Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Uddannelse » Nyheder » Sona på FIBA Womens Summit

Nyheder

Sona blev årets træner på FIBA Womens Summit

Sona Camara er i øjeblikket til EM med det danske U18 Damer landshold, men tidligere på sommeren var hun udvalgt til at tage del i FIBA Womens Basketball Summit. Det var anden gang Sona var af sted og det blev endnu en lærerig sommeroplevelse, hvor den danske træner oven i købet blev kåret til årets træner.
 
Det var især lærerigt at få lov at blive undervist af nogle af de bedste instruktører i Europa:
 
-Det var en fed træneroplevelse, hvor jeg igen fik udvidet min horisont og fik lov til at lære fra nogle af de bedste coachinginstruktører i Europa, fortæller Sona. Der var blandt andet den slovenske coach og FECC underviser Janez Drvaric,  spanieren Silvia Fonsi, den dtalienske toptræner Fabio Fossati, og tjekkiets MVP fra VM i 2010, Hana Horakova. Derudover fik vi besøg Marina Maljkovic, der er head coach for det serbiske kvindelandshold, og har vundet EM guld.
 
Deltagerne på FIBA Womens Summit fik daglig og kontant feedback:

-Dagene forløb sådan, at vi hver morgen havde træning, udført at os trænere, men med afsæt i instruktørerne filosofi. Det var altid det samme set-up: opvarmning, fastbreak, skudmekanikker, angreb og angrebsmuligheder og positionsopdelt træning. Vi blev rettet under hver træning og fik feedback efterfølgende, hvilket var utrolig lærerigt.

Udover de dygtige trænere fra hele Europa, blev kursisterne også undervist af FIBA teambuilder Dubravka Matinovic, som fortalte om de psykologiske aspekter for basketball spillere, mental basketball-træning, alternative øvelser og teambuilding aktiviteter.
 
På den mentale side oplevede Sona og de andre kursister nogle helt andre udfordringer:
 
-Som der nogle gange er, siger Sona, når man møder trænere og spillere fra andre lande, var der nogle kommunikative udfordringer. Alle trænere var ikke lige gode til engelsk, og nogle trænere kunne slet ikke snakke engelsk, hvilket var en kæmpe udfordring i forhold til kommunikation mellem trænerne, men også mellem trænere og spillere. Dette skulle vi også lære at arbejde os igennem, så vi kunne coache mest effektivt og derved udnytte hinandens styrker.
 
Det er en oplevelse Sona har sat meget pris på og som hun vil anbefale andre unge kvindelige trænere:
 
I år var niveauet rigtig højt. De fleste trænere er nogle. der fornyeligt har stoppet deres enten profesionelle eller semiprofesionelle karrierer. Nogle er stadig i gang og andre har meget erfaring som træner. Alt fra en tidligere fransk landsholdspillere, til tidligere Eurobasket-spillere var med. Det var en fantastisk camp med en masse vidensdeling omkring pige og damebasketball.
 
Efter campen blev Sona kåret til årets træner på FIBA Womens Summit, hvilket man – hvis man taler Slovensk – kan læse mere om her: http://www.kzs.si/clanek/Na-FIBA-taboru-v-Postojni-udelezenke-iz-37-drzav/id/1141
 

Uddannelseskontakter

William Bond
Udviklingskonsulent

Tlf. +45 2084 5615
E-mail: wbo@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420