Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Landshold » Nyheder » U16 Herrer til EM
Støt vores sponsorer:

Nyheder

U16 herrer slutter B-EM af med nederlag til Schweiz

Efter sejre i de to første klassificeringskampe skulle Danmarks sidste kamp til B-Em spilles mod Schweiz i en kamp om slutrundens 17. plads.

Efter et par gode kampe måtte U16 herrerne slutte turneringen af med et nederlag til et velspillende schweizisk landshold. Patrick Hjorth Pedersen spillede en flot kamp i begge ender af banen og bidrog med 15 point. Jacob Halaf var også godt med i kampen med sine 13 point.

B-Em i Bulgarien sluttede dermed med en 18. plads til de danske U16 herrer samt en turnering hvor der blev indhentet masser af værdifuld erfaring til fremtiden. 

Du kan se boxscore fra den sidste kamp her: http://www.fiba.basketball/europe/u16b/2017/1908/Switzerland-Denmark 

U16 herrerne slår Luxembourg

Kampen blev vundet 75-68 og topscorer blev Andreas Mortensen med 15 point og 10 rebounds. 

U16 herrerne slår Rumænien 78-74

De danske U16 herrer spillede torsdag eftermiddag/aften klassificeringskamp mod Rumænien og vandt 78-74. Dermed skal U16 herrerne nu spille mod Luxembourg om slutrundens 17.-20. plads.

I kampen mod Rumænien havde August Blinkenberg 19 point, og til slut gjorde blandt andre David Fischer en forskel med sine 6 point, 4 rebounds og 1 assist i de sidste 2 minutter af kampen.

Kampen mod Luxembourg spilles i dag, fredag kl. 19.30 dansk tid. 

Vi afventer link til livestream, indtil da kan du følge med her: http://www.fiba.basketball/europe/u16b/2017/1808/Denmark-Luxembourg 

U16 herrerne færdige med gruppespillet

U16 herrerne spillede deres sidste gruppekamp ved B-EM i Bulgarien tirsdag eftermiddag. Det endte med en enkelt sejr og fire nederlag for de talentfulde unge herrer. Få et overblik over gruppekampene og det videre forløb her
U16 herrerne fik i gruppespillet vist noget af deres talent frem, men svingende spil og stærke modstandere betød at holdet måtte nøjes med en enkelt sejr i gruppespillet. Holdet har dog fået masser af kamperfaring og har samlet nogen ting op der kan arbejdes videre på.

De danske U16 herrer skal nu kæmpe om en placering mellem nr. 17-24. ved dette års B-EM. Den første kamp i det spil bliver torsdag den 17. august mod Rumænien.

Du kan følge U16 herrerne på deres Facebookside: https://www.facebook.com/groups/309342186193643/?fref=ts

Nedenfor kan du få et overblik over hvordan det gik i gruppekampene:

Kampe og resultater i gruppespillet:

Kamp 1: Polen 80 – Danmark 43
Topscorer: P. Pedersen 10 point
http://www.fiba.com/europe/u16b/2017/1008/Poland-Denmark

Danmark startede flot ud og fulgte det stærke polske hold flot i første halvleg, hvor U16 herrerne kun var bagud med 8 point ved halvleg. Desværre trak de polske herrer markant fra i 2. halvleg hvor danskerne ikke havde meget held med at få bolden igennem kurven.

Kamp 2: Danmark 68 – Bulgarien 77
Topscorer: A. Mortensen 24 point
http://www.fiba.com/europe/u16b/2017/1108/Denmark-Bulgaria

Bulgarien startede ud som lyn og torden og starter hurtigt med at føre 5-0. Herefter kommer de danske drenge dog flot tilbage i kampen og bringer sig foran og holder føringen til halvlegen med et forspring på 4 point. Efter pausen starter de danske U16 herrer dog lidt svagt ligesom i den foregående kamp. Denne gang lykkedes det dog holdet at kæmpe sig tilbage i kampen som bliver tæt, men ender med en sejr til værtsnationen på 9 point. Det danske hold spillede dog en flot kamp og kæmpede med alt hvad de havde.

