Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Landshold » Nyheder » Herrelandsholdet » Herrelandsholdets EM træning
Støt vores sponsorer:

Nyheder

Herrelandsholdet begynder for alvor at træne op til EM-kvalen

 

Den 31. august spiller det danske herrelandshold deres første kamp i EM-kvalifikationen til EM i 2017. Her spiller danskerne i gruppe B og skal op imod 3 stærke modstandere: Tyskland, Holland og Østrig.

Tyskland har NBA profilen Dennis Schröder i truppen samt NBA spilleren Tibor Pleiss. Østrig har også fået sig en spiller i NBA, da det unge talent Jacob Pöltl blev draftet som nr. 9 af Toronto Raptors i årets NBA Draft.

For at de danske herrer kan få den bedst mulige forberedelse er der lagt en masse træninger ind i kalenderen. I juni måned har der været afholdt åbne træninger i København, men fra den 31. juli bliver de intensiveret. Her starter landsholdets forberedelser for alvor op i BGI akademiet, Horsens. Her står den på 5 dages intensiv træningslejr inden turen går til Sverige, hvor holdet skal spille 2 træningskampe mod vores svenske naboer.

Efterfølgende er der endnu en træningsuge i BGI akademiet fra tirsdag den 9. august til søndag den 14. Ligesom efter den første træningsuge vil der efter denne være nye træningskampe. Denne gang gælder det en 4 nations turnering i Slovakiet mod Schweiz, Ukraine og værtsnationen Slovakiet.

Efter turneringen følger en ny træningsuge, hvor de sidste forberedelser bliver gjort inden EM kvalen går i gang. Første kamp foregår i Kiel mod Tyskland den 31. august. Der er solgt mere end 6.500 billetter til den kamp og du kan også komme med!

DBBF Har sammen med LA Travel arrangeret en bustur fra hhv. Århus via Horsens og København via Næstved. Der er 50 pladser i hver af de 2 busser og du kan bestille en plads og en billet til kampen lige her:

► Køb billetter til turen fra Århus her ◄

► Køb billetter til turen fra KBH her ◄

(Turen fra KBH bliver formentlig aflyst grundet manglende tilmelding)
 

Udover busturen er der nu også mulighed for at købe en kør selv billet til Kiel. Læs mere om den her:

► Kør selv billet til Kiel ◄

 

Der er tilmeldingsfrist den 7. august! 
 

Landsholdskontakter

Steen Guido
Sportschef

Tlf. +45 4326 2423
E-mail: stg@basket.dk
Jens Døssing
Elitekoordinator

Tlf. +45 2536 8298
E-mail: jdo@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420