DBBF

Søg
Close this search box.
0
0
Subtotal: 0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

Frame-1
Søg
Close this search box.
0
0
Subtotal: 0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

Bakken tager overtidsthriller

Årets pokalfinale for herrer blev en ægte overtidsthriller og endnu en klassiker mellem Bakken Bears og Horsens IC. Bakken endte med at vinde sin 13. pokaltitel efter fem minutters ekstraperiode, 80-82.
På scoretavlen skiftede føringen 14 gange i en første halvleg, der ikke var præget af smukt angrebsspil, men til gengæld havde masser af nerve og intensitet.

Kampen startede med højt tempo, mange skud, men lave skudprocenter. Over de første ti minutter var det kun 35 procent af forsøgene fandt bunden af kurven, men det gjorde ikke underholdningsværdien mindre. Føringen skiftede flere gange, mens Horsens’ David Efianayi Jr åbnede kampen med 12 point på de første 10 minutter, som Bakken vandt 17-19.
Hos Bakken var det Deshawn Stephens, der stod for 12 point inden pausen, på perfekte seks scoringer på seks forsøg. Det hjalp dog ikke Bakken til en afgørende føring, hverken før eller efter pausen.

Horsens gik til pause foran med et enkelt point, 36-35, og den tætte kamp fortsatte efter pausen, hvor holdene de første minutter skiftedes til at score. Første gang et af holdene scorede to gange i træk var da Adama Darboe, Deshawn Stephens og igen Darbos forvandlede 42-40 til en Bakken-føring på 42-47.

Bakken-fordelen holdt dog ikke længe, for det blev de forvarende pokalmestres sidste scoring de næste fire minutter. I mellemtiden holdt Efianayi Jr og Borovcanin sig ikke tilbage. Begge scorede en tre’erfor Horsens og da Callisson fulgte op med tre scoringer i træk, var Horsens foran med 10, 57-47, med 12 minutter igen af kampen.


Bakken lagde sig dog ikke ned og med en mere koncentreret forsvarsindsats kæmpede aarhusianerne sig tilbage i kampen over de næste fem minutter. Der blev kæmpet lidt ekstra for hver bold og især for rebounds, mens Stevens i den anden ende både ramte tre’ere og dunks.

Med 6:31 igen var kampen igen lige, 59-58 til Horsens, og tæt forblev den resten af vejen. Bakken tog føringen med lige under fire minutter igen på en tre’er af Q.J. Peterson til 64-65, og han udbyggede et halvt minut senere til 64-67 på to straffekast, som fik Horsenstræner Lukas Varga til at tage timeout.

Horsens scorede ikke ud af timeouten, men et angreb senere udlignede Gage Davis og Horsens tog føringen med lige over et minut igen, da damme Davis ramte et layup.

I den anden ende udlignede Deshawn Stephens til 69-69, men han kunne ikke sætte det straffekast, han blev tildelt, da han blev fejlet på skuddet og HIC fik bolden igen med 50 sekunder igen. De kunne ikke omsætte angrebet til point og nu kunne Bakkens Adama Darboe tage kampens sidste skud, som uret løb ud. Skuddet gik ved siden af og pokalfinalen gik dermed i overtid.

Horsens havde overtaget i ekstraperiodens start, med tre af de først fire scoringer. Veteranen Vedran Borovcanin sendte Horsens i front 75-71 med lige over tre minutter igen og han viste sig vigtig resten af kampen. Med to minutter igen sendte han igen Horsens op med fire, 78-74 på et par straffekast efter en angrebsrebound, hvor han steg højere op end alle andre.

En fire points føring er dig intet i basketball og det viste Bakken det næste minuts tid. Q.J. Peterson blev fejlet og satte sikkert to straffekast, hvorefter Thomas Lærke i næste angreb sendte Bakken i front 78-79 på en tre’er fra venste hjørne med 44 sekunder på uret.

Horsens tog føringen med 33 sekunder igen ved Davis, hvorefter Bakkens Michel Diouf dunkede en rebound i til 80-81 med 20 sekunder på uret. Davis fik så tæt på en fri tre’er, som man kan ønske sig med under 10 sekunder på uret i en pokalfinale, men den gik ved siden af.

Rebounden blev samlet op af Diouf, som blev fejlet med tre sekunder igen. Han satte et af to straffekast, men Horsens kunne ikke finde det skud, de gerne ville have på så lidt tid og for andet år i træk vandt Bakken Bears pokalmesterskabet.

Det var Bakken Bears’ 13. pokalfinalesejr og det kan blive succestræner Steffen Wichs sidste, idet han efter sæsonen går ind i kommunalpolitik, så Bakken skal have ny træner.

Pokalfighter blev Bakkens Deshawn Stephens med 26 point, 5 rebounds og 2 assists

Flere
nyheder

Scroll to Top