|
Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke |
|
|
|
|
| |
Danmark klar til at tage næste skridt mod toppen af Europa
|
Det danske basketlandshold er næsten klar til at forsøge at tage det næste skridt op i Europæisk landsholdsbasket, selv om den måske største stjerne ikke er med. Søndag møder Danmark traditionsholdet Hviderusland i Næstved i en kamp, der kan sende Danmark op i den Europæiske topklasse.
Når man taler med spillere og trænere om kampen, er der én ting, der går igen, nemlig at Danmark selv kontrollerer vejen mod EM:
-Det er den vigtigste kamp med landsholdet i mange år, siger landstræner Erez Bittman. Vi må naturligvis afvente resultatet af kampen mellem Hviderusland og Sverige torsdag aften, men realiteten er, at vi skal ud og vinde denne kamp og har alt i vore hænder. |
Danmark er efter to af de fire kampe i 2018-19 kvalifikationen ubesejret og kan med en sejr over Hviderusland tage matchbolden i forhold til at kvalificere sig videre frem mod EM 2021. Det sidste hold i puljen er Sverige, der traditionelt har været bedre end Danmark, men som måtte indkassere et nederlag i Ballerup i august.
Gruppekampene i dette vindue starter med Sverige-Hviderusland torsdag 29. november, inden Danmark-Hviderusland 2. december. Hvis Hviderusland slår Sverige og Danmark slår Hviderusland, er Danmark sikre på pladsen som gruppevindere. Med alle andre resultater afgøres gruppevinderen først i sidste runde i februar, hvor Danmark skal spille mod Sverige i Malmø.
Kvalifikationen til EuroBasket 2021 er niveauinddelt og jo bedre resultater holdene tidligere har haft, jo senere træder man ind i kvalifikationen. Danmark startede i nederste seedningslag i 2017, men er indtil nu ubesejrede i både første og anden runde. Vinder Danmark gruppen, er der direkte adgang til den endelige EM-kvalifikation for de bedste 32 hold i Europa, hvoraf 24 går til EM i 2021. |
Cheftræner Erez Bittman har udtaget Bakken Bears’ unge talent Sylvester Berg som afløser for Shavon Shields, der til daglig er stjerne i EuroLeague-klubben Baskonia. EuroLeague er en privat liga, som derfor ikke respekterer det internationale forbund FIBA’s landsholdspauser, og klubben har valgt ikke at slippe Shields og resten af deres landsholdsspillere i dette vindue.
Danmark har alle chancer for at skabe et godt resultat uden Shields, der heller ikke var med mod Sverige på grund af en skade. Den nuværende generation af landsholdsspillere har en bredde og et niveau, der er stærkt forbedret i forhold til tidligere.
Gabriel Iffe Lundberg spiller i ACB, der bliver kaldt verdens bedste nationale liga, udover NBA og EuroLeague, anfører Chanan Colman er stjerne i den stærke israelske liga og de fire Bakken Bears-spillere Darko Jukic, Adama Darboe, David Kristensen og Sylvester Berg er stadig ubesejrede i FIBA EuroCup, hvor Bakken er rangeret som det bedste hold i sæsonen.
Darko Jukic ser frem til en kamp, hvor Danmark kan komme et afgørende skridt hen mod næste runde i kvalifikationen:
-Holdet er samlet igen og vi glæder os. Vi kan afgøre det selv og situationen er i vores egne hænder, så vi glæder os til at spille foran vores fans i Næstved, siger Bakken-stjernen.
Truppen består af:
Adama Darboe (Bakken Bears) |
Chanan Colman (Hapoel Be’er Sheva) |
David Kristensen (Bakken Bears) |
Darko Jukic (Bakken Bears) |
Frederik Rungby (Horsens IC) |
Gabriel Iffe Lundberg (BAXI Manresa) |
Jonas Zohore (Tehetseges Fiatalok BP) |
Jonathan Gilling (Melilla Baloncesto) |
Kevin Larsen (RETAbet Bilbao Basket) |
Lasse Elbæk (Horsens IC) |
Mads Bonde Stürup (Iberostar Tenerife) |
Philip Hertz (Team FOG Næstved) |
Peter Møller (Svendborg Rabbits) |
Sami Eleraky (Iberostar Tenerife) |
Sebastian Åris (Svendborg Rabbits) |
Sylvester Berg (Bakken Bears) |
Pressens kontaktoplysninger:
Sportschef Steen Guido: 20 64 09 26 / stg@basket.dk
DBBF Direktør Rasmus Winkel: 20 70 44 43 / raw@basket.dk
|
| | |
|
|