Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Landshold » Nyheder » Kæmpe landsholdsuge overstået – en ny venter

Nyheder

Kæmpe landsholdsuge overstået – en ny venter

Den forgangne uge har budt på future-landskampe, debut til 59 unge drenge og piger på fem U15-hold i den rød/hvide trøje, samt samling for de alleryngste i landsholdsprogrammet. I denne uge rejser U16 og U18-holdene til Nordiske Mesterskaber i Finland.
 
Den travle landsholdsperiode startede med fire landskampe mod Sverige, med de såkaldte Futurelandshold. Future-begrebet dækker over spillere, der ikke blev vurderet klar til at deltage i sommerens EM-turneringer, men som har et potentiale der gør, at de kan blive fremtidige landsholdsspillere. De fleste idrætsforbund kæmper med at ungdomsspillere modnes forskelligt i forhold til alder og derfor vil der være A-landsholdsspillere, som ikke blev udtaget til ungdomslandshold. Et eksempel er det danske herrelandsholds helt store stjerne, Iffe Lundberg, der ikke spillede på U16-landshold.
 
Med Future-kampene er det muligt at give landsholdserfaring til en ekstra gruppe spillere fra 2001-02-årgangene, som måske i fremtiden kommer til at spille for A-landsholdet.
 
Kampene blev spillet to dage i træk, henholdsvis i Sverige tirsdag 18. juni og dagen efter i Hørsholmhallen og det blev til to sejre til pigerne, mens drengene måtte tage to nederlag. For trænerne var det imidlertid ikke resultaterne, som var i fokus:
 
-Jeg tror, det giver spillerne noget gejst, sagde Nadeem Ahmad efter pigernes gysersejr i den anden kamp. De her spillere har jo været lidt udenfor landsholdet. Nogle har måske trænet med på U16 og U18 og andre har slet ikke været med, og det er nok godt, vi holder fast i dem og de kommer med ind i landsholdsprogrammet. De kan forhåbentligt tage lidt mere erfaring med hjem.
 
Drengenes træner, Jakob Hjorth, fremhævede især den udfordring, landskampene var for spillerne:
 
-Vi får det ud af det, at drengene får spillet nogle landskampe og de får en matching, de ikke får til hverdag. Svenskerne ligger et tryk, som det er vanskeligt at simulere hjemme. Jeg synes kampene er super vigtige, fordi vi har haft nogle rigtigt gode samlinger og det er en god gruppe.
 
Se interviews efter kampene lige her:
 

U15-holdene til Copenhagen Invitational

 
I løbet af fredag formiddag fik 59 U15-spillere debut for Danmark, til turneringen Copenhagen Invitational i Farum. Danmark stillede med tre drengehold og to pigehold, ud fra samme devise som ved Futurelandsholdene, om at give så mange spillere som muligt landsholdserfaring.
 
Det var da også tydeligt, at spillerne lige skulle finde sig til rette i trøjen med ’DANMARK’ på fronten, som det ses i nedenstående video, hvor vi hører fra både trænere og en enkelt spiller:
 
Alle holdene fik fem gode kampe, hvor de blandt andet blev matchet med U15 landshold fra England og Norge, Skotlands U16’ere, det engelske U14-landshold, samt Island, der på samme måde som Danmark deltog med flere hold for at give erfaring til spillerne.
 
Som det brogede felt af hold antyder, betragtes Copenhagen Invitational som en turnering, der skal udvikle holdene, enten mod fremtiden, eller, som i Skotlands tilfælde, frem mod U16-EM. Det betyder også, at fokus er på udvikling, selv om trænerne naturligvis går ud for at vinde hver enkelt kamp.
 
Weekenden bød da også på nogle gode resultater, blandt andet med en semifinaleplads til Danmark Hvid hos pigerne, der dog måtte se jagten på en medalje ende i bronzekampen med et to-points nederlag til England.
 
Hvad vigtigere er, så bød weekenden på en stor udvikling hos spillerne, i forhold til at være det, man med et fint ord kalder landsholdsparate. Det var tydeligt for både spillere og trænere, da vi fulgte op på historien om at få debut:
Udover de mange landskampe bød weekenden også på en historie, der viste, at sport nogle gange kan være smuk på en måde, der ikke handler om sejre og nederlag.  Det kenyanske hold, der endte med at vinde turneringen i U15 herrer, havde nemlig en udfordring med deres sko, idet de otte spillere delte fem par sko, så der skulle byttes sko ved udskiftninger.
 
Den historie rørte både Malthe Tofft fra de danske U15 herrer, og turneringens dommere. Malthe gav efter Danmarks kamp mod kenyanerne sine sko til sin direkte modspiller og turneringens dommere samlede ind til at købe sko, så alle spillere kunne spille i sko, der var den rigtige størrelse.

