|
Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke |
|
|
|
|
| |
Deadline for indsendelse af lovforslag til Rigsdagen nærmer sig
|
Fredag den 31. marts er der deadline for indsendelse af lovforslag til Rigsdagen 2017 i Odense. Så hvis du har et forslag til en ændring af DBBFs love og reglementer så skal du indsende lovforslaget snarest muligt og altså senest den 31. marts.
Basketrigsdagen afholdes årligt og samler Danmarks Basketball Forbunds klubber og udvalg til et stort årsmøde. I år foregår Rigsdagen i Odense lørdag den 10. juni, der vil komme nærmere info og invitation, når vi kommer tættere på.
Har du et lovforslag ang. DBBFs love og reglementer som du ønsker skal til afstemning på Rigsdagen, lovforslag rigsdag så bedes du sende os dit forslag senest den 31. marts på info@basket.dk
Dagsorden for rigsdagen:
1. Valg af dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen.
2. Formanden aflægger beretning til godkendelse.
3. Bestyrelsen forelægger det reviderede regnskab til godkendelse og præsenterer budget.
4. Udvalg, hvis formand er på valg, aflægger beretning til godkendelse.
5. Udvalg, hvis formand ikke er på valg, aflægger statusrapport.
6. Ligarepræsentanterne aflægger beretning til godkendelse.
7. Behandling af indkomne forslag:
a) Til lovændringer jf. § 13, stk. 1
b) Til rigsdagsbeslutning, jf. § 13, stk. 2.
8. Godkendelse af Basketligaens og Dameligaens mandat
9. Fastsættelse af takster:
a) årskontingent til DBBF, jf. § 5, 1. pkt.
10. Valg til bestyrelsen således:
I lige år: Formand for bestyrelsen, formand for dommerudvalget, formand for trænerudvalget, formand for børne- og ungeudvalget.
I ulige år: Økonomiansvarlig, formand for turneringsudvalget for øvrige turneringer, formand for klubudviklingsudvalget, formand for eliteudvalget.
11. Valg af medlemmer til de stående udvalg, jf. § 9, nr. 4, litra a-g og § 20, stk. 3, således:
I lige år: Medlemmer af henholdsvis dommerudvalget, trænerudvalget og børne- og ungeudvalget.
I ulige år: Medlemmer af henholdsvis turneringsudvalget for øvrige turneringer, klubudviklingsudvalget og eliteudvalget.
12. Valg af medlemmer og suppleanter til amatør- og ordensudvalget.
13. Godkendelse af fortsat anvendelse af DIFs eksterne revisorer i henhold til den fælles revisionsaftale for specialforbund.
14. Eventuelt. |
| | |
|
|