Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Uddannelse » Nyheder » Fiba Mini-kongres 2019

Nyheder

FIBA Mini-kongres 2019

Endnu engang har FIBA afholdt minibasketballkonference, denne gang i Geneve.  Omkring 60 personer fra 28 lande deltog. Danmark var repræsenteret med breddechef Thomas Johansen og Jesper Nielsen fra Børn og Ungeudvalget.
 
Konferencen, hvis vigtigste formål er at have fokus på at udvikle og sprede minibasketball og at dele viden, erfaringer og ideer med hinanden på tværs af forbund og forskellige kulturer, forløb over to dage med praktiske oplæg lørdag og forskellige præsentationer søndag.
Lørdag
 
Det første af lørdagens tre oplæg var af en lokal træner fra det schweiziske basketballforbund. Teamet handlede om at skabe muligheder for spillerne til selvstændigt at træffe beslutninger og mere specifikt i forhold til om man skal afslutte med et lay-up, et skud udefra eller en aflevering til en medspiller. Ud fra en enkel øvelsesopstilling blev der progressivt arbejdet fra en 1-0 lay-up situation hen mod en 2-2 situation.
 
De næste to oplæg kom begge fra Sergio Lara-Bercial, som med base i England arbejder i projektet iCoachkids (www.icoachkids.eu). Første oplæg var en skæg tilgang til at skabe et fælles sprog sammen med børnene med udgangspunkt i fx en film, tegneserie eller bog som alle børnene kender til.  Fx arbejde han med at lære spillerne et motion-angreb hvor et cut til kurven var at stjæle penge fra pengeskabet (”heist”) eller at kalde boldsiden for ”The dark side” og den modsatte side for ”The bright side”. Han foretrak at kalde angrebsspillet for FLOW. Tanken med den metodik er, at det er væsentligt nemmere og langt mere enkelt at bruge et sprog som spillerne er bekendte med end et mere voksent, basketballtræner/fagligt sprog.
 
Sergios andet oplæg var med udgangspunkt i at arbejde med udvikling af motoriske færdigheder, men med fokus på, at bolde og basketballelementer som driblinger og skud indgår i øvelserne.
 
For at få et lille indtryk af sessionerne, kan man se en lille 3 minutters video her:
https://youtu.be/60x6YK9_zzs
 
Lørdag aften var der besøg i FIBA House of Basketball med efterfølgende fælles middag og gode snakke med kolleger fra de andre europæiske lande.
Søndag
 
Søndagen var en blanding af oplæg og gruppearbejder krydret med lidt smålege undervejs. Der var oplæg fra Schweiz om deres brug af EASYbasket for de 5-7 årige som en indgang til minibasket i et samarbejde med skolerne. Herefter fortalte en repræsentant fra det Japanske basketball forbund om deres arbejde med minier gående fra udvikling til talent-identifikation og videre til u-landshold. I lighed med stort set andre lande har de også særligt tilpassede regler for minibasketball med lidt kortere spilletid, ligelig fordeling af spilletiden og mindre bolde mm.

Projektet mellem det Italienske, tyske, tjekkiske og vores eget danske forbund omkring EASYbasket blev ligeledes kort præsenteret. Projektet er støttet af EU via Erasmus+ midler. Kort fortalt går det ud på, at lave camps og trænerclinics med udgangspunkt i de simple EASYbasketregler som man arbejder med i Italien. Det er primært for 5-7 årige og prjektet har stor interesse i FIBA, da det er en måde både at få spredt og introduceret minibasketball, men også en mulighed for at få økonomiske resurser til netop denne del af vores arbejde.
 
De to sidste sessioner søndag var med oplæg og efterfølgende diskussioner i små grupper efterfulgt af opsamling i plenum. Det første oplæg havde fokus på, hvordan basketball kan være med til at udvikle børnene psyko-socialt. Oplægget fra Sergio Lara-Bercial samlede tre vigtige områder op, som er vigtige parametre og vægtige ”salgsargumenter” i vores idræt:
 
”Opmærksomheds-fabrikken”
 
Jeg elsker spillet => det gør at jeg bliver ved => det gør, at basketball liver vigtigt for mig => det giver mig en retning (i livet) => det giver mig struktur og fokus
 
”Væksthuset”
 
Humanistisk tilgang + høje standarder + coahches er forbilleder + følelse af fællesskab og familie + indflydelse på forholdet mellem barn (spiller) og forældre = et andet hjem for spilleren
 
”Det personlige boost”
 
Kudos+streetcredability (det er smart at spille basketball) + konkrete succesoplevelser + glæde + stærkere identitet
 
”The real-life-simulator”
 
Såvel indre som ydre konkurrence (at vide hvornår man skal præstere og hvornår man skal holde igen) + være en del af et hold + forskellighed og tolerance + miniarbejdsplads (fx ved at have små jobs, være official, hjælpetræner osv i klubben)
 
Til sidst, inden det officielle farvel og på gensyn, havde vi nogle rundbordssamtaler udfra flg. spørgsmål:
 
”Hvad skal der til af ændringer, tilføjelser og opmærksomhedsområder for at gøre basketball bedre og mere attraktiv for børn?”
 
Det gav nogle gode snakke i grupperne, hvor vi kom langt omkring. Grundlæggende kunne det samles op til seks ting:
 
  • Konkurrenceformatet skal tilpasses til børnene
  • Børnene skal høres
  • Negative stemninger og forhold skal fjernes
  • Alt hvad vi gør fra træning, kamp og alt det andet skal være med stærk fokus på barnet og med udgangspunkt i barnet som et menneske og ikke kun som en basketballspiller
  • Vi skal lobbyere meget mere for vores idræt
  • Hele familien skal inddrages – ikke kun barnet
Det var som altid positivt at høre fra og tale med de andre nationer om hvad de gør sig af tanker, tiltag og overvejelser om minibasketball. Det var især dejligt at gense vores venner fra Italien, Sverige, Norge og Tyskland og mærke deres (og andres) interesse for, hvad vi går og laver i lille Danmark. Det var især blevet bemærket, at vores damelandshold har haft så stor succes med at skaffe midler til deltagelse i EM efter deres flotte indsats til EM for små nationer.
 
Man er velkommen til at kontakte undertegnede, hvis man vil vide mere og/eller se nogle af de slides der blev fremlagt på konferencen.
Formand for Børne- og ungeudvalget
Jesper Nielsen
Tlf: 2627 9559

Kontakt

Uddannelseskontakter

William Bond
Udviklingskonsulent

Tlf. +45 2084 5615
E-mail: wbo@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420