Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Forening » Nyheder » topbasket og Børnebasketcamp
Støt vores sponsorer:

Nyheder

Åbyhøj Basket og BørneBasketFonden inviterer til topbasket og BørneBasketCamp i Kristi Himmelfartsferien

I Kristi Himmelfarts ferien kan du opleve pigebasket på europæisk topniveau og samtidig med det åbner BørneBasketFonden dørene op for en sjov eftermiddag hvor alle kan prøve kræfter med basketball. 

EGBL – European Girl Basketball League

Åbyhøj Basket er i år værter for dette års European Girl Basketball League Superfinals for piger i årgangene 2001/02. Fra d. 25-28 maj bliver Viby Hallen forvandlet til et basketmekka, hvor de bedste europæiske pigehold gæster Aarhus for at dyste om pokalen og titlen som Europas bedste pigehold 2017. 

To danske hold har været så dygtige at kvalificere sig til dette års Superfinals, og det er muligt både at se Åbyhøjs Basket og BMS Herlev til årets Superfinals. Åbyhøj Basket er forsvarende mestre efter at have vundet i Czluchow, Polen sidste år.

Disse stævner giver spillerne enorm international erfaring og flere af spillerne er også at finde på ungdomslandsholdet til sommer. At Danmark kan have 2 pigehold med i dette stævne, er et stort cadeau til klubbernes daglige arbejde og talentudvikling, og viser at dansk basket er på vej frem.
 

Gratis BørneBasket Camp

Udover at der skal spilles 20 internationale kampe, så bliver der også åbnet op for diverse aktiviteter og konkurrencer, og BørneBasketFonden åbner dørene op til en sjov eftermiddag, hvor man kan prøve at spille basketball.

Fredag d. 26. maj fra kl. 12.30 – 16.00 bliver der afholdt årets sjoveste mini-camp og det er helt gratis!!

BørneBasketFondens trænede instruktører styrer på dagen slagets gang og sørger for nogle sjove og lærerige timer. Deltagerne vil komme igennem mange forskellige og sjove øvelser med: driblinger, skud, afleveringer og seje basketbevægelser. 

Tilmelding er ikke nødvendig, så mød blot op i hal 2 kl 12.15 (umiddelbart efter EYBL åbningsceremonien) til 16.00. Det er åbent for alle børn i alderen 6-12 år – uanset niveau.

Der er altså mulighed for at se, opleve og spille en masse god basket i Kristi Himmelfartsferien i Viby Hallen.

Du kan i øvrigt læse meget mere om stævnet her: https://aabybasket.dk/eybl/

Foreningskontakter

Mads Bojsen
Udviklingskonsulent (Øst)

Tlf. +45 51 41 61 50
E-mail: Mad@basket.dk
Thomas Johansen
Breddechef/konsulent (Vest)

Tlf. +45 3118 6793
E-mail: tjs@basket.dk
Anton Elsner
Udviklingskonsulent (vest)

Tlf. +45 30 27 55 28 
E-mail: 
Anton@bornebasketfonden.dk
William Bond
Udviklingskonsulent (Fyn)

Tlf. +45 2084 5615
E-mail: wbo@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420