I reelle tal er der blevet 797 flere basketballspillere i 2017 og forbundets medlemstal er nu steget til 13.683, hvilket er det tredje højeste, der nogensinde er registreret for sporten i Danmark. Det er femte år i træk, der bliver flere basketballspillere, og siden 2013, hvor der blev registreret 10.806 spillere, er sporten gået frem med 26%.
I aldersklassen 0-12 år er basketball gået frem med ikke mindre end 65% siden 2013: Fra 2987 for fire år siden til 4953 sidste år. Tendensen i 2017 er tydeligst for pigerne i aldersklassen, der er gået frem med 15% på bare et år, mens drengene er steget med lige over ni procent.
Det har været en bevidst strategi fra forbundets side at vækste på medlemmer, med baggrund i visionen for dansk basket, der lyder: ”Vi vil være flere, bedre og mere kendt både lokalt og nationalt”.
Den vision har udmøntet sig i et bevidst udviklingsarbejde, hvor forbundets klubkonsulenter arbejder med at gøre de lokale klubber klar til flere ungdomsspillere, samt et samarbejde med BørneBasketFonden, der har stor ekspertise i at lave samarbejder med skoler og fritidsordninger. BørneBasketFonden er en almenvelgørende fond, der har til formål at bevæge børn igennem basketball og øge interessen og kendskabet til sporten. Siden fonden blev stiftet i 2014 har den arbejdet tæt sammen med DBBF og har især haft god succes med at engagere de yngre basketspillere.
Mads Bojsen, der er udviklingskonsulent i Østdanmark, fremhæver to grunde til basketballforbundets succes med at rekruttere nye medlemmer: At man som forbund tog chancen og lavede et formaliseret samarbejdede med en ekstern fond og samtidig har videreudviklet og forstærket det tætte samarbejde med DGI, og at samarbejdet har ført til oprettelsen af flere nye klubber:
-Resultater opnås bedst i fællesskab og samarbejde med andre, der gerne vil opnå det samme, siger Bojsen. Danmarks Basketball Forbund har set helt rigtigt ved at indgå tætte og forpligtende samarbejder med både DGI og BørneBasketFonden, så der er hele tre organisationer, der samtidigt arbejder fokuseret og målrettet på at få flere børn og unge til at spille basket. Klubopstartsprojektet er helt unik i dansk idræt. Udfra tesen ”der er for få børn der spiller basket, fordi der er for få klubber, hvor man som barn kan gå til basket”, er der blevet stiftet en lang række børnebasketklubber rundt om i landet. Og det er vel at mærke klubber, med vedtægter, bestyrelser, kontingenter osv. helt på linie med alle andre idrætsforeninger. Og det har vist sig at være en helt rigtig satsning.
Inden satsningen på at øge medlemstallet var der i hele Københavns Kommune kun to basketballklubber, Stevnsgade og Brønshøj. Med BørneBasketFondens indtog i de lokale skolefritidsordninger, blev der også oprettet en ny klub: Børnebasket København, der kun optager medlemmer under 12 år. Den klub har nu 282 medlemmer fordelt på flere underafdelinger på lokale skoler i forskellige bydele i København. Den samme udvikling er set i Odense, hvor den lokale børnebasketklub har samlet 94 medlemmer.
Fokus på de unge betyder også, at de omkringliggende klubber vækster, som spillerne bliver ældre og dermed føres over i klubberne.
Et strategisk samarbejde mellem DBBF, DGI, Dansk Skoleidræt og BørneBasketFonden har også resulteret i initiativet ”Basketball i skolen”. Her tilbydes 6-ugers skoleforløb med dygtige, engagerede og uddannede basketball trænere. Dette har givet ca. 10.000 børn i hele Danmark gode oplevelser med basketball og har givet flere børn mod på sporten.
