Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Forening » Nyheder » Udviklingshæmmede kan også spille basket
Støt vores sponsorer:

Nyheder

Alle kan spille basketball - også udviklingshæmmede børn og unge

Søndag den 19. nov. stod Jonstrup og Hvidovre BasketBall Klub for landets første mini-stævne for børn og unge med udviklingshandicap. Holdet i Jonstrup (Jonstrup Olympics) blev oprettet i august 2014 med hjælp fra Dansk Handicap forbund og i weekenden mødte holdet Hvidovres hold for udviklingshæmmede som blev oprettet sidste år.
 
Udviklingshandicap spænder helt fra Down syndrom til ”adfærds” diagnoser. Sidste år deltog ”Jonstrups Olympics”, som består af børn og unge i alderen 7-20 år, i en turnering i Borås i Sverige, hvor i alt 4 hold med udviklingshandicap deltog. Det var en stor turnering med mange ungdomshold. Desværre er denne turnering ikke blevet til noget i år, men heldigvis har Hvidovre basketball også startet et udviklingshandicap-hold, så der er mulighed for at spille kampe i Danmark.
 
De to klubber arrangerede derfor et mini stævne på initiativ fra Jonstrup Olympics trænere.
Til stævnet blev der startet ud med fælles opvarmning i ca. 30 min med lege og løb: ståtrold, orm og løb med og uden bold. Herefter gik hvert hold til deres kurv og skød lidt, inden den første kamp blev fløjtet i gang. Der blev spillet efter børnereglerne med ½ bane forsvar ”mand til mand” og at man ikke må tage bolden ud at hænderne på hinanden.
Den første kamp blev spillet med 2 x 10 min. fast tid med udskiftning undervejs. Derefter var der saft, frugt og kage til alle -også publikum. Efterfølgende blev der spillet endnu en kamp og der blev sagt tak for kampen og alle fik overrakt en fin medalje. Dagen sluttede med frokost i klublokalet.
 
Arrangørerne af mini-stævnet var godt tilfredse og kaldte stævnet for en super hyggelig dag, med godt humør, sammenspil og nye venskaber.
Et par sjove historier om 2 af Jonstrup spillerne
 
Freja på 14 år er altid i godt humør og så har hun et godt øje til det modsatte køn. I søndags syntes hun pludselig, at det kunne være lidt sjovere at være på Hvidovre’s hold, så hun fik en rød Hvidovre trøje på, men kom heldigvis tilbage i sin blå trøje efter 5 min hos Hvidovre.
 
Andreas er 15 år og er vild med basket. Andreas har i mange år haft en aflastningsfamilie i Virum, som har en dreng, der engang spillede basketball. Siden da har Andreas været den største fan af Virums herrehold. Han kommer til alle deres kampe og har fået lov at sidde med på bænken. Han er fuldstændig inde i alle regler og da arrangørerne foreslog dommerbordet, at der skulle spilles uden protokol, kommenterede han da også, at det ikke var ok, og at der selvfølgelig skulle føres protokol. Helt fantastisk og til stor glæde for Andreas sad det meste af Virums herrehold på tilskuerrækkerne og så Andreas’ første basketball kamp. 
Håb om flere hold for udviklingshæmmede i Danmark

De to trænere fra Jonstrup, Birgitte og Lene, som også var initiativtagere til ministævnet håber at få flere hold for børn og unge med udviklingshandicap i Danmark.
 
”Der er plads til flere klubber, som har lyst til at være med til at gøre det lidt sjovere i dansk basket. Disse børn og unge kan sagtens lærer at spille basketball og der er så meget glæde i at ramme kurven, at det er en god oplevelse på alle niveauer.” udtaler Birgitte og fortsætter:
 
” Vi håber at man i fremtiden, vil kunne have en ekstra turnering (måske bare med 1-2 stævner om året) for udviklingshæmmede under forbundet. Vi træner kun én gang om ugen, da børnene ikke alle bor i lokalområdet. Det burde være muligt, at starte sådanne hold i Århus og Odense og evt. nord for København. Vi synes ikke det kræver det store, men erfaring med ungdomshold (børn) er helt sikkert en fordel.”
 
Glæden ved at være træner for et udviklingshæmmet hold er stor og så lærer det også andre hold i klubben noget vigtigt.
 
”Det er en stor glæde at træne børnene, der er ikke store forventninger til andet end at vi skal have det sjovt. Flertallet af børnene er helt ligeglade med stillingen, eller hvem der fører, mens andre selvfølgelig går op i dette. Disse børn og unge bringer så meget glæde og godt humør til klubbene. De andre ungdomshold i klubben lærer, at alle ikke er ens og at det er helt okay. Sidst men ikke mindst, er det rigtigt godt for børnene, at få sved på panden og få lov at være en del af et fælleskab.” – Birgitte Andersen, træner for Jonstrup Olympics.

Foreningskontakter

Mads Bojsen
Udviklingskonsulent (Øst)

Tlf. +45 51 41 61 50
E-mail: Mad@basket.dk
Thomas Johansen
Breddechef/konsulent (Vest)

Tlf. +45 3118 6793
E-mail: tjs@basket.dk
Anton Elsner
Udviklingskonsulent (vest)

Tlf. +45 30 27 55 28 
E-mail: 
Anton@bornebasketfonden.dk
William Bond
Udviklingskonsulent (Fyn)

Tlf. +45 2084 5615
E-mail: wbo@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420