Konsulent til SMART Basket søges
Har du lyst til at være med til at implementere vores nye aldersrelaterede træningskoncept?
Vores bog, SMART Basket, er netop udkommet, og vi søger en stærk koordinator, som skal sikre implementeringen af SMART Basket konceptet efter den implementeringsplan, som foreligger.
Stillingen er midlertidig på 10 måneder med ansættelse den 1. august 2015 til 1. juni 2016.
Som koordinator vil du samarbejde med ansatte hos DBBF og DGI, og du refererer til Trænerudvalget i DBBF, som har det overordnede ansvar for SMART Basket.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Sikre udviklingen af et SMART Basket uddannelsesmodul i DBBFs træneruddannelser.
- Rekruttere og sikre uddannelse af undervisere i SMART Basket.
- Koordinering af implementeringen af SMART Basket i de klubber, der laver SFO Basket, samt i forbindelse med DBBFs løbende aktiviteter for U14-spillere, herunder en årlig ”SMART Basket Camp”.
Vi ønsker følgende kvalifikationer:
- Indgående kendskab til basketball, gerne for børn i alderen 8-14 år.
- Erfaring med projektorienteret arbejde.
- Du skal kunne arbejde målrettet, struktureret og disciplineret.
- Du skal kunne arbejde selvstændigt men også indgå i samarbejde med udvalg og ansatte.
- Du har viden og praktisk erfaring med foreningslivet.
- Du er fleksibel omkring arbejdstilrettelæggelse.
- Du er åben og har godt humør og kan motivere mennesker.
Vi tilbyder:
Et udfordrende deltidsjob med afvekslende arbejdsopgaver. Arbejdsplan efter aftale. Ca. 10 timer om ugen.
Der tilbydes en fast løn på kr. 5.000,- om måneden.
For yderligere spørgsmål kontakt venligst udviklingskonsulent Thomas Johansen (tlf. 31 18 67 93) eller Trænerudvalgets formand Mads Y. Christensen (tlf. 25 45 03 82).
Ansøgning med CV skal være os i hænde senest tirsdag den 16. juni 2015. Vi forventer ansættelsessamtaler gennemført i uge 26 og 27.
Ansøgningen sendes til Daniel Mortensen på e-mail: dmo@basket.dk
27-05-2015 |