Forbundets Børne- og Ungeudvalg har også taget stor del i arbejdet for at gøre basketballsporten større. Der er blevet justeret på reglerne, så de for de små fokuserer endnu mere på det sjove ved at deltage i sporten, frem for sejre og nederlag. Samtidig er der i perioden indført de såkaldte Grand Prix regler, hvor man i stedet for en turnering med 10-12 hold, der alle spiller ude og hjemme, spiller i stævner med fire hold. Den regelændring er indført for at holdene skal spille så mange kampe som muligt mod jævnbyrdige modstandere, for efter stævnet rykker det bedst hold op til en turnering med højere niveau, mens det dårligste hold rykker ned og møder hold på samme niveau som dem selv.
Thomas Johansen, der er breddechef hos DBBF, fremhæver det samlede strategiske arbejde, når han skal forklare hvorfor sporten er vækstet så meget, som det er tilfældet:
-Vores medlemstal afspejler det store arbejde som vi alle har lagt i, at promovere basket som den fantastiske sport den er. Der er sket en generel ændring i den måde vi tænker på basketball som sport. Vores ændring i turneringsstruktur, vores børneregler, alle de mange engagerede frivillige i klubberne, og ikke mindst vores samarbejde med BørneBasketFonden, er med til at sikre positive oplevelser for mange flere børn og unge. Vi har fremadrettet en stor opgave i at fastholde de mange nye medlemmer.
Fastholdelse
En af de store udfordringer i dansk idræt generelt er fastholdelse af teenagere og unge voksne, især hos pigerne, og det er ikke anderledes i basketball. Her mener Mads Bojsen dog at regelændringerne gennem de sidste år omkring grand prix-formatet har givet basketball en fordel:
-Et af problemerner ved fastholdelse er, at der faktisk er en stor procentdel af unge spillere, der ikke oplever elite og fokus på resultater som noget ubetinget positivt. Med grand prix-strukturen skal man bare fokusere på de enkelte kampe og ikke på en tabel, hvor man kan være i top eller bund, og man ved, at man hele tiden kommer til at spille mod hold på samme niveau. Det er i øvrigt også en kæmpe fordel for dem, der starter sent til basketball.
Basketball er begyndt at tiltrække en del af dem, man kan kalde sene startere. Dem, der har prøvet andre sportsgrene først, men måske er blevet trætte af den traditionelle turneringsstruktur og fokus på resultater. Med grand prix-kampene kan man uden problemer starte midt i teenageårene og stadig spille kampe mod spillere med samme niveau som en selv.
Forbundet har også kigget træneruddannelsen igennem og der er kommet mere fokus på aldersrelateret træning, så trænerne undervises i at tilpasse niveauet til barnets alder, samt på fastholdelse og spillerpleje.
Udfordringer
Hvis der skal kastes lidt malurt i bægeret, handler det om kvinder i alderen 19-25, hvor 17% af medlemmerne er forsvundet på bare et år og 19% siden 2013. En del af udfordringen har været, at bredden hos teenagepigerne i den forgangne periode har været meget lille, hvilket har betydet, at en stor del af årgangene har været med til at spille om landsholdspladser, medaljer og store sejre og når de så ikke længere er ungdomsspillere og Dameligaen alligevel er for stor en mundfuld, er motivationen forsvundet.
Noget kunne også tyde på, at kvinderne på et tidspunkt vender tilbage til sporten, for antallet af medlemmer mellem 26 og 50 år er siden 2013 steget med næsten 25%, mens det tal for mænd kun er en stigning på lige under 3%.
Der pågår i øjeblikket et analyseabejde, der fokuserer på fastholdelse af damespillere, der forlader teenageårene. Der ses på mange parametre, herunder turneringsstrukturen og fastholdelse af de spillere, der ikke ender med at spille elite.
Status
Overordnet set er basketballsporten i 2017 gået frem med 797 medlemmer i alle aldersklasser og er nu oppe på 13.683 medlemmer. Med en vækst hovedsageligt placeret i de unge årgange, som tegner til at fortsætte i fremtiden, ser fremtiden lys ud for basketballsporten. |