Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Turnering » Nyheder » Bakken Bears vinder 11. pokaltitel

Nyheder

Bakken Bears vinder deres 11. pokaltitel

Foto: Allan Høgholm
Foran 1397 tilskuere i Forum Horsens, viste Bakken Bears deres klasse da de besejrede Wolfpack 67-100 i herrernes pokalfinaler. En velspillende Edgaras Stanionis fra Wolfpack formåede dog at bringe lidt spænding ind i kampen da han i tredje periode fik ulvene på et flot run som bragte lidt spænding ind i en kamp Bakken Bears ellers sad meget komfortabelt på. Bjørnene fra Aarhus fik dog hurtigt lukket ned for spændingen igen og viste hvorfor de er forsvarende mestre i Basketligaen og har gang i en historisk flot sæson på den internationale scene. 
Kampen startede med at de forventede favoritter fra Bakken Bears hurtigt kom op 5-0, inden Durell Vinson scorede de første point fra Wolfpack med en 3’er fra toppen. Der var dog ingen tvivl om hvem pokalfavoritterne var og bjørnene fra Aarhus dominerede starten af kampen, endda med flere flotte dunks og efter de første 10 minutter var Bakken Bears foran 13-25, anført af Michel Diouf med 9 point.

I 1. timeout af kampen blev det danske U16 damelandshold hædret for deres flotte guldmedalje der blev vundet under B-EM I Skopje i august 2017.  

I 2. periode kæmpede Wolfpack ihærdigt for at få reduceret Bakkens forspring. Efter Bakken får øget forspringet til 20 point, reducerede Oliver Strøh fra Wolfpack i 2 omgange til en 12 points Bakken føring. Efter en Stanionis scoring fra straffe reducerede ulveflokken fra Ballerup yderligere til 11 point. Herfra går det dog igen Bakken Bears vej og de udvider jævnt forspringet til en halvlegsstilling på 35-51.

E. Stanionis fra Wolfpack spiller en flot første halvleg for Wolfpack med 12 point, men det er slet ikke nok mod overmagten fra Aarhus som anført af M. Dioufs 11 point virkede til at have kampen under kontrol.
Wolfpack startede 2. halvleg ud med hurtigt at komme bagud med 20 point, men anført af en yderst velspillende Stanionis kommer der faktisk lidt spænding ind i kampen. Ulveflokken formår at erobre det momentum, Bakken Bears spillerne har haft hele kampen igennem. På et tidspunkt var det komfortable Bakken forspring skrumpet ind til blot 8 point, efter 2 scorede straffekast fra E. Stanionis med 5 minutter tilbage af perioden.

Ligeså hurtigt som spændingen var kommet tilbage i kampen og Wolfpack spillernes øjne begyndte at lyse af håb og tænding, fik Bakken Bears dog på ny opbygget et komfortabelt forspring. Anført af Diouf, Akoon-Purcell og Adama Darboe fik Bakken Bears vist deres klasse og tilbageerobrede en komfortabel føring på 56-79.
Herfra blev det aldrig tæt og Bakken Bears cruisede sikkert til en yderst komfortabel sejr på 67-100.
Dermed kunne Bakken Bears spillerne løfte Pokalen over hovedet i triumf for 11. gang i klubbens historie. Det mest vindende herrehold i Pokalfinalerne udvidede altså deres Pokal rekord med en 11. pokaltitel. Den første blev vundet i år 2000.

Topscorer i kampen blev Edgaras Stanionis fra Wolfpack med 26 point.
Fra Bakken Bears blev Michel Diouf den mest scorende med 20 point.

Årets Pokalfighter blev Edgaras Stanionis. 

► Se kampens boxscore her ◄

Dunkekonkurrencen

I dunkekonkurrencen var de 4 deltagere: Kyndahl Hill og Jerrel Williams fra Randers Cimbria og Kazembe Abif og Demonte Flannigan fra hhv. Team FOG Næstved og Svendborg Rabbits klar til at vise tilskuerne nogen fede dunks.
Jerrel Williams og Demonte Flannigan gik videre til finalen med hhv. 62 og 65 point fra de 4 dommere.
I finalen var det Jerrel Williams der startede ud og han fik kastet et stærkt dunk i kurven i første forsøg og fik en score på 35 ud af 40 point.

Demonte Flannigan brændte hans første par forsøg og det var måske medvirkende til lidt tabt momentum, han formåede dog at få dunket bolden i kurven, men opfindsomheden og begejstringen manglede lidt. En score på 32 var ikke nok og dermed vandt Jerrel Williams fra Randers Cimbria årets dunkekonkurrence.
Se pointfordelingen nedenfor

Kyndahl Hill
Dunk 1: 29      
Dunk 2: 31
total: 60 point

Kazembe Abif
Dunk 1: 27      
Dunk 2: 30
Total: 57

Jerrel Williams
Dunk 1: 31      
Dunk 2: 31
Total: 62

Demonte Flannigan
Dunk 1: 32      
Dunk 2: 33
Total: 65

Finale:
Jerrel Williams 35
Demonte Flannigan: 32

Turneringskontakter

Rune Ressel Larsen
Sportskoordinator

Tlf. +45 4326 2421
E-mail: rla@basket.dk
Sona Camara
Turneringsansvarlig

Tlf. +45 43 26 25 16
E-mail: soc@basket.dk
Dommeradmin

E-mail: domadm@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420