DBBF

Søg
Close this search box.
0
0
Subtotal: 0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

Frame-1
Søg
Close this search box.
0
0
Subtotal: 0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

3x3 EM i København

Internationale 3x3 events i København

I starten af 2023 kunne Danmarks Basketball Forbund glædeligt dele nyheden, at København var blevet tildelt værtskabet for EM 2025 i 3×3, også kendt som FIBA Europe Cup. I forbindelse med udvælgelsen af værtskabet i 2025 blev København også værter for én af fire FIBA Europe Cup Qualifiers i 2024, hvor der spilles om pladser ved FIBA Europe Cup i Wien, som spilles 22.-25. august 2024. 

EM i 2025 bliver afholdt som hovedattraktionen i København Kommunes street-festival Copenhagen Street Days, hvor Ofelia Plads skal danne en fantastisk ramme for det danske EM-værtskab. I 2024 bliver EM-kvalifikationen afholdt på Superkilen Park foran Nørrebrohallen.

Det er første gang, at Danmark skal være vært for en EM-slutrunde i basketball, og der venter derfor en kæmpe oplevelse for de mange basketballentusiaster i Danmark, når FIBA’s store 3×3-events rykker til den danske hovedstad. 

Program

7.-8. juni 2024: FIBA Europe Cup Qualifier (Superkilen Park ved Nørrebrohallen)

Mere info kommer

5.-7. september 2025: FIBA Europe Cup (Ofelia Plads)

Mere info kommer

Bliv frivillig til 3x3 Europe Cup Qualifier

Nu har du chancen for at blive en del af dette fantastiske event. Som frivillig kommer du til at være lige i begivenhedens centrum. Det bliver en kæmpe oplevelse! 

Gå direkte til frivillig tilmelding og vis din interesse og få mere information. Du får herefter besked om specifikke vagter, som du kan tilmelde dig i løbet af april. 

Som frivillig får du mad, drikke og snacks på din vagt samt en EM-kvalifikations t-shirt. Vi håber på yderligere merchandise, men det kan vi ikke love endnu. 

Se kort beskrivelse af opgaver herunder:

Kunne du tænke dig at have overblikket over de frivillige og være den, som f.eks. sender runnere ud på event-sitet, når der opstår akutte udfordringer? Du elsker at have mange bolde i luften samtidig. Og problemer ser du som muligheder for at hjælpe og udvikle nye løsninger. Måske er du ved at uddanne dig som eventmanager, sportsmanager eller lignende og kan se denne rolle, som en mulighed for at prøve teori i praksis (og få erfaring på CV’et). Måske er I to, der kan dele denne rolle.

 

Tidsforbrug:

Koordinering med Game og Danmarks Basketball-Forbund – ca. 10 timer i april/maj måned.

6.-8. juni (torsdag), fredag og lørdag: fra morgen til sen aften på event-sitet. Torsdag er lidt mere fleksibel.

 

SKRIV DIREKTE TIL PROJEKTLEDER: Ulla Pedersen, hvis du har interesse i denne rolle: ulla@basket.dk.

Vi får brug for otte holdhjælpere, som får ansvar for et af de deltagende lande. Du møder dit hold i lufthavnen og sikrer, at de kommer til deres hotel på Scandic Falkoner. Her hjælper du med check-in og besvarer spørgsmål, som de må have. Vi sørger for at klæde dig på med information og med mulighed for at ringe til en livline, hvis der er uventede spørgsmål. Hvis du kan flere sprog end engelsk og dansk, så vil det være en fordel men ikke et krav.

 

Tidsforbrug:

Onsdag eller torsdag den 6. juni: Du skal hente holdet i lufthavnen.

Fredag den 7. juni: Du skal tage med holdet i metroen til 3x3-pladsen ved Nørrebrohallen. Muligvis skal kvinde- og herreholdet ikke være på pladsen samtidig, så derfor skal du nok regne med at tage metroen et par gange. Holdet skal også hjem igen.

Lørdag: Du skal hente holdet på hotellet og tage metroen med dem.

Søndag: Du skal sikre, at holdet kommer godt afsted til lufthavnen. Hvis du synes, det lyder spændende, men kun kan nogle af dagene, så kan det også være en opgave, som deles af to personer. I vil være flere frivillige på hotellet samtidig, så der er rig mulighed for at få sparring og hjælp fra resten af dette team. Vi skal bruge 8-10 personer til denne opgave.

 

Du får selvfølgelig dagspas til metroen.

 

Gå direkte til frivillig tilmelding

Vi skal sikre, at tilskuere og atleter osv. kan finde rundt og samtidig sikre, at der f.eks. kun kommer atleter ind i omklædningsrummene. Du kommer til at stå på forskellige poster både inde i Nørrebrohallen og rundt ved basketballbanen udenfor. Vi sikrer, at dem der melder sig vil cirkulere både ude og inde, så alle får mulighed for at se basketball ind i mellem. Vi skal bruge ca. 25 personer til dette.

 

Tidsforbrug:

Fredag og Lørdag den 7.-8. juni. Vagterne bliver i intervaller på 4-8 timer, og du kan tage så mange, du orker.

 

Gå direkte til frivillig tilmelding

Vi skal have sat hele event-området op i løbet af onsdag den 5. juni og torsdag den 6. juni. Og så tager vi ned sent lørdag aften den 8. juni og søndag den 9. juni om formiddagen. Du skal være klar på tage fat. Vi skal bl.a. have lagt gulve og sat bannere op.

 

Tidsrummet er ikke helt på plads endnu, men det kommer det, når vagterne bliver slået op midt i april.

 

Gå direkte til frivillig tilmelding

Sammen med bl.a. Tress tilbyder vi aktiviteter ved siden af basketballbanen. Her skal vi aktivere en masse børn, som vi håber kommer forbi. Så hvis du synes, det er sjovt at sætte gang i forskellige udendørsspil, med både børn og voksne, så har du måske lyst til at hjælpe i aktivitetszonen.

 

Tidsforbrug:

Fredag og lørdag den 7.-8. juni. Vagterne bliver i intervaller på 4-8 timer og du kan tage så mange, du orker.

 

Gå direkte til frivillig tilmelding

Til en event i denne størrelse er der altid noget, som går i stykker eller noget, som skal hentes et sted i byen eller andet uforudset. Vil du stå klar til at hjælpe med det?

 

Tidsforbrug:

Fredag og lørdag den 7.-8. juni. Vagterne bliver i intervaller på 4-8 timer, og du kan tage så mange, du orker.

 

Gå direkte til frivillig tilmelding

Til stævnet har vi bl.a. brug for fotografer, der kan tage billeder af både kampene samt af sideaktiviteterne, der vil foregå i og omkring Nørrebrohallen. 

 

Alle billeder, du tager skal Danmarks Basketball-Forbund, Sport Event Denmark og FIBA have rettigheder til at bruge bagefter. 

 

Vi søger desuden 1-2 personer, der kan stå for SoMe-dækningen til Danmarks Basketball-Forbunds kanaler.

 

Kunne det have interesse, bedes du kontakte Aske Strandbygaard på aske@basket.dk

Transport

I bæredygtigheden og Københavns ånd opfordrer vi til at tage cyklen, hvis det er muligt. Ellers er der også gode muligheder for offentlig transport. Nørrebro Station ligger blot 400 meter fra Nørrebrohallen, hvor der både er muligheder for S-tog og metro. Desuden går en række busser lige til døren. 

Scroll to Top