Det årlige møde I FIBA Europe om basketball for U14 var denne gang i Prag. Som repræsentanter for DBBF deltog denne gang Jannie Vium, DGI og BU-udvalget og Jesper Nielsen, bestyrelsen/BU-udvalget. Programmet var som sædvanlig delt i to dele – fredag eftermiddag/aften var med sessioner i hallen efterfulgt af middag og lørdagen var de mere stationære og noget powerpoint-prægede oplæg.

Fredag med fysik
Fredagen havde fokus på fysisk træning og udvikling af spilforståelse. Der var oplæg fra to lokale trænere. Det første oplæg fra en Rugby-træner der lavede øvelser med masser af kontakt, brug af redskaber (bolde, hække, måtter mv). Oplægget var interessant og grundlæggende var præmissen, at spillerne skulle lære at håndtere deres brug af coremuskulaturen og god balance med lavt tyngdepunkt. Øvelserne var kampprægede, med højt tempo og involvere også bolde, tempo- og opmærksomhedsskift.

De to sidste oplæg fredag var fra den samme træner. Det første gik på fysisk træning og det andet på ”decision-making”. Begge oplæg var desværre af lav kvalitet set med danske briller. Den fysiske del var grundlæggende nogle simple fastbreak-øvelser kombineret med cirkeltræning af forskellig slags og den anden session, handlede mest om, at spillerne skulle gøre hvad træneren sagde – ikke hvad de selv mente var bedst i situationen. Skuffende og på et alt for lavt niveau og efter vores opfattelse modsatrettet forhold til at udvikle spillerne til selv at tænke.

Middagen var i hyggelige rammer med buffet, gode drikkevarer og et lokalt band af svingende kvalitet, som mente at vi da lige skulle have lidt musik til maden med klarinet, bas og harmonika.

Mental Lørdag
Lørdagens foredragsholdere var ligeledes af svingende kvalitet og indhold. Det første oplæg var fra en fysioterapeut med fokus på core stabilitet og dens betydning for at øge præstationer, undgå skader og forlænge sportskarrieren så lang tid som muligt via ordentlig vejrtræning, brug af mellemgulvet og den rette teknik – interessant og noget nørdet. Det, der alligevel satte sig mest, var, at oplægget tog meget udgangspunkt i den måde nyfødte og små børn bruger deres krop på fra de er 0-14 måneder gamle og at de bevægelser vi fra naturens side er født med og bruger til at lære at bevæge os på, også er de bedste fremadrettet.

Herefter var der et kort oplæg om at håndtere børn der bliver drillet eller lider under skilsmisse i hjemmet fremlagt af en meget tjekket dame. Mere er der ikke at sige om det.

Det sidste oplæg var af blandet kvalitet – det startede godt, men endte med mest at handle om personlighedstyper og forskellige former for adfærd, sluttende med at vi fik mulighed for at lave en personlighedstest.

Alt i alt et arrangement af blandet kvalitet og desværre af en standard der efter vores opfattelse var for lav – måske er vi bare lidt forvente i forhold til at have oplevet vores italienske venner så mange gange som vi har. Rent fagligt blev der ikke taget så meget med hjem denne gang, men alligevel er turen givende. Dels fordi vi får vist, at Danmark er til stede og fordi, vi får mulighed for at tale med basketfolk fra de andre nationer. Vi fik denne gang talt en del med kolleger fra Sverige, Polen, Finland og Rumænien.