|
Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke |
|
|
|
|
| |
Det endelige landshold mod Hviderusland udtaget
|
Landstrænerne for Danmark og Hviderusland har udtaget 12 de spillere hver, som tørner sammen i Arena Næstved søndag aften i EM-kvalifikationen. En sejr til Danmark vil betyde at holdet er ubesejret frem mod gruppefinalen mod Sverige i Malmø i februar. Der er i skrivende stund solgt over 1600 billetter til kampen.
Danmark sad over i landsholdsvinduets første kamp i torsdags, hvor Hviderusland tabte til Sverige med 87-59. I den kamp var hviderussernes præstation under vanligt niveau, da østeuropæerne i vinter spillede lige op med både Spanien og Europamestrene fra Slovenien. |
Den danske landstræner Erez Bittman har udtaget følgende tolv spillere til landskampen, hvor Danmark skal forsøge at skabe et godt udgangspunkt inden den sidste gruppekamp mod Sverige:
2 Sebastian Åris, Guard, Svendborg Rabbits
4 Adama Darboe, Guard, Bakken Bears
5 Chanan Safir Colman, Guard, Hapoel Be'er Sheva
8 Darko Jukic, Forward, Bakken Bears
9 Sami Eleraky, Center, Iberostar Tenerife
10 Lasse Elbæk Pedersen, Center, Horsens IC
20 Frederik Rungby, Forward, Horsens IC
21 Kevin Larsen, Center, RETAbet Bilbao
23 Gabriel Iffe Lundberg, Guard, BAXI Manresa
26 Jonas Zohore Bergstedt, Center, Tehetseges Fiatalok
31 Jonathan Gilling, Forward, Melilla Baloncesto
91 Philip Hertz, Forward, Team FOG Næstved
Hviderusland er en nation med stærke baskettraditioner, så man skal forvente en bedre præstation fra Aliaksandr Krutsikaus 12 udvalgte søndag aften, især fordi det er et sammenspillet hold, der til dagligt spiller, sammen i Tsmoki Minsk, oven i købet med landstræneren som klubtræner. Det hviderussiske forbund har valgt denne løsning for at maksimere landsholdets potentiale. Holdet er:
0 Devon Saddler
4 Kiryl Sitnik
5 Aliaksei Trastsinetski
8 Mikita Meshcharakou
9 Artsiom Parakhouski
10 Vitali Liutych
12 Dzmitry Paliashchuk
14 Aliaksandr Kudrautsau
15 Aliaksandr Semianiuk
16 Yauheni Beliankou
18 Andrei Rahozenka
34 Aliaksandr Pustahvar
Kampen afvikles i Arena Næstved søndag aften kl. 20 og kan følges på TV 2 Sport og fanseat.com. |
| | |
|
|