Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Den endelige trup til Kosovo-kampen er på plads

Nyheder

To udskiftninger i truppen til kampen mod Kosovo

Kevin Larsen og Jonas Zohore er blevet smittet med covid-19, og derfor er de ude af kampen mod Kosovo.
Landstræner Arnel Dedic fik sig nogle ærgerlige nyheder i sidste uge, da Kevin Larsen og Jonas Zohore blev testet positiv for corona, hvilket betyder, at de to profiler ikke vil være til rådighed, når herrelandsholdet tirsdag samles forud for den vigtige EM-kvalifikationskamp søndag ude mod Kosovo.

I stedet har Arnel Dedic valgt at indkalde Sami Eleraky fra Randers Cimbria og Mathias Bak fra Team Fog Næstved, der begge har været en del af landsholdet tidligere og kommer med fin erfaring.

Sebastian Åris og Leonardo Carlino har også været ramt af covid-19 for nylig, men de er begge blevet testet og meldt klar til at deltage i landsholdssamlingen og vil løbende blive vurderet af landsholdets medicinske stab.

Både Åris, Carlino, Zohore og Larsen har og har haft milde forløb med sygdommen.
Den opdaterede trup ser dermed således ud:
 
Asbjørn Midtgaard ZZ Leiden (Holland)
Bakir Serdarevic Horsens IC (Danmark
Daniel Mortensen Thor Thorlakshofn
David Knudsen AB Albacete (Spanien)
Frederik Houggaard Nielsen Team Fog Næstved (Danmark)
Frederik Rungby BSW Sixers (Tyskland)
Gustav Knudsen Casademont Zaragoza (Spanien)
Leonardo Carlino BMS Herlev Wolfpack (Danmark)
Mads Bonde Stürup Basquet Girona (Spanien)
Martin Poulsen Team Fog Næstved (Danmark)
Mathias Bak Team Fog Næstved (Danmark)
Noah Churchill UCAM Murcia (Spanien)
Sami Eleraky Randers Cimbria (Danmark)
Sebastian Åris Petersen Svendborg Rabbits
Sylvester Berg Real Valladolid (Spanien)
 
Torsdag skærer Arnel Dedic truppen ned til de 12 spillere, der rejser til Kosovo lørdag.
 

Landsholdskontakter

Jakob Dehn
Eliteansvarlig

Tlf. +45 31 60 00 06
E-mail: jad@basket.dk
Steen Guido
Talentansvarlig

Tlf. +45 20 64 09 26
E-mail: stg@basket.dk
Sona Camara
Landsholdskoordinator

Tlf. +45 43 26 25 21
E-mail: soc@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420