Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Turnering » Nyheder » Street turneringer i Danmark sommeren 2015
Støt vores sponsorer:

Nyheder

NBA 3X kommer til Danmark

Street basket turneringer i 2015

GAME afvikler tre store street basket turneringer hen over sommeren i Danmark: NBA 3X i Odense, FIBA 3X3 Challenger i København og GAME Finals, som er DM i street basket i København.

NBA 3X Odense
Den 8. og 9. august dukker NBA 3X op med det helt vilde set up med baner og blærede Sky Dunk Shows. Måske endda en NBA stjerne. Det er Odense og Sport Event Denmark, der lægger asfalt til den 72 hold store NBA 3X turnering og GAME er turneringsafvikler. 1. præmierne er bl.a. fly, ophold og NBA kamp i USA. Se mere på nba3xodense.com.
Street GAME i Vollsose
Fredag den 7. august varmer GAME op med et såkaldt Street GAME i Odense, som er kvalifikation til DM i street basket, gadefodboldturnering (4X4), street dance workshop, graffitiworkshop og nonstop musik fra GAME’s dj’s.
FIBA 3X3 Challenger
Den 21. juni har det internationale basketball forbund, FIBA, valgt at lægge en kvalifikation til deres FIBA 3X3 Challenger på GAME’s hjemmebane, GAME København. Her vil 10 internationale hold og seks danske hold dyste om en førstepræmie på 4.000 USD og mulighed for at gå videre til  FIBA’s World Tour Master, der spilles i Prag i august. Andenpræmien er 1.000 USD.
3×3 stjerner
De bedste 3×3 hold fra Slovenien, Frankrig, Spanien, Sverige, Danmark, Holland og Serbien har bekræftet deres deltagelse. Det slovenske hold består af tidligere vindere af FIBA’s World Tour.
Udover street basket turneringen vil to af verdens bedste dunkere deltage i dagens afsluttende slam dunk contest, canadiske Jus Fly og Smoove fra Ukraine.
Se program her
Wonderful Copenhagen og Sport Event Denmark har ydet økonomisk støtte til turneringen.

GAME Finals – DM i street basket
Traditionen tro afholder GAME sammen med Danmarks Basketball Forbund, DBBF, GAME Finals, der er officielt DM i street basket og samtidig kulminationen på en hel GAME sæson i 20 udsatte boligområder. GAME Finals er Skandinaviens største street basket event, der også byder på stor gadefodbold turnering, dance battle, parkur jam og non stop hiphop dj’s.
Der er kvalifikation til DM i street basket i løbet af juni og august.
Se alt om turneringerne, kvalifikation, program og sign up på www.gamedenmark.org/turneringer

Fakta
– NBA 3X Odense er et samarbejde mellem NBA 3X, Odense Kommune, Sport Event Denmark og GAME.
– FIBA Challenger er kvalifikation til FIBA World Tour Master med finale i Qatar i december.
– GAME er en dansk baseret nonprofit gadeidrætsorganisation. Siden 2002 har GAME stået for træninger i street basket, dans, gadefodbold og parkour for børn og unge i udsatte boligområder i Danmark. GAME arbejder desuden i Libanon.

Turneringskontakter

Rune Ressel Larsen
Sportskoordinator

Tlf. +45 4326 2421
E-mail: rla@basket.dk
Kim Lippert Andersen
Turneringsadministrator

Tlf. +45 8611 3353
E-mail: turnadm@basket.dk
Sona Camara
Administrativ medarbejder

Tlf. +45 4326 2420
E-mail: soc@basket.dk
Dommeradmin

E-mail: domadm@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420