Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Turnering » Nyheder » Bakkens sidste kamp i CL

Nyhed

Bakken Bears sidste kamp i Champions league for denne gang

Onsdag den 25. januar runder Bakken Bears deres Champions League eventyr af i Ceres Arena, hvor Banvit fra Tyrkiet kommer på besøg. Banvit ligger på andenpladsen i gruppe A hvor Bakken indtager sidstepladsen. Du kan se kampen direkte på TV 2 SPORT fra kl. 19.55.

Det tyrkiske tophold Banvit kommer til Aarhus på en mission: Holdet kan med en sejr sikre sig kvalifikation til anden runde af Basketball Champions League-slutspillet.

For Bakken Bears handler kampen om at få sluttet eventyret i Champions League godt af. Bears har spillet 16 europæiske kampe henover 17 uger fra 4. oktober og til nu, og der kan ikke herske tvivl om at der har været tale om niveaustigning i forhold til tidligere europæiske eventyr. Det kan fx illustreres ved at kigge på Banvits resultater. Tyrkerne er på en delt tredjeplads i den tyrkiske BSL-liga, en sejr efter Euroleagueholdene Fenerbahce og Anadolu Efes og á point med Besiktas og Euroleague-mandskabet Darussafaka, der i øvrigt har den tidligere Cleveland træner David Blatt som ansvarlig. Derudover er Banvit to sejre foran endnu et Euroleague-mandskab, Galatasaray.

Topscorer for Banvit er Jordan Theodore, der snitter 19,8 point i den tyrkiske liga – kun 0,1 point fra ligaens topscorer Shannon Shorter. Theodore kom til Banvit efter i sidste sæson at have spillet hos Fraport.
I december fik Banvit tilgang af en en spændende ung spiller: Furkan Korkmaz. Han deltog i sommers i NBA draften hvor han blev draftet i første runde af NBA holdet Philadelphia 76ers. Der venter givet vist Korkmaz en stor karriere i NBA – men først skal der hår på brystet i Banvit.

For Bakken Bears forventes kampen at give debut til den amerikanske forward John Williamson, der er hentet ind til Bakken, da sidste års topscorer Michel Diouf har fået sig en alvorlig skulderskade der holder senegaleseren ude de kommende måneder.

Sidste gang Bakken Bears Mødte Banvit blev det til en tyrkisk sejr på 99-82 i en kamp hvor Bakken Bears fulgte med indtil 4. periode. Du kan se highlights fra den kamp her:
I Champions League går de fem gruppevindere og de tre bedste toere direkte videre til 1/8-finalerne. De øvrige toere, alle puljernes nummer tre og fire samt de fire bedste femmere skal spille 1/16-finaler.

Banvit ligger lige nu nummer to i puljen og kan med en sejr over Bakken Bears ikke overhales af de tjekkiske mestre, Nymburk. Banvit vil med en andenplads i gruppen være sikre på at gå videre som en af de tre bedste treere. Omvendt kan Banvit overhale AS Monaco og vinde puljen i tilfælde af sejr i Aarhus og nederlag til AS Monaco hjemme mod græske Aris.

Du kan se Bakken Bears sidste Champions League kamp i Ceres Arena eller direkte på TV 2 SPORT fra kl. 19:55

Du kan købe billetter til kampen her: https://billet.bakkenbears.com/events

Turneringskontakter

Rune Ressel Larsen
Sportskoordinator

Tlf. +45 4326 2421
E-mail: rla@basket.dk
Sona Camara
Turneringsansvarlig

Tlf. +45 43 26 25 16
E-mail: soc@basket.dk
Dommeradmin

E-mail: domadm@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420