Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Landshold » Nyheder » Lodtrækning til EM og damelandsholdets staff på plads

Nyheder

Lodtrækning til EM og damelandsholdets staff på plads

Henover julen har arbejdet med at fuldende det nye damelandsholds stab været i fuld gang, og nu er puslespillet gået op.
 
DBBFs sportschef, Steen Guido, fortæller: ”Det er lykkedes at samle rigtig mange kompetencer i den nye stab, så det er en god blanding af rutine og erfaring, internationalt snit, spillererfaring på højeste niveau, stærke relationskompetencer og så selvfølgelig et højt fagligt niveau.”
 
Damelandsholdets nye Head Coach, Jesper Krone (se: http://www.basket.dk/ny-damelandstræner), får dette følgeskab i bestræbelserne på at skabe et professionelt og ambitiøst tilbud til de bedste danske damespillere:
Ole John Nielsen startede sin aktive trænerkarriere tilbage i 1971 og har siden været træner på alle niveauer i dansk basketball, senest som en del af trænerstaben, der sikrede EM guld og kvalifikation til A-gruppen for U16 damelandsholdet i 2017. Han skal samtidig fungere som Head Coach for U20 damelandsholdet.
Pernille Dalgaard-Duus er en af de mest erfarne danske damespillere, der udover en flot karriere på ét af de allerstørste universiteter i USA, Michigan State, og i den tyske Bundesliga i USC Freiburg, også figureret på det danske damelandshold over en længere årrække.
Dani Martin er en 25-årig dedikeret spansk træner fra Madrid, der arbejder tæt sammen med Jesper Krone til dagligt i Hørsholm 79ers. Her er særligt hans evne til at individuelt udvikle spillerne, både i form af fundamentale færdigheder samt taktisk forståelse.
Peter Rønhack er efterhånden blevet et ikon og en kulturbærer på pige-/damesiden i dansk basketball, hvor han har fungeret som team manager for landsholdene i snart 20 år. Peter har dermed fulgt rigtig mange af spillerne siden de gjorde deres entré på ungdomslandsholdene.

Planen for sommeren 2018 ligger klar

 
I starten af februar vil der blive udsendt nærmere information til de danske damespillere, hvor processen frem mod sommerens aktiviteter vil blive skitseret.
 
Damelandsholdet deltager i EM for ”Small Nations” den 25. juni til 2. juli 2018 i Irland. I sidste uge blev der trukket lod til puljerne, og det endte således:
Gruppe A: Malta, Gibraltar, Moldova, Danmark
Gruppe B: Luxemburg, Norge, Irland, Cypern
 
Om turneringen fortæller Damelandstræner Jesper Krone: “Det er et rigtig godt sted at starte for vores projekt. Af de nationer der deltager, bør vi forvente at de forsvarende vindere, Malta, vil give os en indikation om, hvor vi står i forhold til det internationale niveau. Jeg forventer også et højt niveau fra både Luxembourg og Irland.”
 
Op til turneringen samles holdet på følgende datoer:
  • 8.-10. juni
  • 15.-17. juni
  • 20.-22. juni

Landsholdskontakter

Jörgen Fastberg
Sportschef

Tlf. +45 20 59 18 01
E-mail: jfa@basket.dk
Mauricio Chicola Gutierrez
Sportskoordinator

Tlf. +45 91 95 66 98
E-mail: mag@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420