Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Landshold » Nyheder » Herrelandsholdet » Danmark slår Tjekkiet 13.07.15
Støt vores sponsorer:

Nyheder

Danmark slår Tjekkiet


Herrelandsholdet spillede i weekenden 2 kampe mod Tjekkiet i byen Brno.

I den første kamp var det et meget tændt dansk hold, anført af Jonathan Gilling og Iffe Lundberg som i starten satte værterne på hælene og startede ud med en flot føring på 10-2. Dette resulterede i at Tjekkiets coach måtte tage en tidlig timeout. Tjekkerne kom herefter bedre i gang og fik reduceret til 18-18 efter 1 periode.

De danske herrer var dog ikke færdige og fortsatte i 2. periode de gode takter og alle spillere bidrog med gode aktioner. Zarko Jukic havde et par højtflyvende aktioner som tændte op i danskerne og Enevold og Zohore bidrog med stærkt inside spil i begge ender. Danmark opbyggede en føring på 40-34 ved pausen.

I starten af 3. periode vrider Darko Jukic om på anklen i et layup, men med hurtig assistance fra fysserne blev han hurtigt klar til at spille videre. I en periode med noget rodet dansk spil, sørger Daniel Mortensen for at holde gang i det danske spil med flere vigtige plays.

4. periode starter forholdsvis tæt, men Danmark trækker langsomt fra og kun et par straffekast og en lang 3’er fra Tjekkiet holder slutscoren tæt.

Danmark vinder den første kamp 76-74.

Jonas Zohore som spillede sidste sæson for Bakken Bears blev kampens topscorer med 15 point og slutter samtidig kampen med en efficiency score på 21.

Darko Jukic som skal spille for Bakken Bears i den kommende sæson ender med 14 point.

Iffe Lundberg som blev årets unge spiller i Basketligaen og næste år skal spille for de forsvarende mestre Horsens IC, endte med 13 point, 4 rebounds og 2 assists.

Sidste spiller med over 10 point for Danmark blev Jonathan Gilling som ramte 3 ud af 4 skud fra 3’eren og endte med 12 point i kampen.
 
Herrelandsholdets anden kamp mod Tjekkiet startede kl. 18.00, men denne gang var det danskernes tur til at komme sovende til start. Tjekkerne fløj afsted i den 1. periode og førte 18-9 efter 1. periode over et dansk hold, der slet ikke var klar.

Coach Poikola fik tændt op i spillerne og 2. periode blev startet op med dansk zone forsvar som gav Danmark mere flow i spillet og efter 4. min havde Danmark reduceret til 16-20. Tjekkerne fik justeret deres angreb mod det danske zoneforsvar og greb samtidig nærmest samtlige rebounds som dermed resulterede i en masse 2. og 3. chancer for at score i alt for mange angreb i træk. Tjekkerne træk derfor godt fra igen og kun med hjælp fra Peter Møller med 5 point i de sidste 40 sekunder, ender Danmark med at være bagud 29-39 ved pausen.

Danmark kom aggressivt ud efter pausen, men kan ikke få bolden igennem kurven. Tjekkerne kunne til gengæld godt ramme og holder derfor danskerne på afstand. Holdet sætter endda en buzzerbeater 3’er som giver Tjekkiet en solid føring på 58-45 efter 3. periode.

4. Periode starter med 4 hurtige point af Danmark og der bliver dermed holdt liv i et sidste comeback, men danskerne mister momentum og det ender med en fortjent Tjekkisk sejr på 81-67.

Darko Jukic og Jonas Zohore er de eneste danskere som når over 10 point med hhv. 12 og 10 point.
Alt i alt en godkendt tur til Tjekkiet med god kamperfaring for det unge danske herrelandshold som altså fik en enkelt sejr med hjem mod Tjekkiet som spillede med til EM i 2013.
 

Landsholdskontakter

Steen Guido
Sportschef

Tlf. +45 4326 2423
E-mail: stg@basket.dk
Jens Døssing
Elitekoordinator

Tlf. +45 4326 2422
E-mail: jdo@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420