Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Forening » Nyheder » BBF, DGI og DBBF går sammen om indsats på Fyn
Støt vores sponsorer:

Nyheder

BørmeBasketFonden, DGI, og DBBF går sammen om fælles indsats for at styrke basketball på fyn

BørneBasketFonden, Danmarks Basketball Forbund, DGI Fyn, og DGI Basketball er gået sammen om et nyt fælles projekt, der skal styrke den allerede positive udvikling af basketball for børn og unge på Fyn. Projektet hedder Fyn i Flammer og skal facilitere et samarbejde mellem de mange nye foreninger om en fælles udbredelse af basketballsporten til børn på hele Fyn.
 BørneBasketFonden, Danmarks Basketball Forbund, DGI Fyn, og DGI Basketball er gået sammen om et nyt fælles projekt, der skal styrke den allerede positive udvikling af basketball for børn og unge på Fyn. Projektet hedder Fyn i Flammer og skal facilitere et samarbejde mellem de mange nye foreninger om en fælles udbredelse af basketballsporten til børn på hele Fyn.
 
De seneste år er der stiftet en lang række nye BørneBasket-foreninger på Fyn, med BørneBasket Odense som den største og de seneste skud på stammen i Middelfart, Faaborg og Nyborg og Tommerup.
 
De nye foreninger er stiftet gennem et fælles engagement mellem skole, SFO/klub, idrætsforening og BørneBasketFonden. Det er en unik samarbejdsform inden for dansk idræt og inden for foreningsopbygning, og har vist sig særlig effektiv ift. til at bygge bro til foreningslivet og tiltrække børn og unge, der ikke tidligere har været foreningsaktive.
 
 
Grobund for succes
 
Størstedelen af de fynske foreninger er stiftet lige før og under pandemiens start og har haft en succesfuld opstart men herefter en hård periode præget af nedlukninger. Der er derfor
et stort potentiale for medlemsvækst på hele Fyn, men også behov for en ekstra indsats for at styrke de nye små foreninger.
 
Derfor er BørneBasketFonden, Dansk Basketball Forbund og DGI nu gået sammen for at sikre, at de nuværende klubber på Fyn fortsætter deres udvikling. Det sker i samarbejde med de større, etablerede basketballforeninger i Odense og Svendborg, der selv har oplevet en betragtelig medlemsvækst.
 
Der er et kæmpe, uudnyttet potentiale for børnebasket – både i de allerede opstartede foreninger, der endnu ikke har haft mulighed for at gevinstrealisere – og i nye geografiske områder på Fyn. Og med en ny fuldtidsmedarbejder med fokus på fynsk basket, ser det lovende ud.
 
Direktør for BørneBasketFonden, Jens Laulund, siger:
I BørneBasketFonden er vi super begejstrede og stolte over, at vi i samarbejde med både
forbundet og DGI nu har mulighed for at understøtte den fantastiske udvikling som basketball på Fyn har været igennem. Vi har med denne indsats mulighed for at understøtte både de mange nye mindre klubber Fyn og sætte ekstra tryk på deres udvikling, og samtidig også kunne hjælpe de mere etablerede forening med at udvikle sig yderligere.”

 
Konsulent DGI Basketball, Emil Tarp, siger
”Det er stærkt, at vi kan gå sammen på tværs af organisationer og få skabt en fokuseret og målrettet indsats for basketball på Fyn. Projektet vil sikre, at endnu flere børn og unge får succesoplevelser med basketball – både i skolen og i foreningslivet. Derudover kan vi være en mere nærværende samarbejdspartner ved de lokale klubber, som kan hjælpe med at skabe dygtige og glade frivillige. Jeg tror på at Fyn i Flammer vil være et projekt andre landsdele kommer til at kigge misundeligt efter”
 
Direktør i Danmarks Basketball Forbund, Sebastian Brydegaard, udtaler
”Som fynbo med interesse i basketballmiljøet er det tydeligt at mærke, at Fyn er fin og i fremgang, men selvom vi oplever vækst i flere foreninger, så er der fortsat et stort uforløst potentiale. I DBBF er vi derfor glade for, at vi i samarbejde med DGI og BørneBasketFonden kan tilføre ekstra brændstof til bålet, således flammerne og basketballtilbuddene kan sprede sig til hele øen og at de allerede etablerede fyrtårne kan få support til at vækste yderligere”.
 
Projektet starter op i efteråret 2022 og løber foreløbigt 3 år.
 
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Jens Laulund, direktør for BørneBasketFonden,
jens@bornebasketfonden.dk eller 31 42 02 66
 
Kontaktoplysninger til DBBF: 

Generel kontakt
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail: info@basket.dk

Turnering
Telefon: +45 43 26 24 21
E-mail: turnadm@basket.dk

DBBFs telefontider
Mandag: 9.00-11.30
Tirsdag: 9.00-11.30 og 14.00-16.00
Onsdag: 9.00-11.30
Torsdag: 9.00-11.30
Fredag: 9.00-11.30

Udenfor kontorets telefontider henvises til hjemmesiden. 

Foreningskontakter

Thomas Johansen
Udviklingschef/konsulent (Vest)

Tlf. +45 31 18 67 93
E-mail: tjs@basket.dk
Anton Elsner
Udviklingskonsulent (vest)

Tlf. +45 30 27 55 28 
E-mail: 
anton@bornebasketfonden.dk
William Bond
Udviklingskonsulent (Fyn)

Tlf. +45 20 84 56 15
E-mail: william@bornebasketfonden.dk
Sona Camara
Udviklingskonsulent (Øst)

Tlf. +45 20493712
E-mail: soc@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420