Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Turnering » Nyheder » Historiske Pokalfinaler
Støt vores sponsorer:

Nyheder

Der blev skrevet historie i årets Pokalfinaler

Foto: Allan Høgholm
Der var lagt op til et nationalopgør mellem Jylland og Sjælland i begge finalekampe. Inden finalerne lå favoritrollen hos Virum GO Dream og Horsens IC, hvilket ville resultere i at både jyderne og sjællænderne ville få en pokaltitel. Efter det sidste fløjt blev det også til en pokaltitel til både øst og vest, men måske ikke helt som forventet.

I damekampen kom Virum GO Dream flyvende fra start og kom foran 2-11. Lemvig lod sig dog ikke skræmme og kæmpede sig tilbage i kampen. Lemvig kæmpede sig faktisk så flot tilbage at de lidt overraskende sluttede 1. periode af med en føring på 21-19. 
I 2. periode forblev stillingen tæt. Det virkede som om Virum havde et lille overtag, men hver gang Virum trak lidt fra, kom Lemvig tilbage igen anført af deres 3 amerikanere Kayla Bernsen, Erin McDonnell og Sarah DeShone. I 3. periode hang Lemvig også hele tiden lidt efter Virum, men hver gang Virum kom lidt foran kom Lemvig tilbage.

I sidste periode stoppede Lemvig dog med at skulle kæmpe sig tilbage, de fik nemlig overtaget og momentum. Lemvig kørte nærmest Virum GO DREAM over. Specielt Sarah DeShone fra Lemvig fra varm og diskede op med flere vigtige og afgørende 3’ere.

Damefinalen endte dermed med en sejr til Jylland og Lemvig Basket som skrev historie og sikrede klubbens første Pokaltitel. Det var samtidig blot 5. gang at et jysk hold vandt Pokaltitlen for damer. For Lemvig kom sejren i 3. forsøg og efter 2. Pokalfinale i træk.

Kampen endte 69-58 til nogle meget glade spillere fra Lemvig mod et skuffet Virum GO DREAM mandskab.
 
Lemvig Basket fejrer deres første Pokaltitel. Foto: Allan Høgholm
TV 2 SPORT fik fat i en meget glad cheftræner fra Lemvig efter kampen:
"Det betyder alt. Det er otte år siden, vi startede og kom op i ligaen. Vi er hele tiden blevet bedre og bedre, og nu har vi endelig fået den guldmedalje, som vi har arbejdet megahårdt på i tre år”, udtalte Peter Jensen, til TV2 SPORT efter kampen.
Kampens pokalfighter blev Sarah DeShone fra Lemvig, hun blev også topscorer i kampen med 20 point.

For Virum GO DREAM blev Nikoline Østergaard topscorer med 18 point. 

Herrefinalen: Horsens IC – Team FOG Næstved


I herrernes finale startede Team FOG Næstved ud med storm og torden. Foran deres jublende og tændte fans bragte holdet sig foran 2-9 foran knap 2500 tilskuere i Forum Horsens. Earnest Ross havde en flot start på kampen med 7 point efter ca. 4 minutters spil, hvor Team FOG Næstved havde en føring på 6-15.

Horsens IC kom dog tilbage i kampen og med en vild buzzer beater fra Lawrence Alexander fra egen banehalvdel var stillingen 18-21 efter en intens og stemningsfyldt første periode. Stemningen og intensiteten forblev intakt hele kampen igennem, Horsens begyndte dog at finde deres gode spil frem og Iffe Lundberg sluttede 3. periode flot af med et and-one layup på buzzeren. Det efterfølgende straffekast sikrede Horsens IC en 4 points føring til starten af 4. periode. 
Med lidt over 4 minutter tilbage af kampen sætter en 3’er fra Iffe gang i et Horsens Run, fra en føring på 66-63 bliver det 73-63 på blot lidt over et minut og dermed 3 minutter tilbage af kampen.  

Med 48 sekunder tilbage af kampen scorer Lawrence Alexander til 78-70 og en Horsens sejr lå i luften, man kunne mærke at tilskuerne nu bare ventede på at hylde Horsens IC, men Team FOG Næstved var dog langt fra klar til at give op. De næste 48 sekunder blev til et intenst og medrivende drama og et historisk comeback.
En 2 point scoring og en 3’er fra Lanegger reducerede hurtigt stillingen til 78-75 med 19 sekunder tilbage af kampen. Deon Mitchell scorede efterfølgende et and-1 forsøg og pludselig stod det 79-78 med 16 sekunder tilbage.

Iffe Lundberg scorede på et enkelt straffekast til en Horsens føring på 80-78 med 15 sekunder tilbage. Team FOG Næstveds Moritz Lanegger spildte dog ikke tiden og udlignede kampen med 5 sekunder tilbage. Horsens bold med 5 sekunder igen og en helt lige score. Hjemholdets fans troede stadig på sejren, men et katastrofalt indspil fra Horsens IC endte med et turnover og pludselig var der panik, da Næstveds Phillip Nolan blev fejlet i skudforsøg og skulle skyde 2 straffekast med 0.8 sekunder tilbage af finalen.
En smilende Nolan brændte det første forsøg og Horsens fans samt spillere åndede nervøst ud. Tiden til det sidste skud føltes som en evighed, men så blev det sendt af sted og bolden fandt sin vej ned gennem kurven, til stor jubel fra de medrejste Team FOG Næstved fans. Et sidste desperat forsøg fra egen banehalvdel lykkedes ikke og Næstveds spillere kunne bryde ud i jubel sammen med deres fans.

