|
Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke |
|
|
|
|
| |
Glædelig jul og godt nytår
|
Det er juletid og derfor vil Danmarks Basketball Forbund gerne benytte lejligheden til at ønske alle vores medlemmer en glædelig jul og et lykkebringende nytår. Vi gør samtidig opmærksom på at administrationen holder julelukket fra fredag den 21. december til og med mandag den 1. januar. |
2018 har igen været et fantastisk år for dansk basket! Vi lægger et år bag os, hvor vi blev kåret til Årets Specialforbund under Danmarks Idrætforbund, blandt andet på baggrund af vores store medlemsvækst over de sidste mange sæsoner. Den udvikling er bl.a. sket takket være masser af stærkt arbejde af alle de mange hårdtarbejdende frivillige i klubberne og det tætte samarbejde med BørneBasketFonden som laver et enormt arbejde, i at udbrede basketballsporten.
På landsholdssiden har der været masser af aktivitet på U-landsholdsområdet og U16 damelandsholdet præsterede som det første hold nogensinde at forblive i A-rækken. Det var en faktastisk præstation blandt mange store landsholdspræstationer.
Vores herrelandshold fortsatte de gode takter, med gode præstationer og tilskuerrekorder. De var ubesejrede i første runde af EM-kvalifikationen og i september slog de på fire magiske age både Hvierusland og Sverige. Det var den første sejr over Sverige i en betydende landskamp i 55 år. Sidst blev det et snævert nederlang til Hviderusland på hjemmebane, men vi afgør selv vores skæbne; En sejr i Malmø 21. februar over Sverige sender os videre - og der er arrangeret bustur derover.
Damelandsholdet kom, så og sejrede i de første FIBA-landskampe i 15 år. Det blev til et Europæisk mesterskab i den særlige EM-turnering for små nationer, hvor de danske spillere vel var for gode til at være med. Sejren i finalen over Luxembourg på 93-59 var meget sigende for det danske niveau. Vi håber at høre mere til damelandsholdet i fremtiden!
Vi har også for første gang fået en dækning af Basketligaen, hvor alle, i Danmark og hele verden, kan se alle kampene i Basketligaen live hjemme i stuerne. Det er streamingtjenesten Fanseat, der viser Basketligaen, landskampe og pokalfinaler for kun 60 kr om måneden.
På turneringssiden har den store medlemsvækst vi oplever i dansk basket smittet af på antallet af hold som også stiger. Der afvikles tæt på 8.000 kampe hver sæson og antallet af Grand Prix-hold i hele Danmark har i indeværende sæson rundet 400 hold, hvilket er ny rekord.
De mange nye medlemmer og den stigende andel af hold øger behovet for dommere og trænere, derfor er det glædeligt at vi kan konstatere at der er en stigende lyst til at uddanne sig som træner og dommer i dansk basket. I 2018 har der været over 900 deltagere afsted på DBBF og DGI’s kurser.
På uddannelsessiden har desuden også fået introduceret et nyt træneruddannelseshus takket være vores Trænerudvalg og vi er også kommet rigtig langt med implementering af trænerlicensen.
Der har også været fuld fart på banerne i årets mange forskellige basketball camps hvor næsten 3.200 børn og unge har været afsted i løbet af året. Det er fantastisk at se så mange klubber og frivillige engagere sig i sporten og arrangere diverse camps, kurser og andre aktiviteter for landets mange basketballspillere.
Til sidst har vi ramte ca. 10.000 børn i skolerne, primært gennem Børnebasketfondens aktiviteter.
Alt i alt et rigtigt fint år. |
2019 starter ud med flere store basketballevents
Den første store begivenhed i 2018 kommer allerede lørdag 12. januar, når DBBF i samarbejde med BMS-Herlev afholder ungdomspokalfinaler. Herefter går der ikke lang tid før det er seniorholdenes tur til at spille pokalfinaler i Forum Horsens, lørdag den 2. februar. Billetterne er allerede til salg.
Senere i februar måned skal herrelandsholdet så til Malmø. DBBF har arrangeret bustur for de danske fans 21. februar, så vi kan forsøge at gentage triumfen fra i sommer.
Spændende bliver det også at følge Bakken Bears, som i 2018 formåede at kvalificere sig til semifinalerne i FIBA Europe Cup. Bakken er i år ubesejrede i turneringen og er i gang med anden runde af gruppespillet. Alle kampene kan ses i livestreaming på Fanseat.
Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår og ser frem til endnu et stort dansk basketballår i 2019.
Julelukket i administrationen
DBBF administrationen holder julelukket fra fredag den 21. december til og med den 1. januar. I denne periode vil telefonerne på kontoret ikke blive taget og mails vil kun blive tjekket sporadisk.
|
| | |
|
|