Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Turnering » Nyheder » Final Four i Vestdanmark med GP afslutning
Støt vores sponsorer:

Nyheder

Final Four i Vestdanmark med GP afslutning

I weekenden (29.-30. april) blev der afholdt Final Four stævne i Vestdanmark for U16 og U14 herrer. Stævnet blev afholdt i Vejlby Risskov Idrætscenter i samarbejde med Skovbakken. Under Final Four stævnet blev der også afholdt afslutningsstævne for Grand Prix i vest. 
U14 drenge Final Four

I U14 stævnet havde følgende 4 hold kvalificeret sig: Horsens IC, Aalborg BK, Skovbakken Bears og Hadsten SK. Semifinalerne endte med sikre sejre til Horsens IC og Skovbakken Bears over hhv. Aalborg Bk og Hadsted SK.

Finalen mellem Horsens IC og Skovbakken Bears blev vundet stort af Horsens IC som vandt 83-44.

Dermed er Horsens IC U14 klar til Ungdoms DM finalerne i Gentofte hallen lørdag den 20. maj.

U16 Drenge Final Four

Til U16 drengenes Final Four skulle semifinalerne spilles mellem: AGF – Skovbakken Bears og Horsens IC – Aalborg BK. Vinderne af de 2 semifinaler blev AGF(93-68) og Horsens IC (81-67).

I finalen var Horsens IC bedst og tog en sejr på 86-74 over AGF. Dermed er Horsens IC’s U16 hold ligesom U14 holdet klar til DM-Finalerne i Gentofte hallen den 20. maj.

Vinderne af Final Four vest (U14 og U16) skal spille Ungdoms DM finaler i Gentofte hallen den 20. maj mod vinderne af Final Four Øst stævnet som spilles i weekenden den 6. – 7. maj i Farum.
Udover at der blev spillet Final Four stævne for U14 og U16 herrer blev der også afholdt GrandPrix afslutning for U14 og U16 herrer og damer. Her er et hurtigt overblik over GP kampene:

U14/16 Damer GP

Hos pigerne var der 3 hold med: BMI Bloodhounds U14, Viby IF U16 og Aabyhøj IF U16. Sidstnævnte vandt stævnet med 2 overbevisende sejre.

U14 Herrer GP

Hos drengene var der 3 hold med i U14 Final Four: Odense BK FIF, Viby IF og Skovbakken Bears 2. Skovbakken og Viby IF havde en forholdsvis lige kamp som Skovbakken vandt 40-35. De to hold slog begge Odense BK FIF og dermed vandt Skovbakken Bears stævnet.

U16 Herrer GP
Hos U16 drengene bestod holdene af: Horsens IC 2 (U14), Kolding BK, Lemvig og Svendborg.

I semifinalerne slog Horsens IC 2 Kolding BK med hele 58-19 og var dermed klar til finalen. I den anden semifinale vandt Svendborg et meget tæt opgør mod Lemvig 23-19.

Dermed skulle finalen spilles mellem Horsens IC 2 og Svendborg, mens kampen om 3. pladsen stod mellem Kolding og Lemvig.

Lemvig slog Kolding BK 36-14 og vandt dermed 3. pladsen i stævnet.

I finalen fik Horsens IC 2 noget mere modstand end i deres første kamp. Resultatet endte 34-25 til Horsens mod Svendborg.

Dermed var det en yderst succesfuld weekend for Horsens ICs U14 hold som både vandt U14 Final Four og altså også GP afslutningsstævnet for U16 herrer i vest.

DBBF Ønsker stort tillykke til vinderne af Final Four stævnerne og GP afslutningen og sender en stor tak til Skovbakken og de frivillige for et godt afholdt stævne. 

Turneringskontakter

DBBFs telefontider er følgende:

Mandag: 12.30-15.00
Tirsdag: 8.30-11.30
Onsdag: 8.30-11.30
Torsdag: 12.30-17.00
Fredag: 8.30-11.30

Udenfor kontorets telefontider henvises til hjemmesiden.
 
Sona Camara
Grand Prix koordinator

Tlf. +45 43 26 25 16
E-mail: soc@basket.dk
Rune Ressel Larsen
Turneringschef

Tlf. +45 43 26 24 21
E-mail: rla@basket.dk
Andrada Csender
3x3 Projektleder
Ansvarlig for 3x3 stævner i DBBF regi.
Kontaktes ved alle spørgsmål omkring 3x3 (henvendelser skal ske på engelsk)

Tlf. +45 21 45 71 23
E-mail: ancs@basket.dk
Andrada Csender
3x3 projektansvarlig
(engelsktalende)

Tlf. +45 21 45 71 23
E-mail: ancs@basket.dk
Dommeradmin

E-mail: domadm@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420