Kamp 3: Danmark 81 – Cypern 69
Topscorer: P. Pedersen 19 point
http://www.fiba.com/europe/u16b/2017/1208/Denmark-Cyprus

Kampen startede godt for danskerne og holdet trak hurtigt fra Cypern. Efter en timeout kom spillerne fra Cypern dog mere aggressive ud til kampen, hvilket danskerne havde lidt svært ved at håndtere. De danske U16 herrer fik dog efterhånden styr på presset, forsvarsmæssigt lavede det danske hold dog flere små fejl som spillerne skal lære af. Kampen endte dog med en flot dansk sejr på 81-69.

Kamp 4: Holland 100 – Danmark 36
Topscorer: A. Mortensen 8 point
http://www.fiba.com/europe/u16b/2017/1408/Netherlands-Denmark

Holland har et stærkt U16 hold med nogen store fysiske drenge som er stærke under kurven og i reboundspillet. Kampen blev derfor opad bakke for danskerne som slet ikke kunne matche hollændernes størrelse og fysik.

Kamp 5: Danmark 64 – Ukraine 96
Topscorer: A. Mortensen 12 point
http://www.fiba.com/europe/u16b/2017/1508/Denmark-Ukraine

I kampen mod Ukraine kom danskerne foran 5-2 inden efter lidt over 1 minut. Ukrainerne fik dog hurtigt styr på kampen i 1. periode og ender med at være foran med 10 point. I 2. periode holder de danske spillere sig godt til i kampen og spiller flot op med Ukraine. I anden halvleg går det dog igen galt for danskerne som ikke kommer godt ud til 3. perioden som ender 9-28 til Ukraine. I 4. periode spiller danskerne igen op med ukrainerne, men kampen ender med et stort nederlag til Ukraine.

U16 herrelandsholdet tager til EM i Sofia

fotograf: Robert Dines Rasch

Danmarks U16 herrelandshold er i dag taget afsted til Sofia i Bulgarien, hvor de skal spille EM frem til d. 20/8.


Herrerne er havnet i gruppe B og spiller efter dette program (dansk tid):
  • Torsdag d. 10 august kl. 12.45 mod Polen
  • Fredag d. 11 august kl. 17.15 mod Bulgarien
  • Lørdag d. 12 august kl. 17.15 mod Cypern
  • Mandag d. 14 august kl. 12.45 mod Holland
  • Tirsdag d. 15 august kl. 15.00 mod Ukraine
Du kan få meget mere info og følge kampene på denne hjemmeside:
http://www.fiba.com/europe/u16b/2017

Truppen består af en gruppe drenge med masser af talent, men er havnet i en svær gruppe med dygtige modstandere i alle kampene.
Turneringen skal give mulighed for at bide skeer med andre nationer, og samtidig give noget erfaring, der kan tages med videre og øge udviklingen.
U16 herrelandsholdets trup til EM:

 
Andreas Edholm Mortensen BMS Herlev
Ask Herforth Krat Værløse
August Blinkenberg Værløse
Bakary Dibba BMS Herlev
Marius Willis Rasmussen Horsens IC
David Fischer Hockerup Virum
Jacob Halaf Virum
Kasper Kensø Virum
Louis Daniel Stormark ALBA
Mads Mørk Andersen SISU
Patrick Hjorth Pedersen BMS Herlev
Tobias Fjerbæk Horsens IC


Head Coach: Jeffrey Fawme-Jensen
Ass. Coach: Eimantas Miknevicius
Ass. Coach: Jonas V. Jensen
Ass. Coach: Jesper Sørensen

Fysioterapeut: Rikke Meisner
Head of Delegation: Stefan Lillelund

Hvis man gerne vil læse lidt om, hvilke tanker U16 spillerne gør sig i forbindelse med dansk basketball, har FIBA lavet en flot artikel om emnet hvor de har snakket med Andreas Mortensen. Han fortæller bl.a. sit syn på hvor drengene gerne vil hen sportsligt. "Jeg tænker det er godt for Danmark, at vi viser vi kan følge med på højeste niveau i Europa, og det er et mål vi vil blive ved med at presse på for at opnå igen."

Hele artiklen kan læses ved at trykke her:
http://www.fiba.com/europe/u16b/2017/news/mortensen-hopes-fast-denmark-can-grow-popularity-of-game-back-home



 

Landsholdskontakter

Steen Guido
Sportschef

Tlf. +45 4326 2423
E-mail: stg@basket.dk
Jens Døssing
Elitekoordinator

Tlf. +45 2536 8298
E-mail: jdo@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420