Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Turnering » Nyheder » Fiba Europe Cup Kvartfinale retur

Nyheder

Følg Bakken Bears i kvartfinale returopgøret mod ESSM Le Portel

For første gang nogensinde er et dansk hold i kvartfinalen i FIBA Europe Cup. Tirsdag den 27. marts kl. 20:00 møder Bakken Bears franske ESSM Le Portel. Den første kamp vandt Bakken Bears med 14 point (76-62).
ESSM Le Portel tager tirsdag imod Bakken Bears i ’heksekedlen’ (Le Chaudron) i den nordfranske by. Hjemmeholdet har vundet 17 og blot tabt tre kampe på hjemmebane i denne sæson, og i det lys venter der Bakken Bears en utrolig svær opgave i returkampen i FIBA Europe Cups kvartfinaler.

De danske mestre vandt den første kvartfinalekamp, da Le Portel blev sendt hjem med et nederlag på 76-62. Det var en kamp, hvor Bears var rigtig stærke i reboundspillet, men havde svært ved at ramme de ellers fine skud holdet spillede sig frem til.

Bakken Bears kvalificerer sig til semifinalerne i FIBA Europe Cup i tilfælde af sejr eller et nederlag på højst 13 point i tirsdagens opgør i Nordfrankrig.

Bakken Bears har kvalificeret sig til kvartfinalerne i FIBA Europe Cup efter en andenplads i den regulære sæsons gruppespil, en førsteplads i det andet gruppespil, samt en samlet sejr over Ventspils fra Letland i 1/8-finalerne. I alt har Bakken Bears inden tirsdagens kamp spillet 17 europæiske kampe i denne sæson!

ESSM Le Portel har kvalificeret sig efter førstepladser i begge gruppespil og efterfølgende sejr i 1/8-finalerne over Dinamo Sassari (Italien).
 
Le Portel er en eventyrhistorie i fransk basketball. Klubben holder til i en lille by med under 10.000 indbyggere. Le Portel spillede i 2016/17 for første gang i den bedste række og nåede en slutspilsplads. Omvendt er Bakken Bears europæisk basketballs eventyrhistorie i denne sæson. Aldrig før har et dansk hold været i nærheden af at nå så langt i en europæisk turnering.
 
For at optimere på forberedelserne til kampen, har Bakken Bears chartret et fly, der mandag formiddag flyver direkte til en lufthavn 35 km fra Le Portel. Dette skærer mindst seks timer af rejsetiden. Med i flyet er også sponsorer, bestyrelsesmedlemmer og journalister, der følger klubbens europæiske togt.

Du kan følge kampen direkte øverst her på siden eller på FIBA's Youtube Kanal kl. 20:00 tirsdag den 27. marts.

Du kan finde meget mere info om FIBA Europe Cup på turneringens hjemmeside.

I videoen nedenfor kan du se højdepunkterne fra Bakken Bears sejr i det første kvartfinale opgør.

Turneringskontakter

DBBFs telefontider er følgende:

Mandag: 9.00-11.30
Tirsdag: 9.00-11.30 & 14.00-16.00
Onsdag: 9.00-11.30
Torsdag: 9.00-11.30
Fredag: 9.00-11.30

Udenfor kontorets telefontider henvises til hjemmesiden.


 
Stephan Birk Hartung
Turneringsmedarbejder

Tlf. +45 43 26 24 21
E-mail: stephan@basket.dk
Rune Ressel Larsen
Turneringschef

Tlf. +45 43 26 24 21
E-mail: rla@basket.dk
Kim Lippert
Turneringskoordinator

Tlf. +45 60 75 62 26
E-mail: turnadm@basket.dk
Andrada Csender
3x3 Projektleder
Ansvarlig for 3x3 stævner i DBBF regi.
Kontaktes ved alle spørgsmål omkring 3x3 (henvendelser skal ske på engelsk)

Tlf. +45 21 45 71 23
E-mail: ancs@basket.dk
Dommeradmin

E-mail: domadm@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420