Generation 2005 havde sidste træningssamling

G-05 er forbundets forberedelsestræning for U14 i sæson 2018-2019. Formålet med træningen for U14-spillerne er bl.a.:
 
  • Medvirke til udvikling af spillere og trænere
  • Være med til at skabe nye gode relationer på tværs af klubber
  • At introducere spillerne til forbundets talentarbejde, herunder nye internationale tekniske og taktiske trends for denne aldersgruppe
  • At identificere spillere og klubtrænere i årgangen og ad den vej skabe netværk, dialog og samarbejde
Der har været afholdt to sæt regionale træningssamlinger i løbet af sæsonen og lørdag blev den afsluttende samling så afholdt i Birkerød, i forbindelse med Copenhagen Invitational. Her var spillere fra hele landet samlet, og udover intense træninger, så spillerne en U15-landskamp og blev introduceret til landsholdsprogrammet, som det kommer til at se ud for dem i de kommende sæsoner.
 
U14-spillerne fik også besøg af landsholdsspiller Anna Seilund, der var så sød at give en trøje fra hendes collegehold i San Francisco til vinderen af den interne straffekonkurrence, Maria Papathanasiou.

Nordiske mesterskaber i den kommende uge

I den kommende uge er det så i Finland, det hele foregår. Her er der nemlig Nordiske Mesterskaber, med deltagelse af Sverige, Norge, Finland, Island og Estland, foruden naturligvis de danske U16 og U18-landsohld for både herrer og damer.
 
Turneringen gælder både metal og forberedelse til EM for alle holdene. Der er stor prestige i et nordisk mesterskab og konkurrencen er hård, hvilket bare gør det til den perfekte optakt til de fire holds Europamesterskaber senere på sommeren.
 
Vi dækker turneringen tæt, med interviews og andet indhold på både Facebook og Instagram - som du kan se herunder.
 
Live stats, kampprogram og statistik findes på: www.basket.fi/nc2019
 
Live stream af alle kampene findes på: https://www.youtube.com/user/basketfinland
 

Trupperne

De udtagede spillere til NM er:

U16 Damer

4 Malou Prophet-Rannow G BMS Herlev
5 Natascha Pedersen G BMS Herlev
6 Alberte Frisch G Hørsholm
7 Francesca Brandt F SISU
8 Michala Reffs Bork G SISU
9 Amalie Mikkelsen G BMS Herlev
10 Bianca Richter Braikia G BMS Herlev
11 Liv Struer Tetens F BK Amager
14 Sofia Hultén F BMS Herlev
13 Karoline Lundin G BMS Herlev
16 Louise Bracht F Hørsholm
21 Lisa Tims Michaelsen C Stenhus

Head Coach: Thomas Silfen
Coach: Susanne Bay
Coach:    Thomas Hemmingsen
Physio: Pernille Keller
Head of Delegation: Peter Rønhack


U16 Herrer

2 Tyson Tucker G Randers Cimbria
7 Magnus Langager F Horsens IC
8 Gustav Lund G Virum
9 Nicklas Hjorth G BMS Herlev
10 Luca Sampson G SISU
11 Noah Churchill G AGF
12 Marvin Brumfield G Stevnsgade
14 Laurits Halstad C Hørsholm
15 Magnus Høj F Horsens IC
22 Jermaine Ballisager C Harlev/Hadsten
23 Elias Møllbach G BK Amager
24 Julius Gørtz G Horsens IC

Head Coach:      Anders Sommer
Coach:     Jonas Sørensen
Coach:    Reno Månsson
Physio:    Tone Heiberg
Head of Delegation:    Thomas Frydendahl


U18 Damer

1 Nikoline Sandbäck G Aabyhøj
2 Ida La Cour G Hørsholm 79ers
3 Frida Formann G Vaerlose
4 Alberte Rimdal G Aabyhøj
5 Caroline Glud F BMS Herlev
7 Lucia Flensborg G Aabyhøj
8 Emilie Gudmand G BMS Herlev
10 Thea Mikkelsen G BMS Herlev
11 Caroline De Klauman F SISU
12 Laura Ziegler F BMS Herlev
13 Katrine Jessen F BMS Herlev
14 Asta Blauenfeldt G SISU
15 Julianna Okosun C Vaerlose
24 Clara Madsen C Hørsholm 79ers

Head Coach:      Susie Heede
Coach:     Rasmus Munck
Coach:    Sona Camara
Physio:    Tue Horn Pedersen
Head of Delegation:    Peter Rønhack


U18 Herrer

0 Jonathan Adou F Vaerlose
4 Marius Willis G Horsens IC
5 Mads Andersen G Stenhus Gymn.
7 Bakary Dibba F Stenhus Gymn.
8 Patrick Hjorth F BMS Herlev
9 David Fischer F Obradoiro (ESP)
10 Andreas Mortensen G BMS Herlev
11 Holger Saugstrup C Slagelse
12 Linus Grøn C BK Amager
22 Joachim Viehweg G Hapoel Tel Aviv (ISR)
32 Louis Stormark F Zalgiris Kaunas (LIT)
99 Rasmus Blak F Hørsholm 79ers

Head Coach:      Jeffrey Fawme-Jensen
Coach:     Jonas Vinther Jensen
Coach:    Mazvydas Liutkus
Physio:    Michelle Pedersen
Head of Delegation:    Stefan Lillelund Sørensen


 

Landsholdskontakter

Jörgen Fastberg
Sportschef

Tlf. +45 20 59 18 01
E-mail: jfa@basket.dk
Mauricio Chicola Gutierrez
Sportskoordinator

Tlf. +45 91 95 66 98
E-mail: mag@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420