DBBF

Søg
Close this search box.
0
0
Subtotal: 0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

Frame-1
Søg
Close this search box.
0
0
Subtotal: 0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

U18-herrer er på vej til A-EM: Kæmpe kampe forude

Det danske U18-herrelandshold er fredag taget til Serbien, hvor de skal deltage ved A-EM. U18-herrerne har fået en stærk optakt, da de for nyligt blev nordiske mestre.

Men der venter nogle langt hårdere kampe til A-EM, hvor Danmark er havnet i gruppe med de gigantiske basketballlande Spanien, Italien og Grækenland.

Derfor er head coach Anton Elsner klar over, at der venter en stor udfordring for U18-herrelandsholdet.

– Efter et veloverstået NM og en god samling i Aarhus, glæder vi os til at tage til A-EM i Serbien. At spille mod de bedste og største nationer i Europa er noget som alle omkring holdet glæder sig utrolig meget til.

– Vi er i gruppe med Spanien, Italien og Grækenland, så det bliver tre hårde og svære gruppekampe – og der er ingen tvivl om at vi i Serbien kommer til at møde hårdere modstand end til NM.

– Vi har siden NM haft fokus på os selv og på at få et endnu bedre socialt miljø på holdet. Det er afgørende for os, at alle trives på holdet og at alle har en rolle. Vi skal ned og kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne og konkurrere fra start til slut

– Og det er bare meget lettere at gøre hvis man trives og har det sjovt. Stemningen i truppen er heldigvis god og spillerne er klar til at repræsentere Danmark og dansk basketball så godt som muligt. Vi er klar!

Første kamp spilles lørdag klokken 13:00, hvor Spanien venter. Dagen efter er der italiensk på menuen, inden sidste puljekamp venter mod Grækenland mandag.

Anton Elsner har ikke skiftet ud i truppen efter NM-guldet.

Flere
nyheder

Scroll to Top