Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Landshold » Nyheder » Herrelandsholdet4 » Det danske herrelandshold kan møde endnu en NBA spiller til EM-kval
Støt vores sponsorer:

Nyheder

Det danske herrelandshold kan møde endnu en NBA spiller til EM-kval
 

Landsholdet er i september måned i pulje med Tyskland, Østrig og Holland når der skal spilles EM-kval.
Tyskland møder op med 2 NBA profiler i form af Dennis Schroder (Atlanta Hawks) og Tibor Pleiss (Utah Jazz). Nu ser det ud til at der også kommer NBA modstand fra Østrig.

I nattens NBA draft blev det østrigske stortalent Jacob Poeltl nemlig draftet som nr. 9 af Toronto Raptors. Det er dog endnu ikke bekræftet at han stiller op for det østrigske landshold i EM-kvalen.

Jacob Poeltl er 20 år gammel og 2,13 m høj. Han spillede college bold i Utah. Der blev talt meget om ham i de første 3 måneder af college sæsonen hvor han etablerede sig selv som en af de bedste unge center talenter. Han gik dog lidt ned i løbet af sæsonen, inden han sluttede stærkt af i NCAA turneringen. Han sluttede college sæsonen af med at snitte 9 point pr. kamp, 7 rebounds pr. kamp og 2 blocks pr. kamp på blot 23 min, mens han samtidig skød 68 % fra gulvet.

Det danske herrelandshold kan altså se frem til at skulle møde et østrigsk landshold med en stor og talentfuld ny draftet NBA spiller i truppen.

De danske herrer er så småt begyndt forberedelserne med åbne træninger. De begynder at træne op for alvor fra den 31. juli til den 4. august i BGI Academy. Herefter kommer der træningskampe mod Sverige og en rejse til Slovakiet hvor de deltager i en 4 nationers turnering mod Slovakiet, Schweiz og Ukraine. Efter den turnering vender herrerne hjem og træner det sidste indtil første EM-kval kamp mod Tyskland i Kiel den 31. august.
 
Du kan læse mere om Jakob Poeltl her: http://www.nbadraft.net/players/jakob-poeltl

Du kan læse mere om EM-kvalen her: http://www.fibaeurope.com/cid_,XObOBMOG0-JbZPV954zm1.compID_qMRZdYCZI6EoANOrUf9le2.html
 

Landsholdskontakter

Jakob Dehn
Eliteansvarlig

Tlf. +45 43 26 24 22
E-mail: jad@basket.dk
Steen Guido
Talentansvarlig

Tlf. +45 43 26 24 23
E-mail: stg@basket.dk
Sona Camara
Landsholdskoordinator

Tlf. +45 43 26 25 16
E-mail: soc@basket.dk
Støt vores sponsorer:
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420