Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Landshold » Nyheder » Spillerne til landskampen mod Armenien
Støt vores sponsorer:

Nyheder

Spillerne til landskampen mod Armenien

Billede fra træningssamling i Idrættens hus. Foto:Robert Dines Rasch
Truppen til det danske herrelandsholds første EM-kvalifikationskamp er klar. 16 spillere er blevet valgt, og af disse vil 12 spillere blive endeligt udvalgt til kampen mod Armenien, søndag den 26. november i Jerevan.

Trænerteamet omkring herrelandsholdet har været i fuld gang med at finde ud af hvilke spillere fra den 30 mands store bruttotrup der skal repræsentere Danmark ved den første kamp i EM-prækvalen i Armenien.

Valget er faldet på følgende 16 spillere: 
 
Navn Alder Position Klub
Chanan Colman 33 år Guard Hapoel Unet Holon, Israel
Gabriel Iffe Lundberg 22 år Guard ICL Manresa, Spanien
Christian Benzon 24 år Guard Horsens IC, Basketligaen
Adama Darboe 31 år Guard Bakken Bears, Basketligaen
Thomas Lærke 26 år Guard BC Nokia, Finland
Frederik H. Nielsen 29 år Guard Hørsholm 79ers, Basketligaen
Sebastian Åris 21 år Guard Svendborg Rabbits, Basketligaen
Darko Jukic 27 år Guard/Forward Bakken Bears, Basketligaen
Frederik Rungby 24 år Forward Horsens IC, Basketligaen
Jonathan Gilling 26 år Forward Leyma Básquet Coruña, Spanien
Mads Bonde 20 år Forward Tenerife CB, Spanien
Zarko Jukic 24 år Forward Newcastle Eagles, England
Kevin Larsen 24 år Forward/Center Horsens IC, Basketligaen
Jonas Zohore 26 år Center Bergamo, Italien
Lasse Elbæk Pedersen 23 år Center Aarhus Bears, Danmark
Jacob Enevold Jensen 23 år Center Svendborg Rabbits, Basketligaen
7 af de 16 udvalgte spillere spillede med i EM-kvalen sidste år. Derudover er der kommet masser af nye kræfter til truppen, anført af Kevin Larsen som i denne sæson er den mest fremtrædende spiller for Horsens IC i Basketligaen. 

I truppen er der også flere spillere med tidligere landsholdserfaring som vender tilbage til landsholdstruppen: Christian Benzon, Thomas Lærke, Frederik H. Nielsen, Jacob Enevold og ikke mindst Chanan Colman som til daglig spiller i Israel og deltager i Champions League.
Chanan har stået overfor ingen ringere end Kobe Bryant og Vince Carter tilbage i 2015, da hans daværende hold, Maccabi Haifa, var på NBA tur. Et gensyn med Chanan er da også noget som glæder Sportschef, Steen Guido:

”Der er rigtig mange spændende spillere både blandt de 16, men faktisk også uden for truppen. Konkurrencen om pladserne er hård. Meget glædeligt er det at se Chanan Colman gøre comeback i den danske trøje – erfaring kan man aldrig få nok af.”

Landstræner Erez Bittman følger op:

”Jeg er meget glad for at de 16 spillere, vi har udtaget, har sagt at de er meget glade for at være en del af landsholdet. Det er også vigtigt for mig at pointere, at alle de dygtige spillere vi har spillende både i Danmark og udlandet som ikke er med i 16 mands truppen, skal vide at døren stadig står åben og vi holder øje med dem selvom de ikke er med i denne omgang.”
 
