Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Landshold » Nyheder » Herrelandsholdet tager hul på første træningssamling

Nyheder

Herrelandsholdet tager hul på første træningssamling 

Målet for det danske herrelandshold er en plads til EM 2021. Vejen til at opfylde det mål starter på søndag, den 23. juli, når holdet har sin første træningssamling som forberedelse frem mod de første EM-kval kampe i november måned.

Fra søndag den 23. juli til torsdag den 27. juli samles 18 udvalgte spillere fra herrelandsholdets bruttotrup til den første af to træningslejre der fungere som forberedelse til de to første EM-kval kampe i november måned. Denne træningssamling bliver dog anderledes end de senere år.

Årets første træningssamling fungerer nemlig samtidig som det første reelle møde mellem spillerne og den nye landstræner Erez Bittman. Dermed har den nye landstræner altså noget af en opgave foran sig og et af hans helt store mål er da også at lære spillerne bedre at kende:

”Jeg har forskellige mål til træningslejrene. Først og fremmest vil jeg gerne lære spillerne bedre at kende og på samme tid få dem til at lære mig bedre at kende og få forståelse for det nye landsholdsprogram. ” – udtaler Erez Bittman.

Træningssamlingen foregår i Horsens ved BGI Akademiets træningsfaciliteter og på de 5 dage skal landstræneren og spillerne altså lære hinanden bedre at kende og få styr på spilkonceptet. Efter de 5 dage i BGI akademiet har spillerne et par dages pause inden de igen mødes til en ny 5 dages samling. Den næste samling bliver i København og foregår fra den 30. juli til 3. august. Her skal de sidste forberedelser klares, før spillerne skal tilbage til deres respektive klubber og starte træning op der.

Til begge træningssamlinger vil der blive åbnet op for en af træningerne så landets mange trænere kan komme forbi og se på og få sig en inspirerende snak med den nye Head Coach Erez Bittman, som har høje forventninger til træningssamlingerne:

”Jeg håber og tror at de her træningslejre vil blive en god ny start for dansk basketballs fremtid. ”  
I landsholdsregi samles spillerne først igen i ugen op til den første af 2 kvalifikationskampe i november måned, hvoraf den ene spilles i Næstved.

De åbne herrelandsholdstræninger (åbne for alle trænere), hvor det vil være muligt at se holdet træne og hilse på Erez Bittman ligger således:
  • Tirsdag den 25. juli kl. 17:30-19:15 på BGI Akademiet ved Horsens
  • Onsdag den 2. august kl. 17:30-19:00 i Idrættens Hus i Brøndby
Kampene i november måned er de første af 6 kampe som skal spilles i følgende 3 vinduer:
  • 1. vindue 20. – 29. november 2017
  • 2. vindue 19. – 27. februar 2018
  • 3. vindue 25. juni – 3. juli 2018
Disse kampe udgør første runde af EM-prækvalifikationen hvor der spilles om 8 pladser til den endelige EM-kvalifikation. Modstanderne til kampene bliver først offentliggjort ved en lodtrækning i slutningen af august måned, kort tid efter den første prækvalifikation til VM 2019.

De 6 kampe i landsholdssæsonen 17-18 har stor betydning for det danske herrelandshold. Ved at være blandt de 4 bedste hold i denne første runde vil Danmark nemlig vinde muligheden for at spille om de første 4 direkte pladser til EM-kvalen, samtidig med at vi også får muligheden for at spille om de sidste 4 pladser, hvis ikke det lykkedes i første forsøg.
 

Landsholdskontakter

Jörgen Fastberg
Sportschef

Tlf. +45 20 59 18 01
E-mail: jfa@basket.dk
Mauricio Chicola Gutierrez
Sportskoordinator

Tlf. +45 91 95 66 98
E-mail: mag@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420