Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Uddannelse » Nyheder » Master Class var i Kaunas

Nyhed

Masterclass var i Zalgiris Kaunas

I november var DBBFs coaching Master Class på besøg i Zalgiris Kaunas, en af de bedste klubber i Europa, helt fra ungdommen op til EuroLeague. Formålet var at lære mere om ungdomsudvikling, fysisk træning, hvordan man leder en topklub – og at lære fra de bedste.
 
Master Class er et projekt som kører under vejledning af herrelandsholdstræner Erez Bittman. Formålet er at hæve niveauet på nogle af de mest ambitiøse danske trænere endnu mere, til hjælp for både dem selv om de klubber, de repræsenterer. I denne sæson er der ti trænere med i projektet, hvor et af hovedpunkterne var besøget i Kaunas.
 
Det, der skiller Zalgiris ud fra de fleste klubber i Europa, er, at de satser hårdt på egenudviklede spillere. Således er der fem spillere udviklet i klubbens ungdomsafdeling i EuroLeague-truppen.
 
-Det er helt specielt, at vi har etableret så godt et samarbejde med Zalgiris, siger Erez Bittman om turen. Vi ser gang på gang, at Zalgiris har en reel ambition om at hjælpe dansk basketball og det kan vi jo kun sige et kæmpe stort tak for.
 
Studieturen indeholdt flere interessante oplevelser omkring spillerudvikling, hvor der blev fokuseret på teknisk udvikling og fysisk træning.
 
Turen foregik i samarbejde med Stenhus basketakademi, hvis 35 spillere fik lov at agere kaniner i flere træninger. De lokale litauiske trænere lagde især vægt fundamentals som ballhandling, koordination og skud, som kendetegner den litauiske basketskole.
 
Et andet område, der i stigende grad er vigtigt i spillerudvikling, er den fysiske træning, og fik de danske trænere et grundigt indblik i ikke bare hvordan Zalgiris træner, men også hvordan de har udviklet et testsystem og følger op med de individuelle spillere i løbet af året.
 
På klubudviklingssiden hørte de danske deltagere et spændende oplæg fra chefen for Zalgiris omkring klubbens filosofi. Det var både i forhold til udvikling af unge spillere og i forhold til fanbasen og byen, i forhold til at fylde arenaen, der er udsolgt til sidste af de 16.000 pladser, når der spilles EuroLeague.
 
Turen sluttede med et par store oplevelser. Først EuroLeague-kampen mellem Zalgiris og Barcelona og derefter præsenterede chefen for Zalgiris deltagerne med et diplom i en ceremoni, der nok overraskede deltagerne lidt.
 
-Det var en fantastisk mulighed for at få et indblik i en af de største klubber i Europa, fortalte SISU-træner David Harder efter turen. Jeg følte, Zalgiris virkeligt var interesserede i at give os noget med hjem, som vi kunne bruge i dagligdagen. Derudover er det altid godt at få inspiration til hvordan man kan udvikle både klubbasket og dansk basket generelt.
Master Class fortsætter i denne weekend i forbindelse med pokalfinalerne for ungdom. Her skal deltagerne både observere og analysere kampene og deltage i flere seancer i klasselokalet.
 

Uddannelseskontakter

William Bond
Udviklingskonsulent

Tlf. +45 2084 5615
E-mail: wbo@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420