|
Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke |
|
|
|
|
| |
Næstved afholder Basket by Night
|
Den 17. september bliver en fantastisk dag for alle baskettilhængere i Næstved. Ikke nok med at vores by kommer på landkortet i landkampsammenhæng, men det er også dagen, hvor vi medlemmer i Næstved Basketball afholder vores årlige klubbegivenhed Basket by Night.
24 timers basketball
Stort set alle 130 medlemmer i Næstved Basketball deltager; fra nano til motionist, spillere og trænere fra Team Fog Næstved, maskotten Ditlev Dunk og mange frivillige hjælpere. Dette er en enestående chance for alle at mødes og inspireres. Alle er fælles om at holde kampen i gang og spille på tværs af alder, køn og evner. Sideløbende er der træning og lege, dommerbordskursus, biograf, band, masser af kage og fællesspisning.
Vi oplever en stigende interesse for vores sport, og ikke uden stolthed er det lykkedes os at fastholde de 15-22-årige, som netop er gruppen, vi forventer os meget af de næste år. Dette understøtter i særlig grad vores fokus på ungdomsarbejdet. Tilmed er 2 af vores ungdomsspillere fra denne sæson en del af Team Fog Næstved.
Landskampen
Landskampen er naturligvis et scoop for os i denne sammenhæng, så i år holder vi en pause midt i arrangementet og tager turen fra hallen på Sct. Jørgens Skole til Næstved Arena, for at heppe på vores landshold. Vi har inviteret forældre og søskende med, så med en samlet deltagelse på 250 personer vi kan godt love en fest.
Vi vil gerne dele vores historie og inspirere andre klubber og basketinteresserede.
Det er samtidig vigtigt for os at markere os som en voksende klub i et hjørne af Danmark.
Tid: lørdag den 17.9. fra kl. 9:00
Sted: Hallen på Sct. Jørgens Skole, Manøvej 14 (indgang til hallen fra P-pladsen, Åderupvej) |
| | |
|
|