Slutfløjtet lød og Team FOG Næstved vandt dermed deres første Pokaltitel nogensinde, 80-81 efter et fantastisk comeback mod et meget skuffet Horsens mandskab som ikke kunne tro hvad der var sket.

Det var også en lidt uforstående men glad Mathias Bak som TV 2 SPORT fik fat i efter kampen: ”Jeg forstår virkelig ikke at vi kom tilbage. Det kommer ikke til at ske igen.” udtalte Næstved spilleren efter kampen.

Team FOG Næstveds Pokaltitel var samtidig den første titel til et sjællandsk hold siden BK Amager vandt i 2006.

Ligesom med Lemvigs pokaltitel var det også Næstveds 3. forsøg på at vinde titlen som lykkedes.
Team FOG Næstved fejrer deres første Pokaltitel. Foto: Allan Høgholm
Kampens Pokalfighter blev, måske lidt overraskende, Myles Mack fra Horsens IC. Han blev kampens topscorer med 22 point.

Fra Team FOG Næstved blev Eernest Ross mest scorende med 21 point.

Pokalturneringens 3 point og dunkekonkurrence

I halvlegen af de 2 finalekampe blev der afholdt hhv. 3 points konkurrence og dunkekonkurrence. I 3 pointskonkurrencen var det en brandvarm Anders Haas fra SISU der kunne kalde sig vinder, efter en flot runde hvor han scorede 20 point efter at have ramt alle 5 skud fra den første ball rack. Nærmeste konkurrent blev Camilla Frommelt Andersen fra Aabyhøj som endte med en score på 14.

Jesper Sandager fra Stevnsgade blev forhindret i at deltage grundet strikse college regler og erstatningen Kyle Dranginis var meget tæt på at misse konkurrencen. Kyle var fanget i trafikken og da konkurrencen gik i gang var han stadig ikke dukket op. Han nåede dog lige præcis at komme løbende imens Igor Djukelic fra Horsens IC var ved at færdiggøre sin runde. Kyle Dranginis formåede dog ikke at komme i nærheden af holdkammeratens flotte score.
Billeder fra 3 pointskonkurrencen. Foto: Allan Høgholm
I dunkekonkurrencen blev det til en tæt kamp mellem de 3 professionelle spillere fra Basketligaen: Darius Lee Moten og Cameron Jones fra Svendborg Rabbits samt Deuce Bello fra Randers Cimbria. Det unge talent Oscar Quakenbush startede flot ud, men blev til en statist i konkurrencen som var fyldt med flotte dunks fra de 3 ligaspillere.

Deuce Bello kunne med en maks score på 40 blive kåret som vinder af en medrivende og tæt dunkekonkurrence.

Vinderne af de 2 konkurrencer fik et Festina ur, et gavekort til Gant på 1000 kr. samt en pengepræmie på 2.500 kr. fra DBBF. Alle deltagere fik desuden lækre bolcher fra Sømods Bolcher og en billet til Andreas Bo’s nye liveshow fifti-fifti. 
Billeder fra dunkekonkurrencen. Foto: Allan Høgholm
Der var masser af mediedækning til årets Pokalfinaler, du kan læse et udvalg af de mange artikler der blev skrevet efter finalerne her: 

http://sport.tv2.dk/basketball/2017-01-28-skrev-historie-med-utroligt-comeback-det-kommer-ikke-til-at-ske-igen

http://sport.tv2.dk/basketball/2017-01-28-vanvittigt-comeback-i-de-sidste-sekunder-naestved-skriver-historie-med

http://sport.tv2.dk/basketball/2017-01-28-lemvig-baskets-kvinder-sikrer-forste-pokaltitel

http://sport.tv2.dk/basketball/2017-01-28-skrev-historie-med-utroligt-comeback-det-kommer-ikke-til-at-ske-igen

http://www.bt.dk/oevrig-sport/lemvig-baskets-kvinder-sikrer-foerste-pokaltitel-det-betyder-alt

http://www.bt.dk/oevrig-sport/kaempe-overraskelse-naestved-pokalmester-efter-vildt-finaledrama 

http://jyllands-posten.dk/sport/andensport/basketball/ECE9325854/naestved-slog-horsens-efter-vildt-drama-i-pokalfinalen/

http://www.dr.dk/sporten/basketball/historiske-sejre-i-pokalturneringen-i-basket

http://sn.dk/Sport-SJ/Naestved-slaar-Horsens-efter-vildt-drama-i-pokalfinalen/artikel/630728

http://hsfo.dk/article/20170128/ARTIKLER/170129138/1131

http://hsfo.dk/article/20170128/ARTIKLER/170129134/1131

http://hsfo.dk/article/20170129/ARTIKLER/170129135 

http://dagbladet-holstebro-struer.dk/Lemvig-Basket/Den-foerste-store-triumf-til-Lemvig/artikel/303949 

http://www.fullcourt.dk/basketligaen/team-fog-naestved/vanvittig-afslutning-sikrer-naestved-foerste-titel-nogensinde/ 

 

Turneringskontakter

Rune Ressel Larsen
Sportskoordinator

Tlf. +45 4326 2421
E-mail: rla@basket.dk
Sona Camara
Turneringsansvarlig

Tlf. +45 31774896
E-mail: soc@basket.dk
Dommeradmin

E-mail: domadm@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420