Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Landshold » Nyheder » Herrelandsholdet » Optakt til EM Kval
Støt vores sponsorer:

Nyheder

Optakt til EM-Kvalen

Fra onsdag den 31. august til lørdag den 17. september spiller det danske herrelandshold med i EM-kvalen. I alt kæmper 27 hold om de resterende 11 pladser til FIBA Eurobasket 2017.

De 27 hold er delt op i 6 grupper med 4 hold i hver og 1 gruppe med 3 hold i. Vinderne af hver gruppe går videre til EM 2017 sammen med de 4 bedste 2. pladser.
Danmark ligger i gruppe B. Her hedder modstanderne: Holland, Tyskland og Østrig. Tyskland må anses som favoritter i gruppen og de kommer også fra det første seedningslag. Danmark lå i det fjerde og sidste seedningslag, da der blev trukket lod til grupperne.

Tyskland stiller ikke op med Dennis Schröder i truppen som først antaget, da han grundet en forventet større rolle i sin NBA klub, har valgt at forberede sig til NBA sæsonen i USA. Til trods for at han ikke er med i truppen har tyskerne dog stadig en rigtig stærk og bred trup. Tibor Pleiß (76’ers) og Paul Zipser (Bulls) spiller begge i NBA og udover de 2 har tyskerne flere gode rollespillere og en solid bred trup hvor alle kan præstere.

Holland var ligesom tyskerne med ved sidste EM hvor det blev til en beskeden 21. plads. Med en enkelt sejr i 5 kampe. Holdet kommer dog fra 2. seedningslag i lodtrækningen og har tidligere stolte basket traditioner, med flere tidligere spillere som har været forbi NBA.

Østrig fik for nyligt en spiller i NBA da Jacob Poeltl blev draftet som nr. 9 i årets NBA draft af Toronto Raptors. Jacob Poeltl er dog ikke med i den østrigske trup til EM-kvalen, da han skal forberede sig til sin første NBA sæson. Østrig har dog stadig nogle stærke spillere. Specielt deres center Rasid Mahalbasic er rigtig stærk. Danmark mødte også Østrig i EM-kvalifikationen tilbage i 2013. Her tabte Danmark den første kamp mod Østrig 72-80. I denne kamp fik danskerne at føle hvad Mahalbasic kan, han scorede 23 point og hentede 10 rebounds. I kamp 2 mod Østrig gik Mahalbasic helt amok og scorede 34 point. Danmark tabte kampen med 20 point. 
De danske herrer står med andre ord overfor noget af en udfordring, vi har snakket med spillerne om deres forventninger til kampene:

”Mod Tyskland er vi underdogs, så det bliver selvfølgelig en stor opgave. Jeg ser vi har chancer mod dem alle, men nogen større chancer imod Holland og Østrig. ” – Darko Jukic

Darko Jukic ser desuden frem til at spille mod Robin Benzing som han har spillet med dengang han spillede i Tyskland:  "Dengang jeg var i ulm i Tyskland, spillede jeg med 2 tyskere, Per Guenther og Robin Benzing, de var begge store talenter. Specielt Robin Benzing var et kæmpe talent som jeg trænede med hver dag.”

Per Guenther er ikke med tyskernes trup, men det er Robin Benzing som har haft et par gode optaktskampe.
Jonas Zohore er lidt i samme boldgade ift. de danske chancer:
”Mine forventninger er at det bliver nogen rigtig svære kampe. Personligt ved jeg selv, at Tyskland bliver favoritter og så kommer vi som underdogs. Selvfølgelig kan vi godt konkurrere og give modstand, men det er helt klart Østrig og Holland vi skal gå efter at kunne slå. Vi skal spille op til niveau og formå at få en god kemi og spille sammen, og hvis konceptet kører som vi gerne vil have, så tror jeg da vi kan overraske og få et par kampe hjem og vinde på hjemmebanen.”

Jonas glæder sig desuden rigtig meget til første hjemmekamp i Horsens:
Jeg har store forventninger og glæder mig helt vildt til at spille i Horsens igen. Det er min første kamp tilbage i Horsens og glæder mig til at se hel masse fans der kommer og støtter op omkring holdet. ”
Ift. de største udfordringer, nævner spillerne i sær at de skal holde sammen som et hold.

”På banen skal vi lade være med at overanalysere for meget og så bare gøre tingene. Vi må tænke på at vores trænerteam har lagt en plan for os som vi skal følge. Udenfor banen er det mest sammenholdet. Vi prøver at lave så mange sociale aktiviteter som overhovedet muligt, for at bygge et stærkere bånd vi kan tage med os over på banen.”  - Iffe Lundberg.
Mathias Seilund supplerer: ”Vores største udfordring bliver nok at holde sammen. At blive ved med at spille selvom vi kommer bagud i en kamp.

Vi håber at se et hold som holder sammen og har en høj team spirit til kampene og glæder os til at se en masse tilskuere heppe på de danske herrer.
 

Kampprogrammet for Danmarks EM-kval ser således ud:

31. aug. Kl. 19:30 - ude mod Tyskland
(Vises direkte på TV 2 PLAY og på TV 2 Sport kl. 21:00)

03. sep. Kl. 19:00 - hjemme mod Holland, Kampen spilles i Forum Horsens
(Vises direkte på TV 2 SPORT fra kl. 18:30)

07. sep. Kl. 19:10 - ude mod Østrig
(Vises direkte på TV 2 SPORT)

10. sep. Kl. 19:00 - hjemme mod Tyskland, kampen spilles i Arena Næstved
(Vises direkte på TV 2 SPORT fra kl. 18:30)

14. sep. Kl. 20:00 - ude mod Holland
(Vises direkte på TV 2 PLAY, genudsendes kl. 22:30 på TV 2 SPORT)

17. sep. Kl. 17:30 - hjemme mod Østrig, kampen spilles i Arena Næstved
(Vises direkte på TV 2 SPORT fra kl. 17:00)


Du kan stadig nå at købe billetter til hjemmekampene, køb dine billetter her: https://billetto.dk/search?text=danmarks%20basketball%20forbund

Landsholdskontakter

Steen Guido
Sportschef

Tlf. +45 4326 2423
E-mail: stg@basket.dk
Jens Døssing
Elitekoordinator

Tlf. +45 2536 8298
E-mail: jdo@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420