til overs for deres nye træner som de har skulle lære at kende over de sidste 10 dages træningssamlinger. Indtrykket af Erez Bittman er at han er en utrolig rolig og respekteret person med stor forstand på basket og at han lægger op til et koncept med mere frihed til spillerne.

Jonathan Gilling som spiller i Spaniens næstbedste række udtaler bl.a. følgende om hans nye landstræner i videoen nedenfor:

”Folk respekterer ham fra start af og han har gjort et godt stykke arbejde indtil videre”
Jonas Zohore udtaler følgende omkring den nye træner og samlingerne: 
”Vores træner Erez virker dygtig og han gør tingene simple og får det hele til at køre meget glat. Hvilket han også bliver nød til, når vi nu kun har 10 dage til at forberede os."

"Jeg kan godt lide at det er meget simpelt og at vi har meget frihed på banen. Så nu bliver det spændende at se, hvordan vi kan sammen når det endelig går for sig her til november. ”
Nu hvor de 2 gange 5 dages landsholdssamlinger er forbi, drager spillerne ud til deres klubber og forbereder sig til klubsæsonen.

I november måned går det så løs med det 1. vindue i prækvalifikationen til EM, hvor landsholdet skal spille sin første hjemmebanekamp som bliver afholdt i Næstved Arena.
Foto: Allan Høgholm

Landsholdskontakter

Steen Guido
Sportschef

Tlf. +45 4326 2423
E-mail: stg@basket.dk
Jens Døssing
Elitekoordinator

Tlf. +45 2536 8298
E-mail: jdo@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420