En af landsholdets store profiler ved sidste års EM-kval, Alan Voskuil har af personlige årsager takket nej til deltagelse ved det første vindue. Shavon Shields, der ligesom Voskuil er dansk/amerikansk, og som spillede et par NBA Summerleague kampe i sommers, har vist positiv interesse, men er desværre blevet skadet, hvilket betyder at han ikke kan deltage i denne omgang. Til trods for manglen på en nationaliseret spiller som enten Alan eller Shavon har man oplevet positive tilbagemeldinger på flere fronter:

”Vi oplever generelt rigtigt positive tilbagemeldinger fra både klubber og spillere. Tophold fra de bedste og næstbedste rækker i lande som Spanien, Italien, Israel og England støtter fuldt op om vores danske projekt, og fortæller at de er stolte over at deres spillere er udtaget. Flere af klubberne har faktisk kampe oven i landsholdsvinduet, men frigiver alligevel spillerne, samtidig med at de f.eks. bruger vores sundhedsstab som sparringspartnere. Det, kombineret med det faktum at flere af vores spillere får skrevet i deres kontrakter at deres klubber skal frigive dem til landsholdsaktiviteter, synes jeg vidner om at vi så småt er ved at få skabt et godt set up og miljø omkring herrelandsholdet.”
udtaler Elitekoordinator og assisterende træner, Jens Døssing

Forventninger til kampen mod Armenien

I EM-kvalifikationens første runde, som Danmark deltager i, består af 9 hold fordelt på 3 grupper og runden vil blive afholdt over 3 vinduer: november 2017, februar 2018 og juni/juli 2018. Det bedste hold fra hver gruppe samt det den bedste 2’er går videre til 2. runde sammen med sidstepladserne fra den europæiske VM-kvals 8 grupper. I 2. runde kæmpes der om de første 4 direkte pladser til EM-kvalen.

Danmark ligger i gruppe med Albanien og Armenien som vi skal spille ude og hjemme imod. Første kamp bliver søndag den 26. november i Armenien.

Armenien er klart det sværeste hold af vores to modstandere og i VM-prækvalen slog de blandt andet Sverige på hjemmebanen, mens de tabte i Sverige. Sportschef Steen Guido håber derfor at de danske spillere hurtigt kan finde sammen som et hold:

”Det nye format fra FIBA med kort forberedelsestid inden kampene bliver interessant for alle at få afprøvet. Armenien er ikke en let modstander, og de bed fra sig, da de slog Sverige under VM-kval i august. Det bliver spændende at se, hvor hurtigt det kan lykkes os at finde sammen som hold.”

Landstræner Erez Bittman håber på en sejr:

”Jeg har høje forventninger til denne kamp, jeg vil gerne have at spillerne viser noget stolthed og giver sig 100 % hver gang de går på gulvet og at vi dermed kan vinde bolden flest gange i de situationer hvor bolden kan gå begge veje.”

Han fortsætter:

”Det er en meget vigtig kamp og en sejr ville være en fantastisk start for os! Armenien er et meget stærkt hold som i sommerens VM-prækval spillede i en stærk gruppe med Bosnien og Sverige. Deres pointguard var holdets mest scorende spiller og vi skal finde en måde at stoppe ham på, samt et par andre nøglespillere. Det vigtigste for mig er dog at vi først og fremmest fokuserer på at spille vores eget spil og jeg håber vi kan gøre dansk basket stolte og glade efter kampen.”

Kampen mod Armenien vil blive livestreamet og vi følger op på Facebook med link til livestream når vi nærmer os kampen.
Samlet kampprogram for Danmark i 1. runde af EM-prækvalen:
  • Søndag den 26. november 2017 kl. 19:00 ude mod Armenien i Jerevan
  • Torsdag den 22. februar 2018 kl. 18:15 hjemme mod Albanien i Næstved Arena
  • Torsdag den 28. juni 2018 kl. 18:00 hjemme mod Armenien i Ballerup Super Arena
  • Søndag den 1. juli 2018 ude mod Albanien

Landsholdskontakter

Steen Guido
Sportschef

Tlf. +45 4326 2423
E-mail: stg@basket.dk
Jens Døssing
Elitekoordinator

Tlf. +45 2536 8298
E-mail: jdo@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420