Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Turnering » Nyheder » opstart i gentofte

Nyhed

Gentoftehallen fyldt med energi


Holdene i den landsdækkende U19-turnering skød sæsonen i gang i Gentoftehallen med 12 kampe, og spillerne fik desuden mulighed for at lære lidt om, hvordan "Den optimale atlet" lever, da Christian Weinold og Simon Brockhusen (fysiske eksperter fra u-landsholdene) inviterede til et oplæg søndag formiddag.

På den obligatoriske "U19 Coaches Clinic" hentede holdenes trænere samtidig inspiration med oplæg fra de samme fysiske eksperter ("Den optimale sæsonplan"), samt fra Anders Sommer ("Vejen til landsholdet og fastholdelse af spillere") og damelandstræner Ville Tuomien ("Det internationale spil").

"Den her weekend må gentages! Super tiltag for dansk basket," var Hørsholmtræner Michael Lundes korte kommentar søndag aften.

DBBFs talentchef Steen Guido var også begejstret: "Vi skal have skabt traditioner, hvor vi mødes og uddanner os og får talt sammen om aktuelle udfordringer. Der var masser af positiv energi i dette arrangement, og ambitionen er at udvide modellen til også at omfatte de landsdækkende U17-rækker i næste sæson."

Weekenden bød desuden regel- og løbetests samt clinic for dommerne fra Dameligaen, Basketligaen og 1. division herrer. Alle bestod deres tests og er klar til dømme, når sæsonen skydes i gang i næste weekend!

Stor tak til SISU for at være værter for arrangementet og til både de deltagende hold og SISU for at hjælpe med at få de praktiske ting til at glide!

Her ser du resultater fra weekendens kampe:
 
U19 Herrer BMS Herlev vs Birkerød 80-42
U19 Damer EOS Lund vs Virum 52-46
U19 Herrer Stenhus vs Hørsholm 71-48
U19 Damer Hørsholm vs Værløse 53-66
U19 Herrer Værløse vs Viby IF 90-89
U19 Herrer SISU vs EBAA 89-99
U19 Herrer Hørsholm vs EBAA 51-68
U19 Herrer Birkerød vs Viby IF 66-62
U19 Herrer SISU vs Stevnsgade 81-42
U19 Damer Værløse vs EOS Lund 79-63
U19 Herrer Værløse vs Stenhus 80-53
U19 Damer Stenhus vs Hørsholm 35-98


Her finder du lidt billeder fra weekenden:

Turneringskontakter

Rune Ressel Larsen
Sportskoordinator

Tlf. +45 4326 2421
E-mail: rla@basket.dk
Sona Camara
Turneringsansvarlig

Tlf. +45 31774896
E-mail: soc@basket.dk
Dommeradmin

E-mail: domadm@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420