Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Uddannelse » Nyheder » Trænertur til Italien

Nyhed

Kom på inspirerende trænertur til Italien i maj 2018

Hvornår: 10. maj - 13. maj 
Hvor: Rom, Italen. afrejse fra både Kastrup og Billund lufthavn.
Hvem: Trænere på mindst niveau 2 som ønsker at dygtiggøre sig indenfor træning af 4-12 årige
Pris: 4.500 kr.

DBBF's Trænerudvalg og DGI Basketball inviterer dig på trænerinspirationstur til Italien i Maj 2018

TURENS INDHOLD
Formålet med turen er:
 

  • At få et indblik i det italienske forbunds minibasketball koncept

  • At få inspiration til at træne forskellige målgrupper inden for minibasket

  • At skabe netværk bl.a. andre danske trænere og italienske trænere

  • At observere og få inspiration fra afviklingen af italienske minibasketball kampe/stævner

  • At opleve de kulturelle forskelle der ligger til grund for det italienske minibasketball forbunds handlinger

  • At få et indblik i hvordan forbund, klub og skole samarbejder i Italien

 
MÅLGRUPPE FOR TUREN

Turen er målrettet trænere der har taget grundmodulerne på mindst niveau 2 (Ny som træner 2 eller Klubtræner i det gamle uddannelsessystem). Turen er specielt interessant for de trænere trænere der ønsker at fordybe sig i målgruppen 4-12 årige i fremtiden eller i forvejen gør det.

Er der ønsker fra trænere der ikke er på dette niveau, så tag fat i den uddannelsesansvarlige i DBBF, William Bond.

TRÆNERLICENS OG TIMER TIL DIN UDDANNELSESPROFIL

Turen berettiger til trænerlicens i de næstkommende 2 sæsoner og du vil samle 3x3 timer op til din DBBF uddannelsesprofil der kan gøre sig gældende på niveau 1-3.

OVERNATNING OG FORPLEJNING

Vi skal bo på hotel i Rom, hvor vi indkvarteres i dobbeltværelser. Morgenmad på hotellet er inkluderet i deltagerbetalingen mens alle øvrige måltider er for egen regning. Enkeltværelse kan ønskes ved yderligere betaling.
 
AFREJSE & HJEMKOMST

Der vil være afrejse fra København eller Billund lufthavn torsdag d. 10. Maj  om aftenen og hjemrejse søndag d. 13. Maj.

PRIS: 4.500 kr.

Tilmelding og betaling foregår via DGI's hjemmeside på følgende link → www.dgi.dk/arrangementer/201809153003 

Tilmeldingsfristen er den 15. Februar 2018. Minimum 5 deltagere og maksimal 20 deltagere. Minimumsalder 18 år. 
 
TRANSPORT

Al anden transport under opholdet foregår på egen regning og eget ansvar.
 
FORSIKRING

Deltagerne på turen vil være dækket af DIF´s rejseforsikring.
Individuel ulykkesforsikring og afbestillingsforsikring tegnes af den enkelte.
 
Alle spørgsmål angående turen kan rettes til udviklingskonsulent, William Bond, wbo@basket.dk / 20 84 56 15

Uddannelseskontakter

William Bond
Udviklingskonsulent

Tlf. +45 2084 5615
E-mail: wbo@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420