|
Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke |
|
|
|
|
| |
Glædelig jul og godt nytår
|
Det er juletid og derfor vil Danmarks Basketball Forbund gerne benytte lejligheden til at ønske alle vores medlemmer en glædelig jul og et lykkebringende nytår. Vi gør samtidig opmærksom på at administrationen holder julelukket fra fredag den 22. december til og med mandag den 1. januar. |
År 2017 har været et fantastisk år for dansk basket! Vi lægger et år bag os hvor vi formåede at blive det 5. mest vækstende forbund i DIF-regi og fik registreret næsten 1.500 nye medlemmer ude i basketball klubberne. Den udvikling er bl.a. sket takket være masser af stærkt arbejde af alle de mange hårdtarbejdende frivillige i klubberne og det tætte samarbejde med BørneBasketFonden som laver et enormt arbejde, i at udbrede basketballsporten.
På landsholdssiden har der været masser af aktivitet på U-landsholdsområdet og U16 damelandsholdet spillede en formidabel slutrunde ved B-EM i Makedonien, da de på fornem vis vandt guldet og dermed rykkede op i A-divisionen.
Vores herrelandshold, med et helt nyt setup omkring sig og en ny landstræner, fik en stærk start på EM-prækvalifikationen i november måned med en svær udebanesejr over Armenien. Samtidig med dette blev der i slutningen af 2017 også fundet en ny damelandstræner og U20 damelandstræner som skal være med til at genstarte Damelandsholdet og skabe kontinuitet i damelandsholdsaktiviteterne.
På turneringssiden har den store medlemsvækst vi oplever i dansk basket smittet af på antallet af hold som også stiger. Antallet af Grandprix hold i hele Danmark har i indeværende sæson rundet 350 hold, hvilket er ny rekord for Grandprix.
De mange nye medlemmer og den stigende andel af hold øger behovet for dommere og trænere, derfor er det glædeligt at vi kan konstatere at der er en stigende lyst til at uddanne sig som træner og dommer i dansk basket. I år 2017 har der været over 800 deltagere afsted på DBBF og DGI’s kurser.
På uddannelsessiden har desuden også fået introduceret et nyt træneruddannelseshus takket være vores Trænerudvalg og vi er også kommet rigtig langt med implementering af trænerlicensen.
Der har også været fuld fart på banerne i årets mange forskellige basketball camps hvor næsten 4.000 børn og unge har været afsted i løbet af året. Det er fantastisk at se så mange klubber og frivillige engagere sig i sporten og arrangere diverse camps, kurser og andre aktiviteter for landets mange basketballspillere. |
År 2018 starter ud med flere store basketball events.
Den første store begivenhed i 2018 kommer allerede lørdag den 13. januar når DBBF i samarbejde med Skovbakken Bears afholder ungdomspokalfinaler i Vejlby-Risskov Idrætscenter. Herefter går der ikke lang tid før det er Seniorholdenes tur til at spille Pokalfinaler i Forum Horsens, lørdag den 27. januar.
I februar måned kan vi så se frem til det danske herrelandsholds første hjemmebanekamp ved EM-prækvalen hvor Albanien kommer forbi Arena Næstved den 22. februar.
Spændende bliver det også at følge Bakken Bears som i år 2017 formåede at kvalificere sig til 2. runde af FIBA Europe Cup, hvor de i januar har 4 internationale kampe. De forsvarende danske mestre kom stærkt fra start i 2. runde, hvor de vandt første kamp i en sand neglebider 85-86 på udebanen i Minsk.
Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår og ser frem til endnu et stort dansk basketball år i 2018.
Julelukket i administrationen
DBBF administrationen holder julelukket fra fredag den 22. december til og med mandag den 1. januar. I denne periode vil telefonerne på kontoret ikke blive taget og mails vil kun blive tjekket sporadisk.
Top 10 mest læste nyheder i 2017:
|
| | |
|
|