Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Forening » Nyheder » Indtryk fra FIBA U14 Gettogether & Minibasketball Convention
Støt vores sponsorer:

Nyheder

Indtryk fra FIBA U14 Gettogether & Minibasketball Convention


I weekenden 16.-18. okt. var vores formand for Børn & Unge udvalget, Jesper Nielsen, i Wien til FIBA U14 Gettogether & MiniBasketball Convention. Nedenfor kan i læse om hans indtryk.

Undertegnede var et par dage I Wien, for på vegne af dansk basketball, at deltage i et par dages samvær med fokus på basketball for børn i FIBA-Europe regi. Programmet var denne gang noget mere skrabet end det plejer at være og indholdsmæssigt nok lidt tyndt. Fredag aften startede med nogle praktiske sessioner i hallen, hvor et par lokale trænere fra et Østrigsk basketball-akadami og ungdomstrænere arbejdede med offensiv intensitet og fundamentals for U14 spillere. Der var ikke noget som vi ikke havde set før og derfor er det ikke relevant at komme nærmere ind på indholdet ... Evt. interesserede må godt få en kopi af mine noter..
 
Lørdagen stod på den ene præsentation efter den anden.... Her var der et par interessante ting. Der var oplæg fra Østrig og England, samt et lille indslag om special-Olympics. Et sammenkog af de vigtigste informationer og tanker oplæggene gav:
 
I Østrig er der ca 19.000 basketballspillere i en befolkning på 8,5 mill. og ikke ret mange piger/kvinder.
Frafaldsproblematikken på pigesiden er nøjagtig den samme som i Danmark. Østrig har også konkluderet, at skal man have flere til at spille, skal man starte tidligt og prøve at introducere basketball via skolerne.
I England er man ved at tage ved lære af Rugby-forbundet, som har lavet helt særlige regler for ungdommen (ligesom vores egne børneregler) og ladet børnene være repræsentanter i PR-materialerne. Ligeledes har man erkendt, at jo dygtigere trænerne er, jo flere får man til at spille og blive ved med at spille basketball.
 
Vi nåede kun kort, at tale om Mini-basketball. Skuffende, at FIBA-ungdomskommiteen valgte at ændre på programmet, så vi ikke nåede at udveksle erfaringer, ideer og udfordringer på området og ærgeligt, at når der nu var så mange nye lande repræsenteret - bla Albanien, Kroatien, Israel og Rusland - vi så ikke fik tid til det. På initiativ fra vores tyske venner, fik vi alligevel arrangeret et mini-mini-møde hvor vi kort gav FIBA nogle opfordringer til arbejdet med minibasketball. Vi ønsker bla at udveksle materialer på tværs af landene, at afholde et møde/konference kun med minibasket (u12) på programmet, mere debat og mindre øvelser i hallen. Der er ingen tvivl om, at FIBA gerne vil gøre mere på området, ligesom det virker til, at der i øjeblikket bliver lagt en del resurser i hele ungdomsområdet  - FIBA støtter nu nationernes u-landshold med lidt midler og der er afsat i omegnen af 2 mill euro til nationale projekter for U15 i hele FIBA-Europe. Vi kan håbe, at det holder stik og at der, som lovet, bliver et møde omkring minibasketball til foråret.
 
Jesper Nielsen, fmd. Børn og Unge DBBF
 

Foreningskontakter

Mads Bojsen
Udviklingskonsulent (Øst)

Tlf. +45 51 41 61 50
E-mail: Mad@basket.dk
Thomas Johansen
Breddechef/konsulent (Vest)

Tlf. +45 3118 6793
E-mail: tjs@basket.dk
Anton Elsner
Udviklingskonsulent (vest)

Tlf. +45 30 27 55 28 
E-mail: 
Anton@bornebasketfonden.dk
William Bond
SMARTkonsulent (Fyn)

Tlf. +45 2084 5615
E-mail: wbo@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420